Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

102 SEKTIONSMØDER og Benyttelse, de forskellige tekniske Anvendelser af Electriciteten, altsaa Telegrafen, Telefonen, elektrisk Belysning og Elektromotorer samt elektriske Sporveje, har i Danmark. 1. Den første Telegraflinie anlagdes i Aaret 1853 af Staten til Forbindelse mellem Kjøbenhavn og Ham- borg. Ved Begyndelsen af 1884, altsaa for 20 Aar siden, tandtes der ca. 10 000 Kilometer Statstelegrafledning og ca. 150 Statstelegrafstationer. Heri er da ikke med- taget Jernbanetelegrafen, som paa samme Tidspunkt havde 165 Stationer, og som i øvrigt for største Delen benyttedes til offentlig Telegraftrafik. Disse Tal ere nu ret betydelig tiltagne i de forløbne tyve Aar, væsentlig for Statstelegrafens Vedkommende ved, at der i denne Periode er opstaaet Land telefonstationer, der pr. Telefon altsaa staar i Forbindelse med en Statstelegrafstation. Der fandtes i 1902: ca. 16 000 Kilom. Statstelegraf- ledninger til 169 Statstelegrafstationer og 127 Land telefon st a tioner samt 6300 Kilo ni. Jern- b a n c te 1 egra fl ed n i nger med ca. 320 Stationer. Hvad Telegrafanlægcts Størrelse og Telegraftrafikken i Forhold til Befolkningens Størrelse angaar, indtager Danmark ingen særlig fremtrædende Plads blandt Sta- terne i Europa, hvilket i øvrigt heller ikke bør forundre, naar henses til, at Landets Industri og Handel kun be- skæftiger en forholdsvis ringe Del af Landets Ind- byggere. Telegraftrafikken er dog af forholdsvis samme Størrelse — i Forhold til Indbyggerantallet — som Sverrigs og Norges. Antallet af Telegrammer er omtrent fordoblet i de sidste 20 Aar og beløb sig i 1902 til 2 125 000 Stk. Det danske Statstelegrafvæsen omfattede i Aaret 1902 ca. 1000 Personer. 2. Det første Telefonanlæg i Danmark til Pub- likums Benyttelse blev allerede anlagt i Kjøbenhavn i Aaret 1881. Men medens Telegrambesørgelsen hele Tiden her i Landet har været lagt direkte i Statens Haand, blev Telefondrift i mange Aar alene fremmet ved privat Initiativ, og først paa et senere Tidspunkt — 1893 — blev del første Statstclcfonanlæg aabnet. Telefontrafikken besørges for Øjeblikket foruden af Staten af 11 af Staten koncessionerede Selskaber, og som de vigtigste af hvilke jeg skal nævne: Kjøbenhavns Telefonselskab, der foruden Kjøben- havns har hele Sjællands Telefondrift under sig, Lol- land og Falsters Telefonselskab, Fyens kom- munale Telefonselskab, Jydske Telefonselskab og Forenede sydjydske Telefonselskaber. De to sidste dele Jylland efter Linien Skanderborg-Ringkjøbing. De koncessionerede Selskabers: Samlede Telefonledningers Længde er . 114 000 Km. Antallet af Abonnenter er.................. 29 500 Antallet af Centralstationer er....... 427 Samlede Kapital er..................... 13 200 000 Kr. Selskaberne beskæftigede tilsammen 900 å 1000 Personer. Staten har forbeholdt sig Telefontrafikken mellem de forskellige Landsdele samt Forbindelsen til Udlandet, men Forholdet er særdeles praktisk ordnet, saa at enhver almindelig Telefonabonnent ved Opfyldelsen af visse enkle Betingelser gennem sin Telefon kan er- holde Statstelefonforbindelse. Til Trafikkens Besørgelse havde Staten 4180 Kilom. Ledninger, 53 Statstelefoncentralstationer. Der besør- gedes i 1901 — 1902 ca. 362 000 Statstelefonsamtaler, medens der i 1897—98, hvor den egentlige