Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

98 SEKTIONSMØDER funktionær«, at den paagældende Person »ikke ar- bejder med«. Arbejdsgiverne har med Rette bestemt modsat sig dette. At begrænse Begrebet paa denne Maade vilde udelukke en Række mellemstore Værksteder fra at have en egentlig Funktionær. Det viser ikke social For- staaelse at hævde en Definition af Begrebet Funk- tionær, som overfor saadanne Værksteder, der ikke er store nok til, at Funktionærens Tid kan udfyldes med at »lede Arbejdet« og »være Arbejdsgiverens Tillidsmand« — enten vilde tvinge disse Værk- steder til at lade en stor Del af Funktionærens Tid ubenyttet eller vilde afskære dem fra at be- nytte en Værkstedsfunktionær, med andre Ord af- skære dem fra en af de væsentlige Muligheder for at udvide deres Virksomhed. Man nægter jo dog ikke Arbejdsgiveren selv Ret til at »arbejde med«, naar han ønsker det, hvorfor saa nægte Arbejdsgiverens Repræ- sentant denne Ret. Afgørelsen af, hvad der skulde forstaas ved en Funktionær, var et af de Spørgsmaal, som stod Arbejds- giverne og Arbejderne imellem, da den store Lock-out udbrød 1899. Ret naturligt maatte derfor delte Spørgs- maal inddrages i den Overenskomst, hvormed Lock- outen i September 1899 afsluttedes. I Punkt 5 fast- slaas det, at »der ved fastlønnede Formænd og Ar- bejdsledere forstaas saadanne, der i Forholdet overfor Arbejderne er Arbejdsgivernes Tillidsmænd, ikke del- tager i Akkorder og ikke er interesserede i Akkord- overskud«. Samtidig hermed bestemmes det, »at fast- lønnede Formænd eller Arbejdsledere, saalænge de be- klæder saadan Stilling, skal have fuld Frihed til ikke at være Medlemmer af Arbejder-Organisationerc. Man vil lægge Mærke til, at disse Bestemmelser intet inde- holder om, at Værkstedsfunktionæren ikke maa »ar- bejde med«. Der kræves kun, at han ikke maa deltage i Akkorder og ikke være interesseret i Akkord-Over- skud, en ganske naturlig Fordring, naar det erindres, at Akkorderne i de fleste Tilfælde netop fastsættes af selve Værkstedsfunktionæren i Forbindelse med de Ar- bejdere, der skal udføre dem. Indenfor Jernindustrien har man udarbejdet de her givne Bestemmelser nøjere. Dette skete allerede, da Arbejdsgiver- og Arbejderorganisationerne indenfor Jernindustrien i Marts 1900 sluttede Overenskomst, ikke alene om Lønvilkaar men ogsaa om Ordningen af en Række Arbejdsforhold, og Bestemmelserne om det herhen hørende Forhold er genoptaget i den nu gældende Overenskomst af Januar 1902 i et Afsnit om »Formændenes Forhold overfor Arbejdernes Fagorgani- sation«, hvis enkelte Bestemmelser er følgende: § 1- »Medens Arbejderorganisationerne anerkender, at de fastlønnede Formænd, som ikke deltager i Ak- korderne, i deres Egenskab af Arbejdsgivernes Repræ- sentanter paa Værkstedet ikke bør tilhøre Arbejdernes Fagorganisationer, vil Arbejdsgivernes Organisationer paa deres Side ikke tillade, at der skabes Formands- stillinger væsentligst for at kunne fordre, at de paa- gældende udmelder sig af Fagorganisationerne«. § 2. »I hvert enkelt Tilfælde, hvor en af Parterne efter fornøden Prøvelse skønner, at denne almindelige Be- stemmelse misligholdes, har den Paataleret overfor den anden Part, som da paa sin Side er forpligtet til at yde sin fulde Medvirken til Sagens Undersøgelse og Ordning«. Det vil ses af de Bemærkninger, som jeg i det foregaaende har fremført, at Bevægelsen baade fra Ar- bejdsgivernes og Arbejdernes Side har fremmet den na- turlige Gruppering af Værkstedsfunktionærerne som en særlig Stand med sine Ejendommeligheder. Det kan da ikke forundre, at Funktionærerne selv