Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

126 SEKTIONSMØDER og isafkølet Champagne. Der holdtes nu adskillige Taler, særligt som Tak til Værterne, Borgmester Jensen, Justitsraad Meyer, Overlægerne Rohmell og Strandgaard. Snart brød Vogntoget op til Roskilde. Ved Ankomsten hertil besaas med almindelig Interesse Domkirken, i hvilken Prof. Matthison-Hansen og Kantor Jæhnigen glædede Deltagerne ved stemningsfuldt udfort Orgelspil og Sang. Med Ekstratog vendte Deltagerne Kl. 515 til- bage lil Kjøbenhavn. Referat af Forhandlingerne. Rønvik Sindsygeasyl ved Bodø. . Arkitekt A. Bugge. Rønvik sindsygeasyl i Tromsø stift er en statsanstalt, som ligger ca. 2,5 km. fra Bodø paa den saakaldte Bodømyr, ind under nogle aascr, godt be- skyttet mod nordlige og østlige vinde. Sydvesten der- imod faar uhindret angribe asylbygningerne, og det maa den ogsaa forsaavidt gerne gøre, for det bygverk lar sig ikke anfegtc heraf, endskjønt sydvesten der nord kan være voldsommere, end kanske liere af mine herrer gjør sig begreb om. Er høsten og vinteren haard og ofte nedtrykkende der nord, saa har man til gjengjæld paa blide dage fra omliggende aaser ved asylet rig an- ledning til at nyde det herligste panorama, man kan ønske sig, hvilket ogsaa delvis vil sees af illustra- tionerne. Tegningerne til asylet er udarbejdet af arkitekt L. Solberg, Trondhjeni, efter medicinaldirektør Holmboé’s »plan«. — Til gaardsbrugsbygningerne har landbrugs- ingeniøren i Tromsø stift leveret skisserne, paa hvilket grundlag arbejdstegningerne er udarbeidet. Det tekn. mck. udstyr ved asylet cr planlagt af medicinaldirektørens tekn. konsulent. Min befatning med asylanlæggct har været som bygningskonduktør. Den formelle overledelse af byggearbejdet paa stedet blev besørget af cn for anledningen nedsat bygnings- korn mission. Høsten 1894 blev planerings- og veiarbeider sat igang og høsten 1895 de egentlige byggearbeider. Af medicinaldirektørens »plan« af 1894 hidsættes: »Nødvendigheden af, at der til ethvert større sinds- sygeasyl knyttes et gaardsbrug, forat der kan skaffes de dertil skikkede patienter tilstrækkelig anledning til at deltage i markarbeider, er saa almindelig anerkjendt, at jeg ikke behøver at udtale mig nærmere derom. For dette øiemed vilde man imidlertid kunne hjælpe sig med adskillig mindre jordejendomme end dem, som for tiden er tillagt alle vorc ældre statsasyler. Naar der til disse, dels fra først af, dels efterhaanden er blet knyttet saa betydelige gaardsbrug, er det dels, fordi det under vore forhold har vist sig ønskeligt og nødvendigt saavidt muligt at gjøre asylernes forsyning med melk — tildels ogsaa med andre landmandsprodukter — uafhængig af den omboende befolkning, dels fordi et større gaardsbrug har vist sig at være en god støtte for asylernes økonomi. Jeg tror, at disse hensyn har den samme vegt ligeoverfor det paatænktc asyl for Tromsø stift som ligeoverfor de ældre og specielt, at det der nord vil være særlig ønskeligt at sikre asylet meikcforsyning. Det vil nemlig vistnok være at be- frygte, at det ved Bodø vil blive noksaa vanskeligt at skalle asylet en regelmæssig, daglig tilførsel af det til- strækkelige kvantum melk til alle aarets tider og til rimelig pris. For i denne henseende at være fuldt betrygget, vilde del være ønskeligt, om asylet kunde skaffe sig sin hele meikcforsyning ved hjælp af eget gaardsbrug. Det kvantum melk, som hertil vilde ud- fordres, kan antagelig anslaaes til ca. 300 liter daglig for et asyl af den angivne størrelse, 230 syge, det vil sige 1 liter daglig pro persona, naar funktionærerne og deres familier medregnes.