Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION IV 127 Vaade og ligeoverfor andre ulykkestilfælde. Og i de Nogen afdeling A, afdeling for rolige syge veirhaarde egne nordpaa vilde 3-etages bygninger sik- bedre forpleining, lindes ikke ved dette asyl. Man nemlig ud fra, at søgningen til en saadan afdeling Tromsø stifts vedkommende vilde blive ringe. For imid- lertid at imødekomme muligt krav, er der anlagt 2 eneværelser i afd. B 1. etage for bedre forpleining. I aid. B, hvor soveværelserne støder umiddelbart til korridorerne, er vaskebordene anbragt ude i korri- doren, for at patienterne kan faa klæde sig paa i friskere luft, og soveværelserne kan udluftes, saasnart de syge er staaet op. I vagtafdelingen, hvor en stor del af patienterne er sengeliggende, samt i C, hvor korri- dorerne er for langt fra soveværelserne, er vaskebordene anbragt i værelserne. Ved priveterne er bøttesystemet anvendt. Hver Morgen fjernes bøtterne for at tømmes og rengjøres og nye indsættes. For kraftig ventilation af priveterne er der sørget gjennem opvarmet aftrækspibe. Bøtterne ved hjælp af en støder direkte til end hensigtsmæssige; de vilde angrebsflade for vind og veir.« fra samme »plan« nævne nogle stor m2 gulvflade og luftkubus lagt til grund for planlæggelsen og det nye asyl ved Piteå asyl. 6.5—7.8 m2 pr. pers. Nevengaarden asyl. 6.3 m2 pr. pers. kerlig være alt andet frembyde en altfor stor Endvidere skal jeg tal, som angive, hvor der for hver person er af dette asyl, og til sammenligning lignende talopgaver fra Nevengaarden asyl ved Bergen Piteå i Sverige: a) For soveværelser: gulvflade Rønvik asyl. 6 m2 pr. pers, luftkubus 20.4m.2 pr. pers. b) For celler og gulvflade 11.5 m2 pr, pers, luftkubus 37—38m3pr.pers. 26—31 ni.2 pr. pers. 23.9 m.2 pr. pers, eneværelser: 11,5 — 13.1 m2 pr.pers. 12.3 m2 pr. pers. 4G—52 in3 pr. pers. 46.2 m3 pr. pers. Som det vil sees, er de for Rønvik asyl beregnede rumforhold tildels betydelig knappere ansatte end ved de andre asyler. Medicinaldirektøren siger i sin »plan«, at han ingen betænkelighed nærer derved paa grund af den ret kraftige luftveksel, som vil opnaaes ved den foreslaaede anordning af opvarmning og ventilation, idet det tør antages, at derved vil kunne tilveiebringes en fuldstændig luftfornyelse 2—3 gange i timen. Med disse orienterende oplysninger skal jeg saa forklare planerne. I asylet er der plads for 230 syge, det halve af hvert kjøn. Som af plantegningerne vil sees, venstre kvindesiden, tilhøire mandssiden. Hver inddelt i ér til- side er 3 afdelinger. I 1. I 2. syge. etage: Afd. B. for rolige syge. — C. for urenlige og urolige — D. for voldsomme og urenlige syge, etage: Her giver afd. B., foruden plads til rolige syge, ogsaa rum til en vagt- afdeling. Afd. C. syge. plads for halvrolige og urenlige siger medicinaldirektøren i sin vagtafdelingen afdeling B.s sidefløi foreslaaes Til denne biir at navnlig saadanne, var tidligere nødt syge i de urolige afdelinger var for Om »plan«: »I 2den etage af indrettet en særskilt vagtafdeling, henvise: Patienter, som paa grund af selvmordstrang eller andre farlige tilbøieligheder maa være under sta- digt opsyn; akute tilfælde, for hvem roligt sengeleie ansees for den hensigtsmæssigste behandling; legemlig syge og svage, der tiltrænger stadigt tilsyn og pleie; visse klasser af kriniinalpatienter, som