Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858
År: 1859
Forlag: J.D. Qvist & Comp
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 205
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
81
hvorledes en Masse Torv bliver staaende. Uden at den kan komme
til Nytte, da viser der sig ftor Trang til Forbedringer i denne
Henseende, og der bliver stor Opfordring til at henvende sig til
Autoriteterne eller de oekonomiske Selskaber for at faae Forbedringer
indførte og bringe Redskaber i Anvendelse, hvorved man bliver istand
til at behandle Torven saaledes, at der kommer mere og bedre Brændsel
Ud deraf til HuUsbrng. Han vil derfor foreslaae, at man skal op-
fordre f. Ex. LandhnUsholdningsselskabet eller Regjeringen til at fore-
tage Noget i denne Henseende. Et vigtigt Middel til at fremkalde
Forbedringer i denne Retning vilde det være, at oplyse Folk om
Torvens og Mosernes rigtige Bebandling; ligesaa vilde det være
til storfte Gavn for Sagen, om Nogen vilde paatage sig at ind-
samle Erfaringer og anstille Forsog med de forskjellige Methoders An-
vendelighed, og det er ad disfe Veie, han troer, at Regeringen og de
vedkommende Selskaber fornemmelig ville kunne fremhjælpe denne Sag.
Professor Hummel erklærer sig ganske enig med den sidste
Taler deri, at det navnlig er (Sierne af smaa Mosclodder, der bor
gjores Noget for; men efter hans Mening vilde disse være bedst
tjente med at forene sig om en fælleds Vandafledning, hvorimod det
ikke vil være rigtigt at henvende sig til Regjeringen, da det navnlig
kommer an paa at indvirke paa selve Moseeierne, for at de kunne
bringes til at gjore Noget af sig selv. Dersom man knnde faae
LandhUUSholdningsselskabet til igjennem sine Skrifter at gjore dem
opmærksomme paa denne Sag, saa havde man tillige et Organ, igjen-
nem hvilket Landmændene stadigt knnne have Efterretning om de
opnaaede ResUltater; det vilde viftnok være den rette Vei.
Lotze har med sin Mtrtng om det Dnskelige i, at de storre
Moseeiere skulde begynde med at indfore Forbedringerne, klin meent,
at disse bmde bryde Isen. For de mindre Moseeieres Ved-
kommende er der Uoverstigelige Vanskeligheder tilstede, naar de ville
indfere Forbedringer, idet det er særdeles vanskeligt at bringe Enighed
tilveie imellem dem. Der er allerede Bryderier nok for Autoriteterne
Paa Landet, naar der er Tale om Vejanlæg, om Regnlering af
Vandlob eller fligt; det vil derfor være saa godt som umuligt, at
faae 30 til 40 Moseeiere til at blive enige om Indførelsen af en
Forbedring. Den Ene bryder sig ikke om den Anden, han skærer
rask væk, og chikanerer sin Nabo, hvor han kan. Taleren maa derfor
ansee det for heldigt, om de storre Moseeiere gjorde Begyndelsen, derefter
paavifte de gode ResUltater af deres Fremgangsmaade, og saaledes
mvligen ad Interessens Vei kunde bevirke Enighed blandt de mindre
(6)