Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

År: 1859

Forlag: J.D. Qvist & Comp

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 205

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 222 Forrige Næste
64 kan være betænkeligt for Discontokasserne at modtage Indskud, thi komme de i stor Mængde, saa er det, fordi InstitUtet nyder Tillid, og Under saadanne Omstændigheder vil det være en let Sag at til- vejebringe en storre Actiekapital efter Udstedt Indbydelse. Kredit- foreninger for Fabriker maa han vedblivende ansee for farlige, selv om de indskrænkes til Fabriker, der have faste Ejendomme, thi Crediten vil dog ikke knytte sig til den faste Eiendom alene; det er altsaa ingen principiel Forandring af Forflaget, om denne Jnd- flrænkning fastsættes. Hr. R a me s 's Bemærkninger kan han ganfle tiltræde, men herpaa vil ban komme tilbage Under Toldsagen. Kobbersmed Fugmann indvender imod Hr. VierfreUnds Forslag, at Danmark ikke er et Fabrikland, og at derfor Fabrikan- terne her ikke kunne Udrette Noget, naar Udlandets Fabrikanter ikke ville slntte sig til dem. Selv om Forslaget kunde gjennemfores i en enkeltFabricationsgreen, som Hr. Bierfrennd formodentlig for- trinsviis har havt for Die, vil det ialtfald være aldeles Uanvendeligt for Haandvcnkernes Vedkommende. Den Tanke, hvorpaa Hr. Meyers Forslag hviler, synes at have meget for sig, især naar man tager Hensyn til den Art Arbeide, som Hr. Meyer ifolge sin Stilling nærmest maa have for Die. Om imidlertid noget Jnstitilt vilde gaae ind paa et Arrangement som det foreflaaede, kan han ingen Mening have om. Hr. Hellmanns Wringer kan han ganfle slntte sig til. Klin frygter han, at de storre Indstridrivende ikke ville fole saa levende Interesse for deres mindre velhavende Concnr- renter, at de skulde ville anbringe Penge i et Instilnl, der egentlig gaaer nd Paa at stabe nye Concllrrenter. Hvis et saadant kommer istand, bor det ialtfald være organiseret efter Hr. Hellmanns An- tydninger, saaledes at Begynderen ved Ccmtionister kan skaffe sig et Laan til at sætte sin Virksomhed i Gang. Klædehandler Krarup gjor med Hensyn til Hr.Bi erfreunds For- flag opmærksom paa, at de gode, solide forste Haands Fabrikanter aldrig have indladt sig paa at give stor Credit, men at det fim er Mellem- handlerne, Agenterne, der lokke de Unge Mennesker ind paa en far- lig Bei ved at tilbyde en altfor let Adgang til Credit. At frem- tvinge contant Betaling vil nu vel være vanskeligt for enhver Fa- brikant om ikke Umnligt; men naar Fabrikanten leverer enten bedre eller billigere Varer end Mellemhandlerne, vil det ikke være vanske- ligt sor ham at sælge imod 3 Maaneders Vexel, naar han kun har- en fast Dillie. Den billige Priis eller den bedre Dualitet af Varerne maa nødvendig folge med de strengere Betalingsvilkaar.