Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

År: 1859

Forlag: J.D. Qvist & Comp

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 205

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 222 Forrige Næste
81 hvorledes en Masse Torv bliver staaende. Uden at den kan komme til Nytte, da viser der sig ftor Trang til Forbedringer i denne Henseende, og der bliver stor Opfordring til at henvende sig til Autoriteterne eller de oekonomiske Selskaber for at faae Forbedringer indførte og bringe Redskaber i Anvendelse, hvorved man bliver istand til at behandle Torven saaledes, at der kommer mere og bedre Brændsel Ud deraf til HuUsbrng. Han vil derfor foreslaae, at man skal op- fordre f. Ex. LandhnUsholdningsselskabet eller Regjeringen til at fore- tage Noget i denne Henseende. Et vigtigt Middel til at fremkalde Forbedringer i denne Retning vilde det være, at oplyse Folk om Torvens og Mosernes rigtige Bebandling; ligesaa vilde det være til storfte Gavn for Sagen, om Nogen vilde paatage sig at ind- samle Erfaringer og anstille Forsog med de forskjellige Methoders An- vendelighed, og det er ad disfe Veie, han troer, at Regeringen og de vedkommende Selskaber fornemmelig ville kunne fremhjælpe denne Sag. Professor Hummel erklærer sig ganske enig med den sidste Taler deri, at det navnlig er (Sierne af smaa Mosclodder, der bor gjores Noget for; men efter hans Mening vilde disse være bedst tjente med at forene sig om en fælleds Vandafledning, hvorimod det ikke vil være rigtigt at henvende sig til Regjeringen, da det navnlig kommer an paa at indvirke paa selve Moseeierne, for at de kunne bringes til at gjore Noget af sig selv. Dersom man knnde faae LandhUUSholdningsselskabet til igjennem sine Skrifter at gjore dem opmærksomme paa denne Sag, saa havde man tillige et Organ, igjen- nem hvilket Landmændene stadigt knnne have Efterretning om de opnaaede ResUltater; det vilde viftnok være den rette Vei. Lotze har med sin Mtrtng om det Dnskelige i, at de storre Moseeiere skulde begynde med at indfore Forbedringerne, klin meent, at disse bmde bryde Isen. For de mindre Moseeieres Ved- kommende er der Uoverstigelige Vanskeligheder tilstede, naar de ville indfere Forbedringer, idet det er særdeles vanskeligt at bringe Enighed tilveie imellem dem. Der er allerede Bryderier nok for Autoriteterne Paa Landet, naar der er Tale om Vejanlæg, om Regnlering af Vandlob eller fligt; det vil derfor være saa godt som umuligt, at faae 30 til 40 Moseeiere til at blive enige om Indførelsen af en Forbedring. Den Ene bryder sig ikke om den Anden, han skærer rask væk, og chikanerer sin Nabo, hvor han kan. Taleren maa derfor ansee det for heldigt, om de storre Moseeiere gjorde Begyndelsen, derefter paavifte de gode ResUltater af deres Fremgangsmaade, og saaledes mvligen ad Interessens Vei kunde bevirke Enighed blandt de mindre (6)