Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse
Forfatter: Sigurd Smith
År: 1919
Forlag: H. Hagerups
Sted: København
Sider: 125
UDK: DTH Diss.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
3
beskæftiget sig med Sagen 1) og derefter Strobach 2), Direktør for Olleschau’er
Papirfabrik i Østrig. Endvidere har Professor Haussner i Brünn i sin Bog:
»Der Holländer«, Stuttgart 1902 og senere i W. f. P. 8) anstillet theoretiske
Betragtninger over Hollænderens Malearbejde, og Professor Pfarr i Darmstadt
har i 19074) udgivet et Foredrag om Hollænderen, i hvilket han søger at
komme til et Udtryk for dens Maleevne. Endelig har Clayton Beadle og
Henry Stevens i England anstillet meget indgaaende Forsøg med Hensyn
til økonomisk Hollændermaling og mikroskopiske Maalinger for at undersøge
Malevirkningen i Hollænderen 5).
Jagenberg kommer til det Resultat6), at det Tryk, hvormed man maler,
i Forbindelse med Antallet af Snit pr. Sekund er afgørende for Maleevnen
af en Hollænder. Kirchner sætter Knivenes skærende Virkning afhængig af
Snitlængden pr. Sekund, Antallet af Krydsningspunkter for Knivene og af
Trykket’). Haussner er derimod af den Anskuelse, at der overhovedet ikke
finder nogen Skæring Sted imellem Hollænderknivene, men alt beror paa en
Knusning og Ituslidning mellem Knivfladerne8). Strobach9) sætter Hollæn-
derens skærende Virkning proportional med Snitlængden pr. Sekund og dens
knusende Virkning proportional med Produktet af Berøringsflade, Valsetryk
og Knivhastighed, medens Kirchner10) indskrænker sig til at anføre, at disse
tre Størrelser samt det Antal Gange i Sekundet, en Valsekniv møder en
Grundværkskniv, er af Betydning for Knusningen og Ituslidningen af Stoffet.
Pfarr11) holder for, at i første Række har Stoffets mere eller mindre hurtige
Omløb i Hollænderkarret Indflydelse paa Maleevnen, men vakler iøvrigt
imellem, hvorvidt man derefter skal tillægge Snitlængden pr. Sekund afgø-
rende Betydning, eller om det kommer an paa Produktet af Knivhastighed
og Berøringsareal. Clayton Beadle og Stevens mener, at der ikke finder
nogen Skæring Sted, naar Valseknive og Grundværksknive er parallele 13),
men kun naar de danner en Vinkel med hinanden, samt at Stoffets Omløbs-
hastighed er uden Indflydelse paa Maleevnen 13). Iøvrigt betragter de nærmest
3) Forskellige Artikler i W. f. P. samt i »Das Papier« IV, Ganzstoffe, Gratisbeilage des W. f. P.
2) W. f. P. 1904: Holländer-Theorie.
8) W. f. P. 1908: Die Zerkleinerungsarbeit im Holländer.
4) W. f. P. 1907: Holländer und deren Kraftverbrauch.
6) Clayton Beadle: Chapters on Paper-Making. Heraf hedder vol. 5: C. Beadle and H. P.
Stevens: Concerning the Theory and Practice of Beating, 1908. I nærværende Afhandling
er henvist til den tyske Oversættelse: Clayton Beadle und Dr. Henry Stevens: Theorie
und Praxis des Mahlens. Deutsch von Ing. Carl Franck. Berlin 1911.
6) Holländergeschirr, zweite Auflage, Remscheid 1894.
7) Das Papier IV, Ganzstoffe Side 43, Spalte 2.
8) Die Zerkleinerungsarbeit im Holländer, Sonderabdruck Side 4.
9) Holländertheorie. W. f. P. 1904 Side 758—60 og Side 2155.
10) Das Papier IV, Ganzstoffe Side 43, Spalte I.
n) Holländer und deren Kraftverbrauch. Sonderabdruck Side 19—21.
12) Clayton Beadle und Stevens: Theorie und Praxis des Mahlens, Side 16—18.
18) Clayton Beadle und Stevens: Theorie und Praxis des Mahlens, Side 191. — Iøvrigt udtaler
Prof. Haussner sig ogsaa i »Der Holländer« Side 114 imod den Anskuelse, at Stofomløbet
skulde have direkte Indflydelse paa Maleevnen.
1*