Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903
Forfatter: A.G.V. Petersen
År: 1994
Forlag: J. Jørgensen & Co. (M.A. Hannover)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 61(063)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SEKTION HI
101
hvorved det ses, at D kan bruges som almindeligt Ror.
Naar Pendulpropelleren skal benyttes til at drive
Skibet, saa drejer Drivakselen A frem og tilbage om
sin egen Midtlinie, hvorved Armen a, der er forenet
med A, tvinges til at svinge, som et Pendul, og da
D’s Rorstamme t er lejret i en Udboring i a, saa vil
altsaa ogsaa Drivfladen D svinge; men Vandet vil da
trykke paa D, saaledes at Fjederen f spændes, naar D
indtager en oblique Stilling til Skibets Bevægelsesretning.
Under Fremdriften svinger derfor Drivfladen D baade
om Midtlinien af A, saavelsom om Midtlinien af a, og
Universalleddet tillader netop, at D samtidig kan svinge
om de nævnte to Akser. Naar Drivfladen 1) svinger,
kan den samtidig funktionere som et særlig effektivt
Ror, idet den, under eet Sving, kan udøve et større
Tryk paa Vandet end under et følgende, alt efter
Drivfladens Obliquetet til Skibets Bevægelsesretning.
Vil man bakke, drejes Drivfladen 180° og er da ligesaa
effektiv under Bak som under Frem, ogsaa til Manøv-
rering. Fig. 2 viser en almindelig Maskine, med 2
Krumtappe, hvorfra Plejlstænger drejer Akslerne A og
A’ frem og tilbage om deres egen Midtlinie, hvorved,
som nævnt, Drivfladen D svinger 70°. Fig. 3 viser
Styreapparatet fra oven. Fig. 4 viser Tandkransen T
med Tappe s’ samt Fjedrene f, der hvile paa Tappe
s hørende til Systemerne D og V. Da Drivmaskinen
ikke skal kunne reversere, bliver den noget simplere
end sædvanligt.
III. Sektionen for Elektroteknik.
Formand: Belysningsdirektør I. Wind feid-Hansen.
Viceformænd: Telefoningeniør I. L. W. V. Jensen, Danmark.
Ingeniør Hugo Måklin, Finland,
Direktør Meinich, Norge.
Professor, Ingeniør K. Wallin, S verrig.
Professor Aug. Wijkander, Sverrig.
Sekretærer: Ingeniør L. Borring, Danmark.
Driftsbestyrer A. Estelle, Sverrig.
Afdelingsingeniør II. Petersen, Norge.
Sektionen aflagde Besøg paa Hovedtelefoncentralen,
Elektrisk Centralstation i Gothersgade, Østre Elektricitets-
værk, Frederiksberg Elektricitetsværk og Ny Langebro.
Referat af Forhandlingerne.
Belysningsdirektør I. Wind feid-Hansen bød Del-
tagerne ved dette, det andet Elektroteknikermøde i
Skandinavien, Velkommen og omtalte den rivende Ud-
vikling, der paa det elektrotekniske Omraade har fundet
Sted over hele Verden. I Skandinavien var Udviklingen
gaaet noget roligere og langsommere, men vi holdt os
dog paa Højde med de store Kulturlande navnlig i
Henseende til Telefoni og Telegrafi.
Med Ønsket om, at de kommende Dage maatte
bringe et behageligt og frugtbringende Samarbejde i
Stand mellem de skandinaviske Ingeniører, erklærede
Formanden den elektriske Sektions Møde for aabnet.
Formanden meddelte, at Ingeniør Holmgren og
Professor Birkeland vare forhindrede i at deltage i
Sektionens Møder, hvorfor man med Beklagelse maatte
udskyde D’Hrrs Foredrag af Dagsordenen.
Herefter gik man over til det første Foredrag:
Udviklingen af den elektriske Industri i Danmark.
Driftsbestyrer C. Hentzen.
Den elektriske Industri er grundlagt paa Elektro-
tekniker], som jo er en af de yngste tekniske Viden-
skaber.
Man kan vel nok sige, at denne fødtes, da Hans
Christian Ørsted i Aaret 1820 opdagede Magnetnaalens
Paavirkriing af den elektriske Strøm, men dens Barn-
dom var saa lang, at dens egentlige Udvikling horer
den nyere Tid til.
Vel fik Opdagelsen forholdsvis hurtig ved Op-
findelsen af den elektriske Telegraf af Morse Aar 1837
et praktisk Udslag, men først i 1867 fremsattes af
Siemens det dynamoelektriske Princip, paa hvilket i
Virkeligheden Nutidens Stærkstrømsteknik hviler, 1878
opfandt Edison den elektriske Glødelampe, hvorved den
elektriske Belysning fik Muligheden til at kunne po-
pulariseres, og Opfindelsen af Telefonen skriver sig fra
Bell 1876.
Det er derfor ikke meget over 20 Aar siden, at den
elektriske Industri — bortset fra den, der er knyttet til
Telegrafvæsenet — begynder at røre sig.
Jeg skal ved dette Indledningsforedrag særlig be-
skæftige mig med den Del, Danmark har taget i den
store Udvikling.
Naar undtages den Indsats, Landet gjorde ved
Ørsteds Opdagelse af Elektromagnetismen, er Bidraget,
der fra dansk Side er givet til Fremme af Elektrici-
tetens Anvendelse, vel ikke stort, om end det i Forhold
til Landets Størrelse maa siges ikke at være uanseligt.
Der foreligger adskillige smukke Opfindelser paa
Elektroteknikens Omraade fra Danmark, som i sin Tid
har vakt Opmærksomhed og har haft sin Betydning,
og en af de sidste, nemlig Ingeniør Poulsens Opfindelse
af Telegrafenen, maa endog betegnes som epokegørende
paa sit Felt.
Af saadanne Opfindelser skal jeg blot i øvrigt nævne
et Par enkelte som Prof. Jürgensens Dynamomaskine
og Ingeniør Lauritzens Slangetelegraf til Hurtigtele-
grafering.
Et betydeligt Bidrag til Telefonering gennem lange
Søkabler har Ingeniør Krarup i den seneste Tid givet
ved i Dobbeltledninger omkring de enkelte Telefon-
ledningers Kobberkærne at lægge Bevikling af blød
Jerntraad, saaledes at det magnetiske Kredsløb sluttedes
vinkelret paa Lederens Akse. Konstruktionen er ved
flere i den nyeste Tid af det danske Statstelegrafvæsen
lagte Søkabler kommen til praktisk Anvendelse og har
vist sig af største Betydning for god Telefonering.
Tanken om Jernbelægning fremsattes i øvrigt allerede
paa Teknikermødet i Stockholm 1897 af Telefoningeniør
Jensen.
Naar den elektriske Industris Udvikling i Danmark
omtales, kan man ikke undlade at berøre »Det store
nordiske Telegrafselskab«, der med et genialt
Blik paa Forholdenes Udvikling dannedes for ca. 34
Aar siden og nu er et af Verdens ledende Telegraf-
selskaber. Dets Betydning som Telegrafselskab falder
jo særlig i fremmede Lande, men det har dog paa
Danmarks gennemrigske Trafiks Udvikling haft den største
Indflydelse,, og ved dets Telegrafapparatværksted i Kjø-
benhavn har Selskabet ogsaa for Udviklingen af den
elektromekaniske Industri været af stor Betydning for
Danmark.
For at komme nærmere ind paa det foreliggende
Spørgsmaal er det nødvendigt at se paa den Udbredelse