Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse

54 Man ser heraf, at Stofstrømmen i Hollænderen ved de store Stoftæt- heder kun har bevæget sig meget langsomt, og Valsen har kun dykket faa Centimeter i Stoffet. Under disse Forhold kan der ikke ske nogen videre Stofansamling paa Valse- og Grundværksknivenes Kanter, thi dertil fordres netop som tidligere paavist en kraftig Hvirveldannelse ind i Knivmellem- rummet Dertil kommer, at Knivene i Hollænderen sad for tæt sammen, idet Afstanden var skiftevis 64—21,5—21,5—64 mm. Det er indlysende, at med et Knivmellemrum paa 21,5 mm og saa ringe Omløbshastighed som ved de to sidste Forsøg maa Hvirveldannelsen i Knivmellemrummene og dermed Stofansamlingen paa Knivkanterne gaa stærkt tilbage. Dette er Forklaringen paa Maleevnens paafaldende Nedgang. Det angives endvidere, at ved det sidste Forsøg (med 8 0/0 Stof) blev Stoffet malet graat; man kan heraf slutte, at den ringe Stofansamling har ladet sig slide igennem ved Friktionen mod de modstaaende Knivflader, saaledes at Knivene har skuret mod hinanden. c. Forsøg til Bestemmelse af c' som Funktion af px. I. Der er i tredje Afsnit gjort Rede for, at Stoffets Smørethed opnaas dels ved Ituslidningsprocessen, og dels ved, at Stoffet piskes rundt med Van- det i Hollænderen, og det er vist, at man, hvis man har et Apparat til Maaling af Smørethedsgraden, kan bestemme Resultatet af hver af disse Virkninger for sig, idet man først maa bestemme Resultatet af Piskningsar- bejdet alene og bagefter trække dette fra det samlede Resultat for at faa Resultatet af Ituslidningen. Det vil derfor være nødvendig, inden vi gaar til Bestemmelse af Koefficienten c‘‘s Afhængighed af Tryl« og Stoftæthed, først at bestemme Piskningens Indflydelse. Til Bestemmelse af Smørethedsgraden anvendtes en Schopper-Rieglers Malingsgradprøver. Det i Tyskland bestilte Apparat kom dog ikke tids nol« til at kunne bruges ved de første Forsøg, og der blev derfor lavet et Ap- parat af Blikplade, som viste sig at fungere overmaade paalideligt. (Da dette Apparat blev lavet af tilfældig valgte Dimensioner, maa man dog erindre, at dets Grader er ikke lig med det originale Schopper-Riegler-Ap- parats Grader). Til Bestemmelse af Piskningens Indvirkning paa Smøretheden maa man fra Tid til anden lette Valsen og lade den rotere i Stoffet uden at male, f. Eks. en halv eller en hel Time, samt maale Smøretheden ved Begyndel- sen og Slutningen af en saadan Periode. Viser det sig, at Smøretheden herved forøges i første Time med At to i anden » » A, co i zzte » » co kan man regne (se Fig. 14), at Piskningens Indvirkning under en uafbrudt fortsat Maleproces har været