Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

130 SEKTIONSMØDER Paa denne plan over de provisoriske anordninger for bijggearbeidets drift vil man finde: Maskinhuset, hvori et 10 h. k. lokomobil, der drev dynamoen, som skaffet os elektrisk lys paa byggepladsen og desuden strøm til motoren i heisehuset. Dette lokomobil drev ogsaa en boremaskine for jern. Uden- for maskinhuset, i særskilt skur, findes mørtelmaskinen, der ogsaa blev drevet af lokomobilet. Desuden i sag- skuret en kap- og kløvsag. Fleisen blev drevet af en 2 tons heisevinde, som fik sin drivkraft fra den nys nævnte elektriske motor. Saa vil man endvidere linde kalk-, sand- og kulboder samt skinnegange. Ved siden af smedjen laa tørkehuset for tørring af snedkermaterialer. Heisetaarnet stod det første aar paa vestre side af kvindesiden, mellem afd. B og C, men blev, da disse afdelinger var færdig, op- murede og fugede, flyttet til den plads, som er angivet paa tegningen. I heisetaarnet var en heisestol, for- synet med en kort skinnegang, der gik i en føring af træ. Traller lastet med teglsten, sand, cement, mørtel, marmor, skifer, stubbeloft — fyld o. 1. førtes ind paa heisestolen og heistes op i stilladsehøide, hvor de førtes videre paa den skinnegang, der var anbragt paa stil- ladsen. Man vil forstaa, at disse anordninger ikke ude- lukkende var dikteret af de stedlige forholde; thi ved ethvert nogenlunde stort anlæg er det en økonomisk fordel at benytte maskindrift. For at sikre anlægget en dygtig arbeidsstok var det nødvendig at sørge for husrum paa selve asylet for en del af arbeiderne. Daglønnen var for de fleste af arbeiderne omtrent den samme som i det sydlige Norge, kanske noget lavere for enkeltes vedkommende; dog, teglstensmurerne betinget sig 1 krone mere pr. dag end i Trondhjem. De første afdelinger, vi murede op (1898), var afd. B og C paa kvindesiden, — de laa mod vest. Paa grund af den ringe øvelse, arbeiderne havde i at haand- tere en del af de materialier, vi benyttede, saasom den hugne sten, og i det hele taget, da det hele maskineri ikke var indøvet, gik det noget langsomt for os ved disse første afdelinger. Vi kom helt ud i oktober, før vi kunde begynde at reise tagstolene, og det fik vi rigtig føle, hvad vilde sige, der nord at arbeide oppe paa tagene i oljeklæder dels i fuld sydveststorm med regn og dels i nordlig vind med kulde, — det var ikke blidt. Arbeiderne rystet ogsaa ofte paa hodet og syntes det var haardt at holde paa under de værste storm- bygerne; men saa gik de af og til ned og varmet sig lidt, og takket være pligtopfyldende arbeidere, saa fik vi taget paa tilslut; men dyrt blev det det aar. Vejrforholdene spiller idetheletaget en stor rolle ved udførelsen af byggearbeider der nord, noget en arkitekt bør have sin opmerksomhed henvendt paa. Jeg skal nævne nogle exempler: Alle tage paa vaaningshuse maa udføres af dobbelt bordtag med mellemlag af næver (russenæver). Dette for at forhindre snedrevet fra at trænge sig gjennem taget. Saadan biir tagene udført paa den mindste hytte der nord. Skiferen bør ikke lægges paa lægter, men direkte paa bordtaget, for at vinden ikke skal faa magt med den. Vandnæser bør kun anbringes paa karmunderstykke og losholdt, ikke paa rammerne, da vinden ellers lettere faar »fæste« og driver regnet ind i faiserne, — bedre at konstruere vinduerne, saa vinden faar stryge forbi. Dobbeltvinduer maa altid benyttes om vinteren, — ikke saa meget paa grund af antal kuldegrader som for at holde vinden ude. Nogle sætter