ForsideBøgerHeltøjshollænderen I Og I… theoretisk undersøgelse

Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse

Forfatter: Sigurd Smith

År: 1919

Forlag: H. Hagerups

Sted: København

Sider: 125

UDK: DTH Diss.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 142 Forrige Næste
37 (m — 1) 1 Ls , Q x 2 C (COS agX COS a,). (10 b) AI - Cosav s 7 7 Hvis vi sætter faas endvidere q‘ (00, — 00‘)=c‘n (Sgl xsv) + c‘ Ls Se Sy. (11 b) COSOy COS ay5 Disse Ligninger hviler paa en rent theoretisk Betragtning og er ud- ledede rent mathematisk for alt det Malearbejdes Vedkommende, som man kan tænke sig udført mellem Knivene. De er udledede i størst mulige Al- mindelighed for at sikre, at enhver Mulighed for Maling mellem Knivene er indbefattet i de opstillede Udtryk. Der staar nu tilbage at undersøge, hvorvidt de virkelige Forhold i Hollænderen stemmer med de antagne. For Simpelheds Skyld vil vi nu antage, at det Stofkvantum S, der føres med af Valseknivens Kant er lig med det Kvantum d, der hænger over Grundværksknivens Kant, hvorved faas * = i. Vi indskrænker os end- videre til at regne med, at Vinklerne Cg og Cp er saa smaa, at man uden nævneværdig Fejl kan sætte deres Cosinus lig med i (dette vil altid finde Sted, naar Grundværksknivene er gennemgaaende). Ligningerne vil da blive (m —1) T 9 À — eLs, (loc) ? (00g co) = c’Zg (s + Ju) + c"Lsysu. . (jI c’) Det vil af den gennemgaaede Udvikling ses, at sidste Led paa højre Side af Lighedstegnet i Ligning [1€‘] hidrører fra det Stof, som vi har tænkt os bragt frem til Maling med Knivenes arbejdende Flader, medens det første Led samt Udtrykket paa højre Side i Ligning [io c] hidrører fra det Stof, som føres frem til Maling af Kanterne. Dette, at Knivkanterne kan føre Stoffet frem til Maling, vil let indses af følgende. Jager man sin Lommekniv med Fart gennem Stoffet i en Hollænder, bliver Taverne hængende i smuk Orden paa tværs over Æggen. (Det angives endogsaa, at der er konstrueret Maaleapparater for Tavernes Længde efter dette Princip). Sammenlignes Knivæggen med Valsekniven vil man maaske hertil indvende, at Stoffet ikke passerer Valseknivens ar- bejdende Kant paa samme Maade, som det passerer Lommekniven, nemlig saaledes at Stofstrømmen spaltes af Æggen. Dette er dog netop Tilfældet, naar blot Valseknivenes Mellemrum fyldes nogenlunde, idet der stadig under Knivens Bevægelse finder en Stofstrømning Sted op ad dennes forreste Flade, samtidig med at der (relativt) finder en Strømning Sted paa tværs af dens arbejdende Flade. Idet Kniven dykker ned i Stoffet, vil dette nemlig ved Indtrædningen i Mellemrummet blive tvunget op ad Knivens forreste Flade