Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

80 man iovrigt overlader den private Industri at exploitere de gjorte Er- faringer; de store Moseeiere ville nok komme med. Klædehandler Krarup er filldkommen enig med Professor Hum- mel i, at der vanskelig vil komme Noget Ud af en Commissions Ned- sættelse; dersom den imidlertid fluide blive nedsat, vil han onske, at det maa blive overdraget den tillige at paasee Forhandlingen af Torv. Han veed dog ikke, om det maa være ham tilladt at berøre dette Punkt Under denne Discilssion. Dirigenten kan ikke sinde det rigtigt at tage dette Pllnkt med. Apotheker Lotze troer ogsaa, at det vil være tidsnok at tale om Torvens Forhandling, naar selve Torven er færdig. Torvindilstrien staaer i det Hele paa et temmelig empirisk Standpunkt her i Landet; vi have hin faa sammenhængende, flom Mosestrækninger, og de, der findes, ere ikke samlede paa enkelt Mands Haand, saaledes som i Udlandet, hvor der ofte er baseret store Fabriker paa en saadan Mose; hos os sindes der derimod som oftest mange smaa Parceller, der hore til enkelte Gaarde, og, forsaavidt Udbyttet ikke er nodvendigt til disses Forsyning, kjores Torven til den nærmeste By. Det vil derfor være det Rigtigste, at der gjores Forsog med de nævnte Me- thoder af de ftørre Moseeiere, f. Ex. paa Silkeborg og Holmegaard; de deraf Uddragne Resultater vilde da komme de mindre Moseeiere tilgode, og Torvindilstrien i det Hele faae et ønskeligt Opsving. Der bor neppe tilraades Andet for Dieblikket, indtil man seer, hvad der Udvikler sig af den nuværende Confnsion i AnskUelserne. Holm er Uenig med den sidste Taler, forsaavidt denne mener, at Forsogene skulle ndgaae fra de ftørre Moseeiere; dertil er Tiden neppe kommen endnu. Det er ikke faa meget paa en Udvidelse af Prodliction, det kommer an paa herhjemme; thi vi have Steenkilllene forholdsviis billigt, og der er ingen Grund til at vi skalle Udtomme vore Moser for at spare paa de engelske Steenkul; anderledes stiller Forholdet sig paa de enkelte Steder, hvor Steenkul ikke kan haves saa billigt, som de i Reglen haves ved Havnestaderne; der bliver det den enkelte Moseeiers Sag at skaffe saa stort et Udbytte af Mo- sen som muligt, men hverken for Regjeringen eller for denne For- samling er der nogen Grund til at fremskynde en Bevægelse i denne Retning. DesUden vil ben Methode, der passer for en Production i det Store, sjeldent passe for en i det Smaa. Naar man derimod betragter, hvorledes det ganer til hos de mindre Moseeiere, seer, hvorledes de paa deres smaa Parceller flære Torven hver i sit saa dybt som de kunne. Uden Hensyn til deres Naboer, og