Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903
Forfatter: A.G.V. Petersen
År: 1994
Forlag: J. Jørgensen & Co. (M.A. Hannover)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 61(063)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
100
SEKTIONSMØDER
vist faa udbetalt, hvad de har indskudt, med Rente og
Rentes Rente; men Tilskudene fra Fabrikanterne til
deres Konto vil hjemfalde til Pensionsfondet,
klart, at
bevirker,
sommere
synligvis
Som
Det er
dette særlige Forhold indenfor Jernindustrien
at man med Sindsro kan gaa til en lang-
Stigning af Pensionsfondet, fordi man sand-
endda vil være paa den sikre Side.
»Pensionskassen for Værkstedsfunktionærer i
mor» i Dnnmnnb,, i Ir Ir __1 1
Jernindustrien i Danmark« i Øjeblikket foreligger, og selv Skibet frem,
om den i det kommende Aar ved Revisionen af Lovene vil
undergaa nogen Forandring, staar den som en ydre haand-
gribelig Anerkendelse af Værkstedsfunktionærerne som
en selvstændig Gruppe af det Personel, der er knyttet
til Jernindustrien. Den tjener ved Siden heraf til at
knytte Funktionærerne endnu stærkere til den Virk-
somhed, i hvis Tjeneste de er, og til at vise Nytten af
Samarbejdet mellem Arbejdsgiverne og Funktionærerne.
Hvor forsigtigt og prøvende end dette Forsøg er fore-
taget, er det dog et lille Fingerpeg i Retning af den
sociale Udvikling, der foregaar, og er formentlig ikke
helt uegnet til at være et Mønster for andre lignende
Industrier. Dette turde være den bedste Adkomst for
den lille Institution til at være Emne for Forhandlin-
gerne paa nærværende Kongres.
Pendulpropelleren.
Ingeniør II. C. Vogt.
(Foredraget blev ikke holdt paa Grund
paa Tid).
af Mangel
Hor eller Pendulpropelleren har større Nyttevirkning
end Drivskruen: Pendulpropelleren paavirker en
større og af Skibet mere uafhængig Vandmasse end
Drivskruen. 2) Pendulpropellerens Konstruktion tillader
Brugen af Fjedre. 3) Pendulpropelleren skal i hvert
nyt Sving overvinde Vandets Træghed, men derved
faar Vandmasserne mindre Tid til at vige tilbage, og
jo mindre Vandmassen viger tilbage, desbedre skyder
-------- --- Det er af disse Grunde umuligt for en
Mand at drive en Baad saa godt med en Drivskrue
som med et Par Aarer, hvad enten disse nu bruges til
Roning eller Vrikning.
Pendulpropelleren kan man
idet Pendulpropelleren er en Slags ideal Vrikkeaare,
hvorfor man ogsaa for at undgaa Sidebevægelser af
Fartøjets Agterende maa have 2 Pendulpropellere ar-
bejdende symmetrisk med hinanden.
Naar Pendulpropellerne ikke svinge, benyttes de
som almindeligt Ror. Fig. 1 viser Drivfladen D, hvis
Stamme t ved Universalleddet u forbindes med Styre-
akslen t’, der bærer en Skive d med Tappe s.
D, t, u, t’, d og s danne altsaa et sammenhængende
System, som vi kunde kalde D. t styres i en Ud-
boring i Armen a, der straks skal berøres, og t’ styres
i et lodret Leje paa Dækket. Paa Tappe s, hørende
til Systemet D, samt paa Tappen s’, hørende til et
andet System, sig System V, hvile Fjedre f, der let
kunne anbringes samt veksles. Systemet V bestaar
væsentligst af en Tandkrans T, der kan drives ved en
Snekke E, der atter drejes ved et Rat R. Naar E og
dermed Tandkransen drejes, saa spændes og strækkes
Fjedrene f (modsat Vognfjedre, der trykkes) og tage
System 1) med sig, saaledes at ogsaa dette drejes;
Til
foreløbig Forstaaelse af
tænke paa Vrikkeaarcn,
svingende
Der er tre Hovedaarsager til, at det