har medvirket stærkt hertil gennem Bestræbelser for at organisere sig i selvstændige Sammenslutninger. For Jernindustriens Vedkommende skete Begyn- delsen med Dannelsen af en saakaldct Værkførerfor- ening, hvortil Værkstedsfunktionærer i Maskinværksteder havde Adgang, ligesom af en saakaldet Støbemester- forening, som søgte sine Medlemmer blandt Støberiernes Funktionærer. Under velvillige Meningsudvekslinger med Repræsentanter for Arbejdsgivernes Organisationer dannedes i September 1899 den nuværende Værksteds- Funktionærforening indenfor Jernindustrien, som i sig optog de to tidligere bestaaende Foreninger. Det er en Selvfølge, at intet Medlem af Værkstedsfunktionær- Foreningen kan være Medlem af en Fagforening. Det har været mig magtpaaliggende at belyse hele denne Bevægelse saa udførligt, som sket er, fordi den danner Grundlaget for det, jeg nu skal gaa over til — Meddelelser om Pensioneringsformer indenfor Værk- stedsfunktionærernes Kreds. Først i det Øjeblik, da det med nogenlunde Klarhed er afgjort, hvad der skal for- staas ved en Værkstedsfunktionær, og først naar disse fremtræder som en organiseret Gruppe, kan der være Tale om at paabegynde al mi n d elige, økonomiske For- bedringer af Værkstedsfunktionærernes Kaar, For- anstaltninger, som ganske selvfølgelig atter paa deres Side vil medvirké til at yderligere præcisere, at man har at gøre med en selvstændig, nogenlunde skarpt afgrænset Gruppe indenfor Jernindustriens Personel. Og naar der da er opnaaet Enighed mellem Ar- bejdsgiverne og Funktionærerne om, at de skal arbejde sammen og støtte hinanden, ligger det forholdsvis nær for Arbejdsgiverne at benytte Oprettelsen af en Pen- sionskasse som det Middel, hvormed man fra Arbejds- givernes Kreds tilkendegiver sin Velvilje overfor Funk- tionærernes Stand. Pension til Værkstedsfunktionærer har selvfølgelig været kendt i lang Tid, men kun spredt, hos større Virksomheder, som havde bestaaet i lang Tid. Det har ogsaa kun været i faa Tilfælde, at Pensionen er ydet som en almindelig Ret, man gav Funktionærerne, og saaledes at den beregnedes efter visse forud fast- satte Regler. Som et enkelt Eksempel paa Pensionering efter bestemte fastsatte Regler skal jeg nævne den Pensions- kasse, som Aktieselskabet De forenede Papirfabrikker har oprettet for Funktionærer, ejeres Enker og Børn. Kassen er baseret udelukkende paa Tilskud fra Aktie- selskabet. Den er en virkelig Pensionskasse, for saa vidt som den paa Forhaand opstiller bestemte Regler, hvorefter enhver kan regne ud, hvad han vil kunne opnaa i Pension til et bestemt Tidspunkt. Men da man dog ikke har kunnet se bort fra, at f. Eks. en ugunstig Aldersfordeling kunde forøge Pensionsbyrden betydeligt, har man indført den Ventil i Reglerne, at Aktiesel- skabets Bestyrelsesraad, som leder Pensionskassen, har Ret til at nedsætte allerede bevilgede Pensioner og Understøttelser, for saa vidt Pensionskassen ikke af sine egne Midler er i Stand til at udrede disse, og for saa vidt fornødne ekstraordinære Tilskud ikke kan for- ventes fra Aktieselskabet. Indenfor Jernindustrien har f. Eks. ogsaa Aktiesel- skabet Burmeister & Wain en Pensionskasse for Funk- tionærer. Ogsaa denne Kasse baseres udelukkende paa Tilskud fra Selskabet. Det normale Tilskud er 6 °/0 af de paagældende Funktionærers Lønning. Kassen er ligesom i de førstnævnte Tilfælde en virkelig Pensions- kasse, som opstiller bestemte Regler for Pensionering. For saa vidt Pensionskassen ikke er i Stand til at ud- rede de herefter fastsatte Pensioner, har Selskabet for- pligtet sig til at give fornødne ekstraordinære Tilskud.