Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse

34 vendes andre Hjælpemidler saa som Vacuum, Opvarmning1), Viscosetilsæt- ning 3), Limtilsætning 3), Tilsætning af Kemikalier, som f. Eks. kaustisk eller kulsurt Natron4) for at opnaa en mere eller mindre smøret eller fri Karakter af det færdige Stof. Vi vil i det følgende for ikke at gøre Opgaven uoverkommelig forud- sætte, at de Maleprocesser, vi betragter, kun reguleres ved Valsens Tryk og Stoftætheden. Resultatet af Maleprocessen er som tidligere angivet dels en Afkortning, der kan udtrykkes ved Or— D og dels en forøget Smørethed, der kan udtrykkes talmæssig ved Q(009 — co’). Naar Stoffet er afkortet til en vis Grad, vil man som oftest betragte Maleprocessen som færdig og bedømme den opnaaede Karakter af Stoffet. Er det faldet for frit eller for smøret ud, maa man bøde paa det ved i den næste Hollænder at ændre paa Stoftæthed eller Maletryk. Betegner vi ved Måletiden Tm Timer den Tid, der medgaar fra Malingens Begyndelse til Hollænderfyldningen Q er blevet passende afkortet d. v. s. til Gennemsnitslængden af Taverne er blevet — af den oprindelige, har vi, at Hl under hele Måletiden er der ialt sket — - — rSnit. YA Paa den anden Side maa dette Antal Snit fremkomme som en Sum af de Snit, der udføres hvert Sekund hele Måletiden igennem. I det fore- gaaende har vi gjort Rede for, at Antallet af Snit i et Sekund maa være proportionalt med S, s (cos a„— xcosa), [10] cos Cb hvor d maa antages at være afhængig af Stoftætheden 5) p i Hollænderen samt af Stoffets øjeblikkelige Længde, der atter er afhængig af, hvorlænge der er malet paa det. d maa saaledes opfattes som en Funktion af Stof- tætheden p og Tiden t. Antallet af Snit i det betragtede Sekund maa endvidere være afhængig af det Tryk p, der virker paa hver cm2 af Stoffet mellem Knivene. Dette Tryk er dog, som det senere vil blive vist, sand- synligvis ikke konstant under hele Maleprocessen, men vokser eftersom Stoffet afkortes og kan udtrykkes ved p = 1/K, hvor n oftest vil være en 1) Om Temperaturens Indflydelse paa Stoffets Smørethed se: Der Papierfabrikant, Fest- und Auslandsheft 1912, Side 94 samt Papirjournalen 1919, Nr. 7, Side 45. 2} Om Viscosetilsætning for at opnaa Smørethed, se: Die Viscose von Dr. B. M. Margosches, Leipzig 1906, Side 120. 8) Arnold Rehn: Kraftverbrauch beim Mahlen von Halb- und Ganzzeug in der Papierfabri- kation, Side 16. 4) Clayton Beadle und Stevens: Theorie und Praxis des Mahlens, Side 53 5| Naar man jager en Kniv gennem Stoffet, vil der blive hængende mere paa Æggen, naar Stoftætheden er stor, end naar den er ringe.