« Der er da i henhold hertil opført en fjøs- og stald- bygning rummende 80 kjør og 10 heste, grisehus for 30 svin, redskabshus for underordnet kjøretøi og red- skaber samt slagterbod og folkerum, smedje- og snedker- verkstedsbygning, samt en hovedbygning for agronom, gartner, fjøsmand, stalddrenge og budeier. Dette kompleks ligger ca. 300 meter fra selve asylet. Asylets eiendom er 2000 maal (1 maal — 1000 m2) : udyrket og 800 maal dyrket mark. Medicinaldirektøren siger endvidere blandt andet i sin »plane »Da det paatænkte asyl for Tromsø stift skal være cn blandet helbredelses- og pleieanstalt for 230 syge, biir dets opgave den samme som de ældre asylers og dets størrelse omtrent som Rotvolds og Egs. I det hele taget maa den grundplan, som har været befulgt ved anlægget af disse asyler — bygninger i sluttet fir- kant med korridorsystem og dækkede forbindelsesgange — siges at have vist sig hensigtsmæssig for vore for- hold. Ogsaa i andre lande, f. cks. Sverige og Tyskland, benyttes oftest et lignende system ved asylanlæg af til- svarende størrelse. Ved enkelte nyere anstalter, bl. a. det bekjendte Alt Scherbitz ved Halle, er vistnok cn ganske anden anlægsmaade anvendt, idet de bestaar af ct forholdsvis lidet centralanlæg for økonomi og ad- ministration samt for de særlig urolige og farlige syge og forøvrigt af talrige, mindre bygninger, spredte over større areal; og dette system har vist sig at have visse fordele. Nogen almindeligere anvendelse har det dog endnu ikke faaet; og for de klimatiske forhold i den nordligste del af vort land tror jeg, at det kun daarlig vil passe. For til enhver tid og under alslags veir- forholde at kunne sikre den regelmæssige forbindelse mellem asylets bygninger deroppe, vil det være nød- vendigt, at de danner et saavidt muligt sammentrængt kompleks, med helt lukkede forbindelsesgange, idet der dog ved solid byggemaade og hensigtsmæssig anordning af sygclokalcrne drages omsorg for, at sløi fra de uro- lige afdelinger ikke faar forplante sig til de rolige. En indvending, som undertiden gjøres gjældendc mod cn saadan anlægsmaade, nemlig at luftcirkulationen i det afsluttede rum mellem bygningerne skulde blive mangel- fuld, har neppe nogen betydning i det veirhaarde klima der nordpaa. Opgaven vil vel tvertimod nærmest være den at sørge for, at asylet biir saavidt beskyttet mod vind og veir som muligt. Terrainforholdene ved Bodø gjør det ogsaa nødvendigt at anlægge bygningerne som et tætsluttet kompleks, idet den del af terrainet, som ligger nogenlunde lunt og ogsaa i andre henseender egner sig for et asylanlæg, ikke cr stort nok til at til- lade en mere spredt bebyggelse. Den firkant, som dannes af asylbygningerne, er anlagt noget mere sammentrængt end ved vore ældre statsasyler. Bestemmende herfor har været dels hen- synet til det veirhaarde klima, dels ønsket om saavidt muligt at formindske planeringsudgifterne. Af denne grund er ogsaa de ellers sædvanlige indkjørsclsporte ved siden af administrationsbygningen sløifede. En større besparelse vilde kunne opnaaes, om man vilde bestemme sig til (saaledes som ved Nevengaardens asyl) at anvende 3-etages bygninger. Dette vover jeg imid- lertid af flere grunde ikke at foreslaa. At bygge et sindssygeasyl i 3 etager maa efter min mening altid ansees som en nødhjælp, som ialfald ved en hel- brcdelsesanstalt helst bør undgaaes. Det vil altid med- føre visse farer for patienterne, baade i tilfælde af ilds-