Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION III 125 medens der saa haves en Reservedrivkraft, der gør Tjeneste ved større Vindstillcperiodcr, til Eks. cn Pc- troleumsmotor ved cl større Anlæg, cn Hestegang ved et lille Gaardværk. Et saadant lille Landsbyværk med Vindkraft samt Petroleumsmaskine som Reserve har været i Gang i Askov siden Okt. 1902 og viser sig at være rentabelt. Selve Værket og Hovedledningerne, idet Installationen i Husene bekostes af Brugerne, koster ca. 16 000 Kr., og Den Vindhastighed, hvorved der haves fuld Strøm- styrke, er 6 — 7 Meter i Sekundet; ved 4—5 Me- lers Vindhastighed naar Dynamoens Spænding opover Akkumulatorbatteriets, saa at den ved denne Hastighed begynder at give Strøm. Ved Vindhastigheder over ca. 7 Meter glider Remmen; er denne af Læder og Remskiven af Jern, bliver dens Opvarmning kun ringe, navnlig naar den smøres med Fedt eller Olie, saa at den vir- ker ved Adhæsion fremfor ved Friktion. At Strømmen, naar Vinden blot er stærk nok, holder sig konstant ved forskellige Ladespændinger, for- staas deraf, at det mekaniske Arbejde er udtrykt ved Produktet af Træk og Omdrejningstal, det elektriske ved Produktet af Strømstyrke og Spænding. Da nemlig Omdrejningstallet under disse Forhold indstiller sig nogenlunde proportionalt med Spændingen, maa Træk- kets Konstans medføre, at Strømstyrken bliver konstant. Betydningen af Vindkraftens Anvendelse til saadanne mindre Elektricitetsværker ligger ikke saa meget i den billige Drift som deri, at der næsten ingen Pasning be- høves, hvilken Omstændighed faar desto niere at betyde, jo mindre Værket er. Driftsoverskudet viser sig at blive ca. 2000 Kr. aarlig. Et lignende. Anlæg med Petroleumsniotor alene vilde spare Anskaffelse af Møllen og kunde nøjes med en mindre Akkumulator og derfor kun koste ca. 10 000 Kr., men det vil kun give et Overskud paa 300 Kr. I aarlig. Der vil kunne spares adskilligt i Driften ved at indrette et saadant Anlæg med cn Jigesaa stor Ak- kumulator, som Møllen har;Anlægct vil da koste 13 000 Kr. og give et Overskud paa 900 Kr. — Af disse Tal ses, at alene Vindkraften, med Petroleum i Reserve, er i Stand til at forrente og afdrage Beløbet med 12 å 13 % aarlig. Et lignende Værk er under Opførelse i Vallekilde. Hvad Gaardværket angaar, er det ikke vanskeligt at beregne Udgifterne, som vil falde mellem 3 å 4000 Kr., alt efter Udstyrelsen, Antal af Elektromotorer o. 1. Fordelen ved Belysningen kan nogenlunde beregnes, men Fordelen ved Drift af Tærskemaskine, Hakkelse-; maskine, Kagebrækker, Roerasper, Vandpumpe o. 1. lader sig ikke saa let bedømme, inden Erfaringen har udvist den. Med Hensyn til Driften af de større Ma- skiner, f. Eks. Tærkemaskiner, vil man i Reglen være henvist til at bruge den til Tider, da det overhovedet blæser. Driften bliver jævn, hvad enten det stormer, eller Vinden er upaalidelig; i første Tilfælde spildes det overflødige, i sidste tager Akkumulatoren Affære, men bliver Vinden meget daarlig, maa man selvfølgelig høre op i Tide. Et Gaardværk er under Opførelse, men nogen Er- faring foreligger endnu ikke. Foredraget gav Anledning til flere Spørgsmaal, hvorved Foredragsholderen fik Anledning til at oplyse følgende: Paa Askov er anvendten Driftsspænding af 2 X 110 Volt og paa Vallekilde 1 X 110 Volt; men ved almin- delige Gaardværker vil en Spænding af 60 Volt være passende. Ledningsnettet i Askov er udført efter Tre- ledersystemet med 20 [~| mm. Nulleder og 70 mm. Yderledere. Hovedledningen er en ca. 500 Meter lang Luftledning. Der er installeret ca. 450 Glødelamper samt nogle mindre Motorer. Akkumulatorbatteriernes Kapacitet er 390 og 270 Ampéretimer. Møllen i Askov har nu arbejdet i ca. 7 Aar under alle Vindforhold og til fuld Tilfredshed med samme Glidereni, uden at Ud- veksling af denne har været nødvendig. Den Pris paa Elektricitet, der er lagt til Grund for Beregningerne, er den, som gives ved Værket i Askov, nemlig 5 Øre pr. Hektowatttime, altsaa samme Pris som i Kjøbenhavn. IV. Sektionen for Husbygningsteknik. Formand : Stadsarkitekt, Professor L. P. Fenger, Danmark. Viccformænd: Arkitekt Jac. Ahrenberg, Finland. Arkitekt Axel Berg, Danmark. Ingeniørkaptajn T. Grut, Danmark. Öfverstc intendenlcn C. O. Møller, Sverrig. Arkitekt H. J. Sparre, Norge. Stadsarkitekt S. Sørensen, Sverrig. Sekretærer: Arkitekt A. Buggc, Norge. Arkitekt T. Gral, Sverrig. Arkitekt Engen Jørgensen, Danmark. Arkitekt M. Scherfbcch, Finland. Arkitekt Jac. Ahrenberg og Arkitekt M. Scherfbcch var forhindrede i at være til Stede. Sektionen aflagde Besøg paa Kvægtorvet, Godsbane- gaarden, Svømmeanstalten i Kalvebodstrand, Glyptoteket, Store kgl. Biblioteks Nybygning og Thorvaldsens Mu- seum. Endvidere foretoges sammen med IX. Sektion for Hospitalsvæsen, Sanatorier etc. cn Udflugt til Ros- kilde, Set. Hans Hospital og Boscrup Sanatorium. I Udflugten deltog i alt ca. 130 Personer, der tog med Tog Kl. 920 til Roskilde. Her var en Række Vogne stillet til Deltagernes Disposition, og i det skønneste Sommervejr kørte man til Set. Hans Hospital, som under Justitsraad Meyers kyndige Ledelse blev nøje beset i teknisk-hygiejnisk Henseende. Igennem det smukke og frugtbare Landskab drog man pr. Vogn videre til Boserup Sanatorium. Her var ved Kjøben- havns Magistrats Foranstaltning arrangeret en elegant, udsøgt Frokost, som forløb under den bedste Stemning. Efter at Kallen var nydt, samledes Deltagerne i Sana- toriets Sal, hvor Overlæge Strandgaard kort og klart gjorde Rede for det hele Anlæg, som derefter blev beset under kyndig Vejledning. I det straalendc Vejr foretoges en Spadseretur i Sanatoriets Park og Skov i , naturskønne Omgivelser, og ved Tilbagekomsten var der I arrangeret en Forfriskning, bestaaende af friske Jordbær