Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION IV 129 som var forsynet med det murerlags farvet til hvilket trailerne skulde føres ned, og saa fløitet han. Penseren, som var placeret ved foden af stigningen, heiste samme sort vimpel og fløitet, og saa kom trailerne. Da pen- seren kun havde at pense ind paa hovedsporene, var det hvert murerlags formands sag at pense trailerne ind paa det sidespor, der førte til lagets arbeidssted. Formændene maalte derfor være opmerksom paa sig- nalerne, og det var jo en let sag. Som regel var der 4 store murerlag for grund- arbeidene. Ved afd. Bm. havde vi de høieste grundmure, nemlig 11 meter, men det var kun en kortere strek- ning. Samtlige asylbygninger staar paa fjeld, naar undtages celleafdelingerne, der staar paa lere. Fundamenteringsarbeidene skaffet os ingen særlige vanskeligheder. Fra sommeren 96 til sommeren 97 udførte vi om- trent alle grundmure for selve asylbygningerne eller 5700 ni3. Arbeidet stod i den mellemliggende vinter stille 3 maaneder. Vi arbeidet med optil 130 mand del aar. Grundmurene kom paa kr. 8.00 pr. m3. Før jeg fortsætter at fortælle om de øvrige arbeider paa selve asyltoniterne, er det bedst, at vi tager os en tur ind til asylets marmorbrud (kalkstensbrud), hvorfra vi hentet sten til facadeforblendingen. Asylet havde lejet fjeld paa Leifset i Skjerstadfjorden (omtrent 8 sjøinil fra Bodø) af ing. Erik A. Gude, Kristiania. Bestemmelsen om at tage sten til fagaderne fra Leifset blev fattet efter, at der var gjort prøvedrift i stenbruddet ved asylet og paa Leifset. Det viste sig, at stenen faldt betydelig billigere fra sidstnævnte sted. I denne forbindelse skal jeg nævne, at vi ogsaa Hk kalk fra Leifset, samt at vi fra samme fjord, nem- lig fra Rognan (ca. 10 mil fra Bodø) fik mursand, fra Valnæs skifer og fra Misvær granit til trapper og sokkellist. Ogsaa granitbruddet maatte vi selv aabne og drive. Fjeldet paa Leifset var meget opspaltet, og spalt- ningerne eller sletterne laa i steil vinkel til overfladen. Lagene forekom i tykkelser fra omkring 7 til 40 cm., og farven varierede i citrongult, grønt og rødt. Der forekom lidt svovlkis i ganske smaa krystaller, som dog i regelen var indesluttet i kalkspatkornene, hvorfor disse lag maatte meisles bort. Stenen blev her udvundet paa den maade, at fjeldet blev saget tvert over med en afstand af 2.5—3 m. mellem sagsnittene og i en længde af optil 18 meter. Derefter kiltes stenen ud for haanden. Dens længde varierte mellem ca. 40 cm. og ca. 3 meter. — De enkelte stene blev nieislet plane paa »lig« og »byg«, hvorimod »koppen« beholdt sin naturlige ru brudflade. At meisle den synlige flade er ikke heldig, da farven : derved »dræbes«, m. a. o. stenen biir hvid. Forøvrigt var opgaven her med mindst mulig arbeide at skalle et forsvarlig forblendingsmateriale til asylbygningerne, og det opnaaede man ved denne behandlingsmaade. En del sten blev saget ogsaa i »koppen« — det var stene, som skulde indmures ved hushjørner og ved siden af samt over aabninger. Buerne over vinduerne og ydre døre blev udført af tynde stene af 45 cm. høide, som blev færdig tilmeislede i bruddet, lagt i kasser af 1 buens form og i den stand sendt til asylet Det var i 1700 m3 marmor, viskulde udvinde. — Til en begyndelse < saa fjeldet lovende ud, men tverrevner her og der, og < delvis isprængt graafjeld gjorde, at vi en tid maatte kdc 2/3 parter af de udvundne partier gaa i sjøen. < Det sidste aar blev forholdet betydelig bedre. Paa I grund af disse vanskeligheder og de mange store । arbeider og foretagender, der sattes igang der nord, i Olotbanen og nye grubeanlæg, faldt arbeidet dyrere end i beregnet; men alligevel fik vi stenen udvundet til en 1 meget rimelig pris, nemlig 