Statstelefon- drift tog sin Begyndelse, kun var 8 3 000 Samtaler. Samtalernes Antal er altsaa fordoblet i 4 Aar. Sammenligner man Udbredelsen af Telefonen i Danmark med Udbredelsen i andre Lande, staar Dan- mark paa et højt Standpunkt. Kun Schweitz, Sverrig og Norge er foran i Forhold til Folkemængde, kun Schweitz i F'orhold til Landets Fladeindhold. Der fandtes i 1902 i Sverrig og Norge 15 å 16 Telefon- abonnenter pr. 1000 Indbyggere, i Schweitz ca. 12, i Danmark 11. Dette høje Standpunkt skyldes sikkert de gennem- gaaende lave Takster og faste Rammer, hvorunder Telefondriften virker her i Landet, samt den gennem- gaaende gode Telefonekspedition. 3. Telegrafering uden Traad, den sidste vid- underlige Opfindelse eller Opdagelse paa Elektro- teknikkens Omraade, er endnu kun til spredte Forsøg indførte enkelte Steder. 4. Viser Statistikken en forholdsvis stor Udbredelse af Telefonvæsenet i Danmark, saa ville derimod stati- stiske Oplysninger over Anvendelserne af den elek- triske Stærkstrøm vise en forholdsvis ringe Be- nyttelse. Først 1891 blev her i Landet den første Central- station for elektrisk Belysning anlagt i Odense, og umiddelbart derefter kom Anlæget af det første kjøbenhavnske Elektricitetsværk, men endnu 12 Aar herefter have kun en ringe Del af Landets Købstæder elektriske Centralstationer for Lys og Kraft. Disse Byer ere, foruden Kjøbenhavn og Odense, Frede- riksberg, Slagelse, Ringsted, Kolding, Vejle, Aarhus, Aalborg, Hjørring og Frederikshavn; desuden har Stationsbyen Haslev paa Sjælland en mindre, offentlig Lysstation. I et Par mindre Byer, saaledes i Sorø, er Anlæg under Bygning. Men foruden disse findes naturligvis en stor Del offentlige og private elektriske Anlæg særlig i og ved Byerne, dog begynder ogsaa paa Landet, bl. a. paa Mejerierne, det elektriske Lys at vinde Indpas. For disse Enkeltanlæg falder Udviklingen væ- sentlig i det sidste Tiaar, om end der selvfølgelig ogsaa før Halvfemserne eksisterede cn hel Del af saadanne Anlæg. Saa tidlig som henimod Midten af Firserne traadte den elektriske Belysning ud af sin rene For- søgsfase og begyndte at erholde praktisk Betydning som Belysningsmiddel ved Institutioner som Bryggeriet Gl. Carlsberg, paa Orlogsværftet, ved Statsbanerne o. fl. St Den elektriske Motor fik først ret i Begyndelsen af Halvfemserne større praktisk Anvendelse, men har siden ikke alene ved Installationer med Forsyning fra Centralstationer men ogsaa ved mange industrielle An- læg med eget elektrisk Dynamoanlæg fundet stor Ud- bredelse. Den elektriske Sporvej var længe om at finde hertil. Den første Strækning, 3,5 Kilom. lang, aabnedes i 1897 i København som Akkumulatorsporvej. Men 1902 maatte næsten gaa til Ende, inden det elektriske Sporvejsdriftssystem med Luftledninger var gennemført i Kjøbenhavn og paa Frederiksberg. I andre end i disse 2 Byer med nærmeste Omegn findes ingen elektriske Sporveje i Danmark. Jeg skal med nogle Tal, dels fra Centralstationer, dels fra Enkeltanlæg, søge at karakterisere det Stand- punkt, Udbredelsen af den elektriske Belysning og af den elektriske Motor befandt sig paa ved Udgangen af 1902 her i Landet. Elektricitets værkerne: Ved Imødekommenhed fra de forskellige Elektrici- tetsværkers Side har jeg været i Stand til at samle nedenstaaende, i tabellarisk Form angivne statistiske Oplysninger om Værkerne.