Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION III 119 len en Telefon —, har vi Gengivelsen af de ned- skrcvne Signaler, og bevæges endelig Skriftgrunden gennem ct forholdsvis stærkt magnetisk Felt, finder Udviskningen Sted. Da Signalerne overvejende er Lydsignalei' — i Reglen den menneskelige Stemme —, ville vi i det føl- gende hovedsagelig betragte Telegrafenen fra denne Side, altsaa i Forbindelse med Mikrofon og Telefon. Et Punkt af væsentlig Interesse er Nyttevirkningen, der varierer efter de forskellige Vilkaar, der bydes. I Almindelighed ere de reproducerede Talestrømme be- tydeligt svagere end de ved Nedskrivningen virkende Strømme. Baade under Nedskrivningen og under Gen- givelsen finder der nemlig, om jeg saa maa sige, et Tab af Kraftlinier Sted. Under Nedskrivningen tabes der ved Skriftens Afmagnetisering, under Gengivelsen ved den ufuldstændige Udnyttelse af de forhaanden- værende Kraftlinier. Det gælder altsaa om at hæmme Skriftens Afmag- netisering saa meget som mulig, og her spiller den anvendte Hastighed og Skriftgrundens Materiale en meget stor Rolle. Jo større den Hastighed er, hvormed Skriftgrunden føres forbi Elektromagneten, desto større bliver ogsaa de nedskrevne Lydbølgers Længde og desto mindre derfor Afmagnetiseringen. Er Elektromagneten en »En- polsmagnet«, vokser Nyttevirkningen med Hastigheden. Forholdene ere noget anderledes, hvis der anvendes en »Topolsmagnet«, saaledes at Skriften dannes ved en Magnetisering paa tværs af Bevægelsesretningen. Er nemlig Hastigheden først saa stor, at Bølgelængden overstiger Længden af Skriftens Elementarmagncter, saa bliver Afmagnetiseringen paa tværs den overvejende, og det er da unyttigt at forøge Hastigheden. Ved de almindelige Telegrafonapparater kan man kun anvende en ringe Hastighed, idet man i Praksis forlanger, at Apparaterne ikke fylde meget og dog give Plads til megen Tale. Der cr derfor i Reglen god Grund til at benytte et saa magnetisk haardt Skrifts- grundsmateriale som mulig. Skriftens Afmagnetisering hæmmes naturligvis ogsaa, naar Skriftgrunden er tynd og spinkel, men samtidig vokser Modstanden i det mag- netiske Kredsløb, hvori saavel Skriftgrunden som Elek- tromagnetens Jern indgaar. Ved Gengivelsen tabes der som nævnt en Del der- ved, at Skriftens Kraftlinier kun ufuldstændig udnyttes. For at faa den størst mulige Virkning, er Jernkærnens »Pol« trukken næsten helt ind i Viklingerne (se Fig. 1). Jernkærnen bestaar oftest af et Stykke blød, uglødet Jcrntraad af ca. 1 mm. Diameter og ca. 11 mm. Længde. Af Betydning for cn god Nedskrivning cr det, at Skriftgrunden kun ligger med en ringe permanent Mag- netisering. En saadan svag Magnetisering opnaas let. Man kan f. Eks. viske kraftigt med en Nordpol og der- efter give Skriftgrunden cn svagere Paavirkning af en Sydpol. Eller Elektromagneten kan under Skrivningen være saaledes polariseret, at den omtrent neutraliserer den fra en foregaaende Udviskning stammende Mag- netisering. Elektromagnetens Polarisation under Ned- skrivningen rummer tillige den Fordel, at Skriftgrundens Molekylarmagncter, i det Øjeblik Skriften dannes, faar cn magnetisk Rystelse, hvorved Permeabiliteten tilsyne- ladende blive større for svage Paavirkninger. Et Aande- drag kan paa denne Maade telegrafonisk nedskrives og gengives. Elektromagnetens Polarisation kan f. Eks. tilvejebringes ved et