Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

128 SÉkTioNSMøbEii uden nogen kunster. Opgaven var her al skaffe el be- klædningsmateriale, som kunde beskytte bygningerne mod de hurtig skiftende veirforholde. Man maa nemlig være opmerksom paa, at man ved Bodø ikke har saa konstant veir soin i de sydligere dele af Norge — det er stor forskjel paa det. Ved Bodø skifter det ofte meget braat fra sydveststorm med regn til nordlig vind med kuldegrader, og da ved man, at det som skal staa sig i sligt veir, maa være solid. Altsaa, Opgaven med beklædning af facaderne var en ren praktisk opgave, og som saadan blev den ogsaa løst. Bag asylet ligger et obduktions- og lighus, og i en liden smuk dal lige ved ligger kapellet med plads for 100 siddende. Asylet faar sin vandforsyning fra en elv, der løber gjennem asylets eiendom, idet der i denne er opført en dammur for opdæmning af vandet. Fra denne er der lagt et 8" rør til asylet. Asylet oplyses med elektrisk lys fra egen kraft- station, der er opført lige ved den nævnte elv. I denne bygning cr der 2 dynamoer, som drives af en vand- motor, der tilføres vand fra dæmningen, jeg ovenfor nævnte. En bolig for maskinisten er opført i nærheden af kraftstationen. Til sammenligning kan nævnes, at af de andre gamle norske statsanstalter har Eg asyl nylig faaet elektrisk lys og Gaustad asyl fik i 80-aarene, Rotvold asyl har gasoljeværk. Saa skal jeg gaa over til at fortælle om arbeids- ordningen ved asylanlægget. Det er, som jeg før har nævnt, ca. 2.5 km. fra Bodø til asylet efter landeveien. Da jeg fik se byggepladsen og dennes beliggenhed, fremholdt jeg for myndighederne, at det utvivlsomt maatte lønne sig at anlægge hestesporbane for fremdrift af bygningsmaterialerne fra lossestedet og til bygge- pladsen. Ja, at vi ogsaa maatte bygge lossekai og magasin. I Bodø fandtes ingen lossekai, hvor de rute gaaende dampskibe kunde lægge til. Al ekspedition skede i pram, og hvad det vil sige der nord, det kan kun den rigtig forstaa, som har set det. En liden lossekai for mindre fartøier fandtes, men den var for det første stadig optaget, og dernæst kunde lastet fartøi ikke ligge ved den ved lavvand. Man var derfor enig i, at her maatte gjøres noget for at sikre asylets bygge- drift, saaledes at dampskibe og seilfartøier kunde blive hurtig ekspederet og asylet faa sine varer iland i ret tid, og uden at de tog skade. Tænk, bygge kai, sporbane • og magasin kun for opførelse af nogle huse! Ja vist; men huse, hvortil behøvdes 7 aars energisk arbeide fra alle hænder for at faa færdig, og da maatte man ogsaa forstaa, at det var diverse kilogram, som skulde kjøres frem, og at sagen var en overvejelse vel værd. Mine beregninger gik ud paa, at den samlede materialvegt til asylets byggearbeide vilde beløbe sig til 25000 tons, og dette ført frem paa den daarlige landevei, som fandtes, vilde beløbe sig til 25000 tons å kr. 1.70 pr. ton = kr. 43 000 00 og freinkjørt paa sporbane: 25000 tons å kr. 0.40 pr. ton = kr. 10 000.00 altsaa en besparelse af kr. 33 000.00; men herfra maa trækkes banens kostende -t- dens an- tagelige salgsværdi, hvorved faaes en endelig besparelse af ca. 24 000 kr. — Kai, sporbane og magasin bereg- nede jeg til kr. 30 000, og det slog til. I november 1896 besluttede departementet, at dette transportanlæg skulde udføres. I marts 1897 begyndte vi med det, og juli samme aar var det færdig. Sporbanen havde sit udgangspunkt paa brygge- hovedet og laa for en del i byens gader og paa lande- veien, men den største strækning paa asylets eiendom. Banens længde var ca. 2 km., dens sporbredde 60 cm. Den alene kostet ca. kr. 11 000. Bryggehovedet er 