Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse

46 I aD cos a, cos a„ P Sy + Su 2 100 100m m,(SeHse)L Se PetsePe —Paß. TU2KT idet n = IS +s(14b) 100 s P.+s ß, — Pgße 7 Hvis Vinklerne dg og a, er smaa, hvilket oftest er Tilfældet, vil man kunne sætte ß = ß. = ß, og man vil da have 1 100 B (, + so — P) (14 C) Hvis Bræmmens Bredde 3 er lille i Forhold til den mindste af Størrel- serne Sy eller S0, vil man have n(14d) 100 8 2 Det ses heraf, at naar man blot har med nogenlunde brede Knive at gøre (i Forhold til Stoffets Længde), vil det virkelige paa Stoffet virkende Fladetryk være nogenlunde proportionalt med Kanttrykket PK. Kun i det sjældne Tilfælde, naar Stofbræmmen ß er saa bred eller Knivbredden saa ringe at 32s (Grundværksknivene er nemlig som Regel de smalleste) bli- ver det paa Stoffet virkende Fladetryk p lig med pF. Antager man, at Pg — eller ß. er lig med Tavernes gennemsnitlige Cosag COS a„ Længde, vil man, hvis man er i Stand til at maale denne paa forskellige Stadier af Maleprocessen, kunne undersøge, hvorledes Trykket paa Stoffet er vokset, efterhaanden som Stoffet males kortere. Har Stoffet til en Begyndelse væ- ret saa langt (eller Knivene saa smalle) at det bedækkede hele Arealet f, maa man beregne p = nØK ved Formlen (14 a), senere kan man beregne Trykket ved (14 b) og maaske til sidst ved (14 c). Det viser sig saaledes, at det i al Almindelighed er ÜK og ikke OF, som er bestemmende for det Tryk, Stoffet underkastes. Eksempel i1). Sy = 0,002 m, 52 = 0,008 m, Cg = 45°, «„= 00. Den gen- nemsnitlige Tavelængde X er til en Begyndelse 0,3 cm, til sidst 0,1 cm. X Da --cos aQ = Sq, har man i Førstningen ifølge (14 a) 100 91999 & 1 0,002 + 0,008 t = DK — — —! = 6,25 2 100 X 0,002 • 0,008 52X Naar Stoffet er saa meget afkortet, at X gennemsnitlig er 0,2 cm, bliver ßg = 0,002 -0,71 = 0,0014 og 3. = 0,002 og ifølge (14 b) faas 1 0,002 — 0,008 o p = ÜK - I— — !— ! = 8,0 A(. 100 0,002-0,002 + 0,008-0,0014 — 0,002-0,0014 1) Parketgrundværket. Se Side 60.