Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

______________________ 110 _______________________________________________________________________________________ ...... ... _______ SEKTIONSMØDER der afgiver en særdeles god Vejledning til Brug ved Bedømmelsen af et Kabel, d. v. s. kun med Hensyn til Kvantiteten. « er den Størrelse, hvormed Strømmens Amplitude paa et vilkaarligt Sted af Kablet skal multi- pliceres for at faa Amplituden 1 km. længere fremme. Gaar man k km. frem, vil ß være at multiplicere med k. Ligesom man ved Preeces Formel havde et vist Max. af Produktet cr, som Erfaringen havde givet, var Grænsen for det brugelige, ligesaa har det lyske Reichs- Postamts dygtige Specialist paa dette Felt, Telegraf- ingeniør, Professor, Dr. Breisig, angivet som ydersle Grænse for Overføring af Tale paa k km. : være Maalet, at G (Godheden) bliver saa stor som muligt, helst oo. Naar Talen er om de nyeste Kabel- typer med meget stor 1, som jeg straks skal komme til, vil det dog være tvivlsomt, om der bliver Brug for andet end den tilnærmede Kvantitetsforniel, idet Kva- liteten bliver saa god (i)' lille), at man ikke behøver at tage Hensyn dertil. k.^oo = 3,5 d. v. s., Linier (lange Landlinier); hvis dette er Tilfældet, man for selve Kablet regne /?< Jeg har ment, naar n omskrives i længde k km. faar naar der ikke skal regnes med tilstødende maa 'oo = 2,5 eller mindre. at Forholdene blev niere letfattelige, Procent, saa at man for en Kabel- en Nyttevirkning NT 100 Nk = n------ ek-poo i Forhold til den skrevet for go (i paa denne Telefonering afsendte Stroms Amplitude. Om- Maade bliver Dr. Breisigs Grænse Nks 100 3’° % som vi skal hvilket, Erfaringer. Da, som foiskellige Ioner spiller en stor Rolle, har jeg ment, at man ogsaa burde vedtage en bestemt Maade at ud- trykke den Distortion (Forvanskning) paa, som Over- tonerne lider i Forhold til de dybe Toner. Som Yder- punkter vil man passende kunne tage Svingningstallene se, svarer godt til de praktiske punkter vil Kaldes henholdsvis har man i omtalt, ogsaa den ligelige Overføring af de p ■= 2 n . 500 og Nyttevirkningen N500 — epsoo og 100 eller enklere: p = 2 n . 1300. pr. km. for disse to N 1300 __ 100 e >x3°o (n500 4- n1300) n500 n1300\ 2 s 100 . (n500 -r n1300) noo Toner et passende Udtryk for Distortionen. Da det nu ved Sammenligningen af flere Kabel- typer ingenlunde altid indtræffer samtidig, at n°° er størst og S mindst, mener jeg, det vilde være bekvemt til Bedømmelse af Kabeltyper at finde den Funktion af disse to Størrelser, som udtrykker Kablets Godhed, naar Hensyn tages baade til Talens Kvantitet og Kva- litet. Det er mig ikke bekendt, at der har været gjort Forsøg herpaa, men jeg vil som et Forsøg, der i alt Fald gaar i den rigtige Retning, foreslaa Funktionen r __ n°° __ (noo)2 tf n500 — n1300 hvor Mærketallene jo ikke maa opfattes som Eks- ponenter. Ved Anvendelse af denne Formel vil det Naar man nu ud af de fundne Formler vil læse sig til de Egenskaber, et Telefonkabel bør have, ses det straks, at det spiller en ganske særlig slor Rolle, at den virksomme Modstand bliver saa lille som mulig’ Man har derfor i nyere Telefonkabler gjort Traadene tykkere end i ældre Kabler, hvor der oftest anvendtes 7 X 0,73 eller 7 X 0,813 mm., hvilket er 3,63 mm2. I Kablet Syltholm-Fehmarn er anvendt 10 mm2., eller 7 >< 1,35 mm. Man har endnu ikke anvendt Ledere af Sølv, men det var jo en Tanke at forsølve Kobber- lederne for at formindske Overflademodstanden. Det maa imidlertid udtrykkelig bemærkes, at det w, der indgaar i Formlen, hverken er den Ohmske Modstand eller den saakaldte Vekselslrømmodstand, men derimod den Modstand, der kommer frem, naar man kender (maaler) Faseforskydningen og Størrelsen pi og divi- derer pi med tgæ. Jeg skal straks komme tilbage til denne Modstand. Dernæst ses det, at Kapaciteten skal gøres saa lille som muligt. Hvis man da ligesom i ældre Søkabler vilde bruge ægte Guttaperka, ses det let, at man kommer til aldeles uoverkommelige Kvanta af dette dyre Materiale, særlig naar man samtidig gør Lederen væsentlig tykkere. Et lille Fremskridt er det ,da at Gentzsch, der ei* betydeli, lavere Kapacitet; man have Fordel af at anvende nu, da man kan frem- tede af dobbelt Blykappe, som giver en Kapacitet væsentlig tykkere. F_____ ~ __________ benytte det af Felten & Guilleaume indførte Gutta- . ig billigere og endda giver men ingen af disse Materialier vil [ stille Kabler med Papirisolation med Luftrum, beskyt- tede af dobbelt Blykappe, som giver en Kapacitet, hvorom man bedst gør sig et Begreb ved at sammen- ligne de gamle Kablers Kapacitet 0,18 Mikrofarad for 7X0,813 Traade regnet som indbyrdes Kapacitet pr. Leder, med det svenske Wetternkabel 1902, fabrikeret af Felten & Guilleaume med Luftrumpapir og med en garanteret Kapacitet for 7 X 0,8 mm. Traade under 0,090 Mikrofarad, indbyrdes Kapacitet regnet pr. Leder. Ogsaa om Kapaciteten gælder det, at det er Veksel- strømkapaciteten, man skal regne med, hvorom nær- mere i det følgende. Saa er der 1, Selvinduktionskoefficienten. Dens Rolle er af nyere Datum. Endnu i 1886 troede Hughes, at 1 skulde være saa lille som mulig. At man nu over- alt har Blikket aabent for det modsatte, skyldes ube- tinget Heavisides Formel. For altsaa at faa 1 stor er man gaaet tre forskellige Veje: Man har søgt at gøre Afstanden mellem Dobbelt- ledningens Grene stor; dette er navnlig foreslaaet af de svenske Ingeniører Egner, Hultmann og Bennett, men Metoden forbyder sig jo selv ved Kabler, idet det, der kan opnaas ad denne Vej, er rent forsvindende. Dernæst har man forsøgt at omgive Lederne med et Jcrnlag. Denne Metode havde allerede været nævnt og patenteret fra forskellig Side, da Jensen i Stockholm 1897 gjorde Rede for Sagen støttet til Heavisides hormel. Den foreslaaede Konstruktion kom imidlertid ikke til Udførelse, og de nærmere Detailler blev ikke drøftet. Dette skete først, da den danske Statstelegraf — i Forbindelse med de respektive Nabolande — i Aaret 1902 skulde nedlægge nye Telefonkabler baade mellem Sjælland og Sverrig og mellem Lolland og Fehmarn. Det første Søkabel, hvor den nævnte Tanke kom til Anvendelse, blev saaledes det 5,3 km. lange Kabel Helsingør-Helsingborg, der nedlagdes d. 15. Nov. 1902 for telefonisk at forbinde Danmark med Sverrig og Norge. °