Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858
År: 1859
Forlag: J.D. Qvist & Comp
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 205
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
64
kan være betænkeligt for Discontokasserne at modtage Indskud, thi
komme de i stor Mængde, saa er det, fordi InstitUtet nyder Tillid,
og Under saadanne Omstændigheder vil det være en let Sag at til-
vejebringe en storre Actiekapital efter Udstedt Indbydelse. Kredit-
foreninger for Fabriker maa han vedblivende ansee for farlige, selv
om de indskrænkes til Fabriker, der have faste Ejendomme, thi
Crediten vil dog ikke knytte sig til den faste Eiendom alene; det er
altsaa ingen principiel Forandring af Forflaget, om denne Jnd-
flrænkning fastsættes. Hr. R a me s 's Bemærkninger kan han ganfle
tiltræde, men herpaa vil ban komme tilbage Under Toldsagen.
Kobbersmed Fugmann indvender imod Hr. VierfreUnds
Forslag, at Danmark ikke er et Fabrikland, og at derfor Fabrikan-
terne her ikke kunne Udrette Noget, naar Udlandets Fabrikanter ikke
ville slntte sig til dem. Selv om Forslaget kunde gjennemfores i
en enkeltFabricationsgreen, som Hr. Bierfrennd formodentlig for-
trinsviis har havt for Die, vil det ialtfald være aldeles Uanvendeligt
for Haandvcnkernes Vedkommende. Den Tanke, hvorpaa Hr. Meyers
Forslag hviler, synes at have meget for sig, især naar man tager
Hensyn til den Art Arbeide, som Hr. Meyer ifolge sin Stilling
nærmest maa have for Die. Om imidlertid noget Jnstitilt vilde
gaae ind paa et Arrangement som det foreflaaede, kan han ingen
Mening have om. Hr. Hellmanns Wringer kan han ganfle
slntte sig til. Klin frygter han, at de storre Indstridrivende ikke
ville fole saa levende Interesse for deres mindre velhavende Concnr-
renter, at de skulde ville anbringe Penge i et Instilnl, der egentlig
gaaer nd Paa at stabe nye Concllrrenter. Hvis et saadant kommer
istand, bor det ialtfald være organiseret efter Hr. Hellmanns An-
tydninger, saaledes at Begynderen ved Ccmtionister kan skaffe sig et
Laan til at sætte sin Virksomhed i Gang.
Klædehandler Krarup gjor med Hensyn til Hr.Bi erfreunds For-
flag opmærksom paa, at de gode, solide forste Haands Fabrikanter aldrig
have indladt sig paa at give stor Credit, men at det fim er Mellem-
handlerne, Agenterne, der lokke de Unge Mennesker ind paa en far-
lig Bei ved at tilbyde en altfor let Adgang til Credit. At frem-
tvinge contant Betaling vil nu vel være vanskeligt for enhver Fa-
brikant om ikke Umnligt; men naar Fabrikanten leverer enten bedre
eller billigere Varer end Mellemhandlerne, vil det ikke være vanske-
ligt sor ham at sælge imod 3 Maaneders Vexel, naar han kun har-
en fast Dillie. Den billige Priis eller den bedre Dualitet af
Varerne maa nødvendig folge med de strengere Betalingsvilkaar.