er indlagte til observation. Man til for en del at anbringe den slags afdelinger, da patienterne i de rolige meget overladtc til sig selv, til at man turde lade dem opholde sig der. Men dette, at de nyankomne akute sygdomstilfælde maatte blandes sammen med ældre, støiende og degenererede patienter, kunde ikke andel end virke uheldigt paa mange af dem. For at undgaa dette var det, at professor Gudden i München i 1885 opstillede kravet paa særskilte vagtafdelinger ved sinds- sygeasylerne. Senere er man efterhaanden næsten overalt kommen til erkjendelsen af deres hensigtsmæs- sighed og nødvendighed. Ved vore ældre asyler har man da ogsaa i de senere aar indrettet vagtafdelinger eller værelser, idet man, saavidt som forholdene har tilladt, har hjulpet sig med nogle af de forhaanden- værende lokaler.« paa gik for føres ned og op gjennem en skakt enkel heiseindretning. Heiseskakten privetet. De gulve, som er mest udsat opblødes og slides, nemlig gulvene med vin- kor- cin. for at tilsmudses, i 1. etages korri- dorer, priveter, skyllekjøkkener og bad, er belagt lerfliser. For at undgaa de vanprydende jerngittere er C, vagtafdelingen og celleafdelingens i smaa ruder paa ikke over 14 r/2 og sprosserne er beslaaet med duerne i afd. ridor inddelt lysaabning i jern. Cellerne bredden, forsynes med sidelys fra vinduer, hvori er indsat glas af omkr. 20 m/m tykkelse i smaa ruder. Som af planerne vil ses, staar sygeafdelingernes 1. etage i forbindelse ined økonomibygningen ved en indelukket gang. Dette af hensyn til transporten af mad til de syge. Det vil ogsaa sees af planerne, at der i økonomi- bygningen er dampkjøkken, tørrerum, vaskeri, epidemi- værelser, desinfektionsrum, samt beboelsesrum for old- frue og husholderske o. a. I administrationsbygningens 1. etage vil findes, for- uden kontorer, beboelseslejlighed for forvalteren og i 2. etage direktørens, reservelægens og assistentens lej- lighed. Kjelderne er overalt hvælvede og optages for største delen af centralopvarmningsanlægget. Afdelingerne op- varmes ved lavtryksdampluftopvarmning. Kvindesiden og mandssiden har i kjelderen hver sit centrale kjedel- anlæg bestaaende af 3 kjedler, hvorfra damp føres til ribberør i varmekammerne, hvor den indførte friske luft opvarmes og i murede kanaler stiger resp. rum. I økonomibygningens kjelder er anbragt kjedler, som dels benyttes til opvarmning bygning og dels til at skaffe damp til ribberørene i tørrerummet i 1. etage, damp til kjøkkenet etc. End- videre benyttes delte kjedelanlæg for opvarmning af vand i vandbeholderen paa økonomibygningens loft, hvorfra varmt vand faaes til alle bad, skyllekjøkkener og til vaskeriet etc. I økonomibygningens kjelder findes foruden kjedel- anlægget, maskinrum, smedje, melkekjelder, madkjeldere og bageri. Administrationsbygningens kjelder er indredet som almindelige vaaningshuse. Hver sygeafdeling har sin have eller luftegaard, for B-afdelingens vedkommende er forsynet med stakit og de andre med op i de 2 høitryks- af denne ved der lavt gjærder, som er gjort glat paa dende side. Asylbygningerne er udførte vægge af kalksten. jeg saa maa sige, er klæbet udenpaa væggen. Nei! ordentlig brudsten, som den kommer ud af fjeldet, — 3 meters den mod høie planke- haven ven- af teglsten med fa^ade- Ikke kalksten i plader, som, om er klæbet udenpaa væggen.