45 ni. langt og 7.50 ni. bredt. Forbindelsesbryggen mellem dette og land 90 m. og koster ca. kr. 12 000. Ma- gasinet var 12 x 30 ni. og kostet ca. kr. 7000. Da alle varer, som kom til asylet, skulde eks- pederes over denne kai, maatte vi her selvfølgelig ind- rette vor egen ekspedition. En kaiformand blev derfor ansat. Det var en tryg følelse al vide at kunne esk- pedere hvilketsomhclst skib og undgaa losning i pram med alle de fataliteter, som gjei’ne følger med det. Beregningei'nc slog godt ind. Saaledes viste det sig, at vi istedetfor beregnet 25 000 tons, kjørte frem materialier til en samlet vegt af 30 000 tons, og delle beregnet efter samme priser, jeg før har nævnt, gjør en besparelse paa sporbaneanlægget af ca. 30 000 kr, men jeg tør trygt sige, at vi har tjent et betydeligt slørre beløb, naar hensyn tages til de vanskeligheder, vi vilde have kommet op i, hvis vi ikke havde havt sporbanen og havde været nødt til al kjøre den om vaar og høst bundløse landevej. Den vei er forresten nu ombygget. Nogle erfaringspriser fra sporbane- kørselen vil kanske interessere: Teglsten kostet kjørt paa kanen kr. 1.25 pr. 1000, med aim. vogn kr. 5.00. Sand kostet kjørt paa banen 5.5 øre pr. hl., med aim. vogn 20 øre. Træmalerialier kostet kjørt paa banen kr. 1.40 pr. Petersb.std., med aim. vogn kr. 5.00. Jeg skal saa fortælle om arbeidet paa selve asyl- tomten. Der blev benyttet entreprenører kun til træarbeidene ved gaardsbrugsbygningerne samt til maskinistboligen. Ellers udførtes alle arbeider under min ledelse uden entreprenører; thi at faa murmestre til Bodø i den gyldne tid, som i nogle aar hersket i det sydlige Norge, det var alle enige, det var ikke at tænke paa. Ja, ei heller fra Trondhjem kunde vi gjøre regning paa at faa dem. Det passet ogsaa bedst for os at arbeide uden entreprenører, da vi paa saa mange maader, paa grund af de stedlige forholde, itide maatte træffe for- beredelser til arbeidets hurtige fremme, saaledes som jeg har nævnt, bygge kai, sporbane og magasin, og selv maatte udvinde <len bugne sten til facadefor- blendingen, udføre grundmure, skaffe mursand o. a. Vi kjøbte derfor materialierne selv og bortsatte de forskjellige arbeider til arbeidslag. Af situationsplanen, længre fremme, ser man, hvor- dan arbeidssporene og arbeidsskurene er beliggende. Jeg skal imidlertid, forinden jeg giver en mere detaljeret beskrivelse af denne plan, først Fortælle lidt om, hvor- dan vi indrettet os under graastensmuringen og sten- transporten hertil. Asylets stenbrud for grundmurarbeidene laa ca. 700 meter fra asylet og var forbundet med delte ved en 60 cm. skinnegang. Banens halve længde nærmest asylet havde en stigning af 1 : 20, resten 1 : 300. Det var 6000 ni3 grundmur, som skulde udføres, og over 6000 m:i stenfyldning, hvortil sten skulde skaffes fra bruddet. Ialt blev fra bruddet nedkjørt ca. 30 000 traller med sten. Stenkjørselen besørgedes ved hjælp af 2 heste, hvoraf 1 udelukkende trak de lastede traller fra bruddet og til det sted paa banen, hvor den sterke stigning (1 : 20) sluttet, ligesom den besørget de tomme traller, der af den anden hest blev trukket op til dette sted, opkjørt til bruddet. Nedover stigningen (1 :20) bremsedes trailerne. Med hensyn til nedbremsningen saa gjaldt del selv- følgelig om, at denne kunde gaa trygt for sig, ligesom det gjaldt at udnytte den, naai' trailerne gik nedover, saa at disse uden hjælp af heste kunde naa frem til niurerlaget. Vi havde derfor indrettet et signalsystem paa følgende maade: Hvert murerlag havde sin farve, rødt, blaat, hvidt og gult. Forinden bremseren førte trailerne nedover stigningen, reiste han op en stang,