Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

104 SEKTIONSMØDER 3,0 KW. i Tyskland 1,5 — - Danmark Endnu ugunstigere vil en Sammenligning af Mængden og Størrelsen af Enkeltanlæg siille sig for Danmark; nogenlunde paalidelige Sammenligningstal hertil er det imidlertid vanskeligt at erholde og gen- give. Grunden til den ringe Udbredelse af elektrisk Lys og Kraft søger jeg baade deri, at en forholdsvis stor Del af Befolkningen bor paa Landet, og at Byernes Størrelse for det langt overvejende Antals Vedkommende kun er smaa. Og i de smaa Byer har Elektriciteten loreløbig vanskelig ved at konkurrere med de andre kunstige Belysningsarter, fordi Produktionsomkostninger ved smaa Elektricitetsværker staa i et relativt ugun- stigere Forhold til disse Omkostninger ved større E.-Værker end f. Eks. Produktionsudgifterne ved smaa Gasværker staa til de større Gasværkers Produktions- omkostninger. Paa et specielt Felt vedrørende elektrisk Belysning har Danmark været Foregangsland nemlig med Hensyn til den elektriske Togbelysning. Paa alle Hoved- ruter findes i alle Nattogene elektrisk Belysning, hvor- til Strømmen leveres af Akkumulatorbatterier i Togene. Æren for det store Arbejde, der herhjemme er gjort i saa Henseende, tilkommer i væsentlig Grad Belysnings- ingeniør Bruun ved Statsbanerne. Efter at have undersøgt det Standpunkt, Elek- tricitetens Anvendelse har her i Landet, er der ogsaa Anledning til at dvæle lidt ved den e lek tro-meka- niske og elektro-tekniske Fabrikationsvirk- somhed herhjemme. Den maa straks siges at være— i det hele og store — kun af meget ringe Størrelse. Der findes egentlig kun een Telegrafapparat- f abrik, nemlig Store Nordiske Telegrafselskabs me- kaniske Værksteder, paa hvilke der beskæftiges 85 Mand. Kun een betydelig Telefonapparatfabrik findes, og denne beskæftiger ca. 70 Mand. Flere velrenommerede Tørelementfabrikker findes ogsaa her i Landet. Der findes en Traad- og en Kabelfabrik, der har en ret stor Virksomhed. Den beskæftiger ca. 250 Mand. Af Fabrikker, der beskæftiger sig med Fabrikation af Stærkstrønismateriel, særlig af Motorer og Dynamoer, kan der væsentlig kun regnes med 4, der tilsammen beskæftiger 250 Personer med dertil hørende Virksomhed. I øvrigt ved elektromekanisk Virksomhed og ved Montage af elektriske Stærkstrømsled- ninger og Installationer kan der regnes at beskæftiges henved 400 Personer. I alt kan den elektriske Industri med de dertil hørende Virksomheder siges at beskæftige ca. 5 000 Personer. Hvad der her i Landet benyttes af elektrisk Ma- teriel, er for den langt overvejende Dels Vedkommende indbragt fra Udlandet, særlig fra Tyskland; af Telefon- apparater kommer dog det meste fra Sverrig. For den indenlandske elektriske Fabrikations- industri har det været vanskeligt at tage Kampen op med den overvældende udenlandske Konkurrence, som tilmed er begunstiget ved mindre Toldafgifter til den danske Stat end den indenlandske Fabrikant. Det er en af de mange Mærkeligheder, den danske Toldlov har at fremvise til liden Baade for dansk Industri. Heraf at slutte, at Forholdene i Fremtiden skulle stille sig ligesaa uheldige for en dansk, elektrisk Industri, er der dog næppe Grund til at antage, og det maa for saa vidt siges at være heldigt, at Stærkstrøms- teknikkens Udvikling kun hidtil har været ringe her- hjemme, saa at der er megen jomfruelig Jord at op- dyrke, som man maa haabe saavidt muligt bliver for- beholdt Landets egne Børn. Særlig vil jeg her gerne henlede Opmærksomheden paa Udbredelsen af den elektriske Belysning til Mejerier og i øvrigt til større Gaarde paa Landet. Erfaringerne fra vor syd- lige Nabo tyde ikke paa, at der kan komme noget rentabelt ud af de store Landdistriktsccntralanlæg (Ueberlandcentraler). Det kan blive en Opgave for vor hjemlige Industri at tage fat paa hensigtsmæssige Enkeltanlæg paa Landet, og Tidspunktet synes for saa vidt ret gunstigt for saadanne Anlæg, som der nu synes at være funden en brugbar Glødelampe for lav Spænding 40 å 50 Volt med stor Økonomi, nemlig Osmium Lampen. Yderligere synes det nu, som der paa Markedet findes en god økonomisk Petroleumsmotor, hvad der for store Gaarde, der ingen særlig Brug har for Damp, vil være af overordentlig Betydning. Det er næppe tilfældigt, at Elektroteknikken har fundet en lille Plads ved denne Kongres, hvis Betyd- ning i øvrigt er af almen teknisk og hygiejnisk Art, thi Elektroteknikerne har i flere Henseender vigtige Inter- esser fælles med Hygiejnikeren. Jeg tænker her særlig paa elektrisk Belysning og elektriske Sporveje. Den Tid synes vel allerede nu fjern, skønt den kun ligger 10 Aar tilbage i Tiden, da det elektriske Lys blev stemplet som Luksusbelysning, men den mod- satte Opfattelse skulde gerne trænge igennem, at det elektriske Lys og den elektriske Kraft var Samfunds- goder af stor kulturel og hygiejnisk Betydning, som derfor burde komme til Nytte for saa stor Del af Be- folkningen som mulig. Dette sker bl. a. ved at levere billig Elektricitet. Meget er vel allerede vundet, naar der ses tilbage gennem Udviklingen. I 1892 kostede en 16 Lys Glødelampe i Kjøben- havn, med Strøm fra Elektricitetsværket, 4,4 Øre at brænde i Timen, medens en 32 Lys Nernst Lampe paa Frederiksberg, der er gaaet i Spidsen med lave Priser, kun koster ca. 1,7 Øre i Timen, allsaa ca. 1/n af Prisen i 1892. Gaas der almindelig frem ad denne Vej, vil det sikkert i høj Grad indirekte vise sig at tjene til Ud- vikling af den danske Stærkstrømsindustri. De senaste årens författningsarbete på det elektrotek- niska området i Sverige. Statsinspektor, Ingeniör C. Rossander. Den vidsträckta utbredning och stora betydelse i många hänseenden, som de elektriska anläggningarna numera fått, gör det lait forklarligt, att man i många lander ansett sig böra reglera en hel del forhållanden, som beröra desamma, genom särskilda lagar och för- fattninger. I Sverige har i detta afseende under det sist förflutna året fullbordats ett synnerligen bctydelsc- fullt arbete, för hvars hufvuddrag jag har tankt mig att här lämna en kortfattad rcdogörelse. Före de ifrågavarande författningarnas tillkomst fanns knappast några lagliga bestämmelser rörandc elek- triska Starkstroms anläggningar. Det enda, som i dette afseende existerade, är, så vidt jag vet, en kungl. kun- görelse af d. 20. april 1883, hvari stadgas forbud mot att utan konungens tillstånd framdraga elektriska led- ningar för telegraf-, telefon- eller likartad forbindelse