Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858
År: 1859
Forlag: J.D. Qvist & Comp
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 205
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
82
Eiere. Sagen sættes lettest i Gang Under de ncerværende Forhold,
naar man paavirker den Enkeltes Interesse, og hertil vil der for-
haabentlig gives et Bidrag, naar Beretningen om disse Forhand-
linger offentliggjores, og naar navnlig Hr. Holms værdifulde Op-
lysninger blive bekjendte. Naar derhos de ftørre (Lieres Forjog blive
bekjendtgjorte i LandhnUsholdningsselstabets Skrifter og man maaflee
kvnde faae dette Selskab og s. Ex. det patriotiske Selskab i Fyen til at
tage sig af Sagen, vil der neppe f’unne gjores mere for Dieblikket.
Hummel erklærer sig ganske enig heri.
Hellmann har modtaget det Indtryk af de hidtil forte For-
handlinger, at en Commission som den omtalte dog vift vil være
ganske hensigtsmæssig. I Pressen har man et Middel til at fore-
bygge, at den skillde falde i Sovn. Netop den Omstændighed, at
vore Moser ere smaa, er fra Talerens Standpnilkt en GrUnd til at
see Sagen ledet fra et hoiere Sted. Hvis vi Mennesker vare faa gode
og fornuftige, som vi burde være, saa vilde alle Foranstaltninger af
denne Art være overflødige; men nu gaaer Enhver og seer paa sin
egen Interesse, han skærer sin Mose saaledes, at Naboen ikke fan skære
sin, og der er derfor al Gnmd til at virke til, at en hoiere Haand om-
fatter Sagen. Denne er sandelig vigtig nok. Vi maae nemlig ikke være
blinde for, hvilken Rigdom for Landet der ligger i vore Moser, og fra et
national-oekonomisk StandpUnkt kan han ikke være enig med Hr. Holm
i, at vi ikke behove at benytte denne Rigdom, fordi vi kunne have
billige Sleenkul, vi bor tvertimod benytte vore Raastoffer i hele den
Udstrækning, det lader sig gjore, men tillige paa en saadan Maade,
at det bedste Resultat kommer ub deraf; men saaledes som Torve-
indUftrien nu drives, skeer dette netop ikke, og der synes derfor at være
fllld Foie til at gjore et Skridt i denne Sag. Han maa ansee det for
den rette Vei at anmode Regjeringen om at Udnævne Folk, der fimne
veilede Mosenerne, meddele deres Erfaringer, fremsætte Forflag til
eventuelle Lovbestemmelser og virke paa anden saadan Maade; thi
ff ude Eierne, som hidtil gaae paa egen Haand, faa funne de ikke
folge med Tiden, som de bor, og det vil da ende med, at vi fnld-
stændigt odelægge vore Moser.
Hummel maa holde paa, at denne Forsamling ikke gaaer
ind med noget Andragende til Regjeringen i denne Sag. Skal
der opnaaes Noget, maa det skee derved, at man igjennem Skrif-
ter, der kommer Landmændene ihænde, efterhaanden oplyser dem
om, hvilke Fremskridt der gjores, baade i Udlandet og herhjemme,
oplyser dem om, hvad der f. Ex. vilde være at Udrette ved et