Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse

I. Maletøjets Geometri. Følgende Betegnelser vil blive benyttede: P = Hollændervalsens Tryk paa Grundværket i kg. D = Diameter af Hollændervalsen i m. L = Længde af Valsen i m. mg, Mv = Antal af Knive i Grundværk henh. Valse. Sg, Sx = Tykkelse af samme i m, maalt paa den arbejdende Flade. dg, dv = Deling âf samme i m (regnes altid i Bevægelsens Retning). Se Fig. I. B= Grundværkets Bredde i m (regnet i Bevægelsens Retning). B = Grundværksbredden + en Knivafstand (gælder kun for gennemgaa- ende Grundværksknive), altsaa = B +d ----------Sø— = 17ida COS 0g 99 Sg, Sv = »Springet«, hvor Grundværks- henh. Valseknive ligger skraat i Forhold til Valseaksen (maalt i m). Se Fig. 2. n = Valsens Omdrejningstal pr. Minut. Tt D H V = —60— = Knivhastigheden i m pr. Sekund. ag, ar = Vinklen mellem en Grundværks- henh. Valsekniv og Valsens Omdrejningsakse. I de fleste Tilfælde kan man egentlig ikke tale om nogen konstant Vinkel mellem Knivenes Kanter og Valseaksen, idet hertil fordres at Kan- terne skal ligge i Skruelinier omkring Valseaksen. Da Kanterne paa Grund- værksknivene opstaar ved Skæring mellem en Plan og en cirkulær Cylinder, er de altsaa i Virkeligheden Dele af Ellipser og ikke Skruelinier. Idet Grundværkerne kun slutter sig til en ringe Del af Valsecylindrens Omkreds, begaar man dog ikke nogen stor Fejl ved at regne med, at Knivkanterne fremkommer ved, at Grundværksknivene skæres af en Tangentplan til Valsen i Stedet for af selve Valsens Overflade — altsaa ved at regne med konstant Vinkel. Valseknivenes Kanter danner ej heller altid Skruelinier (naar de da overhovedet er skraatstillede), men ogsaa for disse Kanter spiller Afvigelsen kun ringe Rolle for den følgende Udvikling, idet Kanterne kun danner en lille Vinkel med Valseaksen. I det hele taget vil vi, idet vi i det følgende udleder forskellige geome- triske Formler for Hollænderens Maletøj, stadig betragte Malefladen mellem Grundværk og Valse som en plan Flade og se bort fra de smaa Unøjagtig-