Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION HI 101 hvorved det ses, at D kan bruges som almindeligt Ror. Naar Pendulpropelleren skal benyttes til at drive Skibet, saa drejer Drivakselen A frem og tilbage om sin egen Midtlinie, hvorved Armen a, der er forenet med A, tvinges til at svinge, som et Pendul, og da D’s Rorstamme t er lejret i en Udboring i a, saa vil altsaa ogsaa Drivfladen D svinge; men Vandet vil da trykke paa D, saaledes at Fjederen f spændes, naar D indtager en oblique Stilling til Skibets Bevægelsesretning. Under Fremdriften svinger derfor Drivfladen D baade om Midtlinien af A, saavelsom om Midtlinien af a, og Universalleddet tillader netop, at D samtidig kan svinge om de nævnte to Akser. Naar Drivfladen 1) svinger, kan den samtidig funktionere som et særlig effektivt Ror, idet den, under eet Sving, kan udøve et større Tryk paa Vandet end under et følgende, alt efter Drivfladens Obliquetet til Skibets Bevægelsesretning. Vil man bakke, drejes Drivfladen 180° og er da ligesaa effektiv under Bak som under Frem, ogsaa til Manøv- rering. Fig. 2 viser en almindelig Maskine, med 2 Krumtappe, hvorfra Plejlstænger drejer Akslerne A og A’ frem og tilbage om deres egen Midtlinie, hvorved, som nævnt, Drivfladen D svinger 70°. Fig. 3 viser Styreapparatet fra oven. Fig. 4 viser Tandkransen T med Tappe s’ samt Fjedrene f, der hvile paa Tappe s hørende til Systemerne D og V. Da Drivmaskinen ikke skal kunne reversere, bliver den noget simplere end sædvanligt. III. Sektionen for Elektroteknik. Formand: Belysningsdirektør I. Wind feid-Hansen. Viceformænd: Telefoningeniør I. L. W. V. Jensen, Danmark. Ingeniør Hugo Måklin, Finland, Direktør Meinich, Norge. Professor, Ingeniør K. Wallin, S verrig. Professor Aug. Wijkander, Sverrig. Sekretærer: Ingeniør L. Borring, Danmark. Driftsbestyrer A. Estelle, Sverrig. Afdelingsingeniør II. Petersen, Norge. Sektionen aflagde Besøg paa Hovedtelefoncentralen, Elektrisk Centralstation i Gothersgade, Østre Elektricitets- værk, Frederiksberg Elektricitetsværk og Ny Langebro. Referat af Forhandlingerne. Belysningsdirektør I. Wind feid-Hansen bød Del- tagerne ved dette, det andet Elektroteknikermøde i Skandinavien, Velkommen og omtalte den rivende Ud- vikling, der paa det elektrotekniske Omraade har fundet Sted over hele Verden. I Skandinavien var Udviklingen gaaet noget roligere og langsommere, men vi holdt os dog paa Højde med de store Kulturlande navnlig i Henseende til Telefoni og Telegrafi. Med Ønsket om, at de kommende Dage maatte bringe et behageligt og frugtbringende Samarbejde i Stand mellem de skandinaviske Ingeniører, erklærede Formanden den elektriske Sektions Møde for aabnet. Formanden meddelte, at Ingeniør Holmgren og Professor Birkeland vare forhindrede i at deltage i Sektionens Møder, hvorfor man med Beklagelse maatte udskyde D’Hrrs Foredrag af Dagsordenen. Herefter gik man over til det første Foredrag: Udviklingen af den elektriske Industri i Danmark. Driftsbestyrer C. Hentzen. Den elektriske Industri er grundlagt paa Elektro- tekniker], som jo er en af de yngste tekniske Viden- skaber. Man kan vel nok sige, at denne fødtes, da Hans Christian Ørsted i Aaret 1820 opdagede Magnetnaalens Paavirkriing af den elektriske Strøm, men dens Barn- dom var saa lang, at dens egentlige Udvikling horer den nyere Tid til. Vel fik Opdagelsen forholdsvis hurtig ved Op- findelsen af den elektriske Telegraf af Morse Aar 1837 et praktisk Udslag, men først i 1867 fremsattes af Siemens det dynamoelektriske Princip, paa hvilket i Virkeligheden Nutidens Stærkstrømsteknik hviler, 1878 opfandt Edison den elektriske Glødelampe, hvorved den elektriske Belysning fik Muligheden til at kunne po- pulariseres, og Opfindelsen af Telefonen skriver sig fra Bell 1876. Det er derfor ikke meget over 20 Aar siden, at den elektriske Industri — bortset fra den, der er knyttet til Telegrafvæsenet — begynder at røre sig. Jeg skal ved dette Indledningsforedrag særlig be- skæftige mig med den Del, Danmark har taget i den store Udvikling. Naar undtages den Indsats, Landet gjorde ved Ørsteds Opdagelse af Elektromagnetismen, er Bidraget, der fra dansk Side er givet til Fremme af Elektrici- tetens Anvendelse, vel ikke stort, om end det i Forhold til Landets Størrelse maa siges ikke at være uanseligt. Der foreligger adskillige smukke Opfindelser paa Elektroteknikens Omraade fra Danmark, som i sin Tid har vakt Opmærksomhed og har haft sin Betydning, og en af de sidste, nemlig Ingeniør Poulsens Opfindelse af Telegrafenen, maa endog betegnes som epokegørende paa sit Felt. Af saadanne Opfindelser skal jeg blot i øvrigt nævne et Par enkelte som Prof. Jürgensens Dynamomaskine og Ingeniør Lauritzens Slangetelegraf til Hurtigtele- grafering. Et betydeligt Bidrag til Telefonering gennem lange Søkabler har Ingeniør Krarup i den seneste Tid givet ved i Dobbeltledninger omkring de enkelte Telefon- ledningers Kobberkærne at lægge Bevikling af blød Jerntraad, saaledes at det magnetiske Kredsløb sluttedes vinkelret paa Lederens Akse. Konstruktionen er ved flere i den nyeste Tid af det danske Statstelegrafvæsen lagte Søkabler kommen til praktisk Anvendelse og har vist sig af største Betydning for god Telefonering. Tanken om Jernbelægning fremsattes i øvrigt allerede paa Teknikermødet i Stockholm 1897 af Telefoningeniør Jensen. Naar den elektriske Industris Udvikling i Danmark omtales, kan man ikke undlade at berøre »Det store nordiske Telegrafselskab«, der med et genialt Blik paa Forholdenes Udvikling dannedes for ca. 34 Aar siden og nu er et af Verdens ledende Telegraf- selskaber. Dets Betydning som Telegrafselskab falder jo særlig i fremmede Lande, men det har dog paa Danmarks gennemrigske Trafiks Udvikling haft den største Indflydelse,, og ved dets Telegrafapparatværksted i Kjø- benhavn har Selskabet ogsaa for Udviklingen af den elektromekaniske Industri været af stor Betydning for Danmark. For at komme nærmere ind paa det foreliggende Spørgsmaal er det nødvendigt at se paa den Udbredelse