galvanisk Element, der er indskudt i selve Skrivestrømkredsen eller er forbundet med en særlig Polarisationsvikling, under Nedskrivningen. Da Skriften udelukkende er karakteriseret ved de i Skriftgrunden beroende Magnetiseringsvariationer, er den selvfølgelig usynlig; de af Magnetiseringen frem- kaldte mekaniske Spændinger i Skriftgrundmaterialet ere saa smaa, at de ganske kunne lades ude af Betragtning. Man hører det straks, naar den menneskelige Stemme telegrafonisk gengives, at Lyden ikke hidrører fra en mekanisk paavirket Stift. Der er ingen generende Skraben eller anden Bilyd; Lyden gengives blødt og kontinuert soin ved almindelige, gode Telefonapparater. Det nedskrevne kan gengives over 10,000 Gange, uden at der spores nogen Svækkelse eller Deformation; Skriften er in. a. O. »uopslidelig«, Magnetismen cr vir- kelig »permanent«. Og dog kan — her er ct andet Gode ved Tclegrafonens Princip — Skriften som alt tidligere nævnt fjernes paa en meget nem og hurtig Maade ved, at Skriftgrunden magnetiseres forholdsvis kraftigt. Denne Skriftens Udviskning betragtes af flere som den mærkeligste af Telegrafenens Processer. Der er dog næppe nogen Tvivl om, at en magnetisk Mæt- ning af Skriftgrunden vil medføre en absolut Udjævning af de magnetiske »Niveauforskelle«, der repræsentere Lydsvingningerne; ofte naar man vel ikke at hidføre cn absolut Udjævning, men man kan let naa en saadan Grad af Udviskning, at der intet bliver at høre i Tele- fonen. Den nedskrevne Tale kan naturligvis, naar den er tilstrækkelig kraftig, overføres til cn ny Skriftgrund, saaledes at man faar en svag Kopi af den paagældende Lydskrift. Allerede paa et tidligt Stadium eksperimen- terede jeg i denne Retning, men med for ringe Nytte- virkning. Adskillige ere senere fremkomne med For- slag om at anvende Telegrafonen til Forstærkning af Telefontalestrømme (Telefonrelais) ved synchront at ad- dere Strømmene fra et tilstrækkeligt Antal Kopier. Det er dog endnu ikke lykkedes at faa tilstrækkelig Nytte- virkning, men med bedre Materiale og større Hastighed end den ved disse Forsøg hidtil anvendte vil Opgaven maaske finde sin Løsning. Hvis man uden at viske ud nedskriver liere Taler efter hinanden paa den samme Skriftgrund, vil man bagefter kunne høre alle disse Taler samtidig, idet de forskellige Lydskrifter interferere regelmæssigt. Man kan dog, som angivet af min Medarbejder, Ingeniør P. O. Pedersen, lade den samme Skriftgrund samtidig rumme to forskellige Taler, der kunne høres enkeltvis. Først skrives nemlig den ene Tale med en Topols- magnet, hvis to Traadruller f. Eks. ere saaledes for- bundne indbyrdes, at de skrivende Poler blive uens- benævnte; naar Traadrullerne derpaa forbindes saa- ledes, at Polerne blive ensbenævnte, vil Talen ikke kunne høres. Man kan nu skrive den anden Tale ned, og gøres .Polerne derefter atter uensbenævnte, vil den første Tale kunne høres, den sidste derimod ikke. De respektive Taler træde altsaa først frem, naar Traad- rullernes indbyrdes Forbindelse er den samme, som den var ved Nedskrivningen. En særlig Anvendelse af Telegrafonen er den saa- kaldle Telefonavis, et Apparat, der er i Stand til at distribuere den samme Tale, Musik o. s. v. ud til saa mange Tilhørere, det skal være. Et endeløst Staalbaand (se Fig. 2) er lagt op omkring to roterende Skiver. Paa denne Maade føres Baandet forbi en Elektromagnet