Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse

103 er derimod kommet et nyt Moment ind som bestemmende for Koefficienten — et Moment — til hvilket vi ikke før har taget Hensyn, nemlig Stoffets mere eller mindre kompakt sammenfiltede Tilstand. Naar Stoffet er kompakt sammenfiltet, er det ikke tilbøjeligt til at lade sig slide i Stykker, anderledes naar det er løst. . Den Kraft fp, som vi har maalt ved Forsøgene med Krepservietterne, maa derfor nærmest karakteriseres som en Ituslidningskraft og ikke som en Friktionskraft, og Koefficienten / burde derfor i dette Tilfælde hedde en Ituslidningskoefficient. Man kan nu danne sig følgende Forklaring paa det, der foregaar ved disse Forsøg. Mellem Friktionsskiven og Stoffet hersker der en saa stor Friktion, at Stoffet i Stedet for at glide paa Fladen lader sig slide i Stykker af denne, idet Modstanden mod Ituslidning er mindre end Friktionen. Naar dette ikke er traadt frem allerede ved Friktionsforsøgene med Fjedervægten, ligger det deri, at de Friktionsforsøg, hvor Klodsens Bevægelse foregile i Spring, som Regel er udskudte som ubrugelige. Naar der ved Forsøgene med Fjedervægten skete en Ituslidning af Stoffet, blev Modstanden pludselig mindre, og Bevægelsen gik springvis. Fig. 36 viser, at ved voksende Tryk vokser ogsaa Ituslidningskraften, indtil denne naar en Værdi ca. 2,0 a 2,5 kg/cm2. Vi er her aabenbart naaet til Grænsen for den Modstand, som det løst sammenfiltede Stof yder mod Ituslidningen, thi selv om man lader Trykket stige betydeligt, vokser Modstanden kun lidt. Først naar Trykket f. Eks. i Kurve G er kommet op paa 40 kg/cm2, bliver Stoffet noget mere kompakt og yder større Modstand, Koefficienten / holder sig nogenlunde konstant og først ved et Tryk 55 kg/cm2 naas atter Grænsen for Ituslid- ningsmodstanden, / begynder atter at aftage. De Kurver, der fremstiller fog ft som Funktioner af p, viser sig altsaa at blive diskontinuerte, men det er karakteristisk for f, at selv om Trykket bliver aldrig saa højt, er der ikke Tale om nogen Tiltagen af denne Koefficient. Det kunde nu være af Interesse at gøre lignende Forsøg med andre Raastoffer, og der blev derfor forsøgt med Prøvestykker af Bomuldsfiltrer- papir Tabel XXXI, Sulfatcellulose i 1,15 mm tyk Pap Tabel XXXII og med et Papir af 1/8 Linned, 2/8 Bomuld Tabel XXXIII. Da saavel Bomuldspapiret som Sulfatcellulosen som bekendt optræder i ret løs og svampet, fyldig Til- stand, var det at vente, at man kunde faa lignende Kurver frem som de, der er fundne for Kreppapiret. Dette lykkedes dog kun for Sulfatcellulosens Vedkommende (Fig. 37), idet Filtrerpapiret lod sig presse sammen i en kom- pakt Masse. Det samme skete — som det var at vente — med det Papir, der var lavet af Linned og Bomuld. Den Ituslidningskoefficient, som er fundet i de Tilfælde, hvor der vir- kelig skete en Ituslidning af Stoffet, viser sig altsaa ingenlunde at være nogen konstant Størrelse, ja, den aftager end ikke med det voksende Tryk efter nogen bestemt let paaviselig Lov. Under disse Omstændigheder er der ikke megen Grund til vedblivende at regne med en »Koefficient«, thi For-