Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse
Forfatter: Sigurd Smith
År: 1919
Forlag: H. Hagerups
Sted: København
Sider: 125
UDK: DTH Diss.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
51
ved et Skydelod L og en Vægtstangsmekanisme (Fig. 9). Ved Indstilling af
Skydeloddet og ved Hjælp af et ekstra Skydelod kunde man opnaa, at
Reaktionen i Lejet A kunde varieres lige fra Nul til en saadan Værdi, at
Valsen løftedes op fra Grundværket. Da Reaktionen A saaledes er kendt,
kan man til enhver l id udregne Valsens 1 ryk paa Grundværket ved de
almindelige Ligevægtsbetingelser (se Fig. 10), idet det forudsættes, at Tryk-
ket paa Grundværket er ensformigt fordelt over hele Valsebredden. At
denne Forudsætning passede med de virkelige Forhold, blev der sørget for
med størst mulige Omhu.
Forsøgene gav de i Fabel II og Kurveblad Fig. 11 angivne Resulta-
ter, idet Hollænderfyldningen bestod af bleget Sulfitcellulose med 10—16 0/0
Udskud af samme Papir som fabrikeredes.
Da det er givet, at den Kurve, der fremstiller k som Funktion af K,
maa gaa igennem Begyndelsespunktet, idet Px = 0 giver k = 0, er det mu-
ligt med nogenlunde Nøjagtighed at optegne denne Kurve, eller med andre
Ord den Kurve, der angiver Hollænderens Stofproduktion pr. Time pr.
Sekundsnitmeter for denne bestemte Maleproces.
b. Forsøg til Bestemmelse af k som Funktion af p.
1. Undersøgelsen af ovenomtalte Hollænder S3 blev ogsaa udstrakt
til at gælde disse Forsøg. Med en Paalægning af bleget Sulfitcellulose samt
10—16 % Udskud har Forsøgene givet de i Tabel III angivne Resultater,
idet Malingen blev betragtet som afsluttet, naar Stoffet havde faaet en til
vedkommende lapirsort passende Afkortning, forsøget blev ogsaa gen-
nemført med Stof til Normal I/III. Forsøgsresultaterne er angivne grafisk
i Fig. 12 a og viser, at naar Stoftætheden bliver mindre, medens Trykket
holdes konstant, vokser den skærende Virkning, og dette gælder navnlig
udpræget ved Malingsprocesser med ringe Tryk eller Maling paa haardt
Stof (Klude). Naar Trykket er oppe paa en vis Værdi, har Stoftætheden
ingen Indflydelse paa Afkortningsevnen.
Afkortningsevnens Tiltagen med aftagende Stoftæthed kan i det hele
taget kun gælde til en vis Grænse, thi det er givet, at naar Stoftætheden
er Nul, bliver der ingen skærende Virkning, og der maa derfor mellem Nul
og de brugte Stoftætheder findes en Værdi af p, for hvilken den skærende
Virkning bliver Maksimum. Desværre har Forholdene ikke tilladt at ud-
strække Undersøgelsen til mere end et Par enkelte Stoftætheder, saa der
savnes Kendskab til k, p-Kurvernes videre Forløb.
Det vil bemærkes, at et af Forsøgene har givet et meget afvigende
Resultat (nemlig Forsøget af 2/10), for hvilket Kurverne stiger i den forkerte
Retning. Om dette Forsøg gælder, at det i det hele taget har udvist unor-
male Forhold. Sammen med den paafaldende ringe Afkortningsevne har
der vist sig et meget ringe Kraftforbrug. Dette forklares derved, at
Mellemrummene mellem Grundværksknivene, som ret hyppigt maa udrenses,
4*