70 kn pr. m3 leveret paa j asyltomten. Den faldt saaledes adskillig billigere, end s t hvad granit kan leveres for i Kristiania. Vi arbeidet , med optil 30 mand og 1 formand. Arbeiderne var i altid fælles om alle akkorder. Om vinteren foregik - kun Idling og tilmeisling af den om sommeren ud- ’ vundne sten. j Jeg skal saa forklare, hvordan selve sagningen gik . for sig. Her er en ganske enkel schematisk tegning af et sagniaskineri, saadan som dette var opstillet i Leifset. For tydeligheds skyld har jeg kun tegnet op 1 sæt sage. Vi havde imidlertid 3, hvoraf 2 arbeidede i , fjeldet, og 1 var som regel opstillet som kapsag. Fjeld- formationen var omtrent som paa tegningen antydet. Et saadant maskineri bestaar af en motor, som for vort anlægs vedkommende var et 8 h. k. lokomobil, 1 leder forsynet med vridbare og flytbare hjul, flytbare opad og nedad jernsøilen, sagstiver, som staar paa liver sin side af det fjeldparti, der skal gjennemskjæres. Sagstativerne er øverst oppe forsynet med vridbart, men forøvrigt fast hjul. Saa har vi vognen, der tjener til stramning af saglinen. Den er sat paa skinner i skraa stilling og er belastet med jern eller andet tungt materiale. Naar alle disse dele er opstillet, anbringes en sammensplejset staaltraadsline, saglinen, over hju- lene, saadan som det fremgaar af tegningen. Det nederste hjul paa sagstativet, som ved en udveksling staar i forbindelse med en skruestang, kan, ved at der trækkes i en kjetting, flyttes nedad, efterhvert som sag- ningen gaar fremad. Dette er altsaa selve maskineriet. Lokomobilet sættes saa igang, og saglinen farer ustanselig rundt. For opnaaelse af større friktion fører man dertil egnet sand ned i sagsnittet og vand ligesaa, det sidste for afkjøling. I dette øiemed anbringes en kasse fyldt med sand og vand lige over saglinen paa fjeldet, og indholdet ledes gjennem en tut ned i sagsnittet. Vandet blev hos os pumpet op til kassen ved hjælp af en Worthingtonpumpe, der var anbragt i maskinhuset. Ved saglinens udløb af fjeldet dytter man med torv, for at forhindre sanden og vandet fra at fare for hurtig ud med linen. En saadan sagline maalte ved vort anlæg ca. 300 meter. Man begyndte med en 7 mm. line, og naar den var blankslidt, tog man en 6 mm. og tilslut en 5 mm. Der medgik altsaa 3 liner. Dette er noget, som for- øvrigt er afhængig af fjeldets beskaffenhed og sag- snittets høide og længde. Et sagsnit paa 18 m. længde og 5 m. høide tog ca. 36 dage at faa færdig. Om vinteren var selvfølgelig sagningen indstillet. Hvis fjeldbredden (det frie fjeld) ikke tillader op- stilling af sagstativerne, saadan som tegningen viser, maa man bore sig ned i fjeldet med dertil egnede bor og anbringe stativerne i borhullet. Da saadanne bor baade er kostbare i indkjøb og sluger megen kraft, meislet vi os ned for haanden, der hvor borhul var paakrævet. Imidlertid var det kun faa huller vi trængte. For saadan hulmeisling betaltes 40 kr. pr. stig, meter. Vi kommer saa tilbage til selve asylet igjen. Som jeg før har nævnt, var det ca. 30 000 tons bygningsmaterialier, som skulde forbruges til asylbyg- ningerne og øvrige bygninger paa asylets eiendom og deraf 1700 m3 marmor til fagaderne, desuden G000 m3 grundmure og over 6000 ni3 stenfyld at udplanere. Naar man tager hensyn hertil og de mange aar, dette arbeide paagik, nemlig 7 aar, den korte arbeids- tid, vi for de udvendige arbeider hvert aar kunde regne paa, paa grund af de klimatiske forholde, de lidet ud- viklede bygningstekniske forholde paa stedet o. 1., saa vil det forstaaes, at det her gjaldt at indrette sig saa- ledes, at de udvendige arbeider kunde gaa raskt og sikkert fra haanden den korte sommertid, og saa man, saa at sige, kunde staa selvhjulpen. 17