Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

82 Eiere. Sagen sættes lettest i Gang Under de ncerværende Forhold, naar man paavirker den Enkeltes Interesse, og hertil vil der for- haabentlig gives et Bidrag, naar Beretningen om disse Forhand- linger offentliggjores, og naar navnlig Hr. Holms værdifulde Op- lysninger blive bekjendte. Naar derhos de ftørre (Lieres Forjog blive bekjendtgjorte i LandhnUsholdningsselstabets Skrifter og man maaflee kvnde faae dette Selskab og s. Ex. det patriotiske Selskab i Fyen til at tage sig af Sagen, vil der neppe f’unne gjores mere for Dieblikket. Hummel erklærer sig ganske enig heri. Hellmann har modtaget det Indtryk af de hidtil forte For- handlinger, at en Commission som den omtalte dog vift vil være ganske hensigtsmæssig. I Pressen har man et Middel til at fore- bygge, at den skillde falde i Sovn. Netop den Omstændighed, at vore Moser ere smaa, er fra Talerens Standpnilkt en GrUnd til at see Sagen ledet fra et hoiere Sted. Hvis vi Mennesker vare faa gode og fornuftige, som vi burde være, saa vilde alle Foranstaltninger af denne Art være overflødige; men nu gaaer Enhver og seer paa sin egen Interesse, han skærer sin Mose saaledes, at Naboen ikke fan skære sin, og der er derfor al Gnmd til at virke til, at en hoiere Haand om- fatter Sagen. Denne er sandelig vigtig nok. Vi maae nemlig ikke være blinde for, hvilken Rigdom for Landet der ligger i vore Moser, og fra et national-oekonomisk StandpUnkt kan han ikke være enig med Hr. Holm i, at vi ikke behove at benytte denne Rigdom, fordi vi kunne have billige Sleenkul, vi bor tvertimod benytte vore Raastoffer i hele den Udstrækning, det lader sig gjore, men tillige paa en saadan Maade, at det bedste Resultat kommer ub deraf; men saaledes som Torve- indUftrien nu drives, skeer dette netop ikke, og der synes derfor at være fllld Foie til at gjore et Skridt i denne Sag. Han maa ansee det for den rette Vei at anmode Regjeringen om at Udnævne Folk, der fimne veilede Mosenerne, meddele deres Erfaringer, fremsætte Forflag til eventuelle Lovbestemmelser og virke paa anden saadan Maade; thi ff ude Eierne, som hidtil gaae paa egen Haand, faa funne de ikke folge med Tiden, som de bor, og det vil da ende med, at vi fnld- stændigt odelægge vore Moser. Hummel maa holde paa, at denne Forsamling ikke gaaer ind med noget Andragende til Regjeringen i denne Sag. Skal der opnaaes Noget, maa det skee derved, at man igjennem Skrif- ter, der kommer Landmændene ihænde, efterhaanden oplyser dem om, hvilke Fremskridt der gjores, baade i Udlandet og herhjemme, oplyser dem om, hvad der f. Ex. vilde være at Udrette ved et