dobbeltvinduerne indvendig, andre anbringer dem udvendig og sørger da for, at de dækker oven fugen mellem karm og ramme. Af disse exempler vil forstaaes, hvad man maa have sin opmerksomhed henvendt paa. Af sparsommelighedshensyn blev paa økonomibyg- ningen og celleafdelingerne ikke benyttet helt saget sten ved dør- og vinduesaabninger. Den hugne sten stødte med sin endeflade (»koppen«) mod karmen. Som almindelig gjøres, lagdes den hugne sten saa- vel i for- som bagkant paa trækiler, og fugen fremme dyttes med stry et lidet stykke ind for at opfange cementunderstøbningen, der udførtes, efter at bagmuringen med teglsten var færdig. Da der gik en hel del træ- kiler til, skjønsmæssig kan antallet sættes til 130 000, saa kunde disse selvfølgelig ikke spikkes eller tilhugges for haanden, det vilde blevet for kostbart. I en liden hjemmegjort træindretning lagdes opkappede træstykker af 1 kiles længde og 2 kilers tykkelse, som førtes over kløvsagen, idet sagbordet var skruet op i passe høide, hvorved dette lille træstykke kløvedes diagonalt i 2 og skaffede 2 kiler. Der forarbeidedes omtrent 1000 i timen. Ja, kap- og kløvsagen priste vi hver dag; uden disse havde vi nok ofte staaet fast under de forholde der nord. Mørtelmaskinen viste sig meget fordelagtig. Maskin- blandet mørtel burde ikke savnes ved et vel ordnet byggearbeide. Planen var, at administrationsbygningen og økono- mibygningen skulde været under tag 1899; men del aar kom vi kun til 2. etages bjelkelag med disse byg- ninger. Vi begyndte teglstensmuringen omkring 1. mai det aar, efter at liave gravet os ned i 3 meter dyb sne, som var føget og pakket ned i kjelderen af vinden. Hele sommeren var regnfuld, saa arbeidet ofte stod stille, og da saa vinteren meldte sig i de sidste dage af september, maatte vi indstille og tække provisorisk over bygningerne. Men saa indtraf aar 1900 med en lang prægtig sommer, saa det aar rak vi langt. Tilslut et oversigtsfotografi over det hele anlæg. Man ser her celleafdelingerne under tag og kapellet færdig. Der mangler kun at udføre planeringen om- kring asylet. Ved anlægget var, foruden bygningskonduktøren, ansat følgende funktionærer : 1 opsynsmand, 1 kontorist, 1 maskinist, 1 kaifor- mand og 1 snedkerformand. Asylet har complet, med grunderhvervelser og veie, exclusive oparbejdelse af jordbruget, kostet ca. 1 700 000 kroner eller ca. 7000 kr. pr. seng. Asylet overgik i drift september 1902 efter 7 aars byggeperiode, — og hermed faar jeg afslutte mine med- delelser om asylet nordenfor polarcirkelen. Om uppmätning af bygnader på fotografisk väg. Arkitekt R. S. Enblom. Det kan förefalla eget att tala om en ny mätnings- metod i ett land, der niiin sådana som Hans Holm, J. Storck, V. Koch ni. 11. utfört oöfverträfteliga bygg- nadsuppmätningar på vanligt enkelt sått Men kanske just i Danmark, der byggnadsuppmätning således är ett kändt behof, en annan metod, hvilken i somliga fall kan vara enklare eller billigare och snabbare än den vanliga, dock skulle kunna pårakna allmännare intresse. Atl ingå på metodens historia förbjuder utrymmet helst den strängt taget börjar redan fore fotografi- konstens uppfinning. Blotl så mycket kan sagas, atl metodens forste utöfvare torde vara fransmannen Laussedat, och att den, som fort den längst i tillämp- ning på byggnader, är tysken Meydenbauer. Vi känna alla effekten af en fotografiapparat; näm- ligen att den fotografiska bilden är en alldeles korrekt perspektivisk bild af det fotograferede foremålet. Deraf följer den enklaste metoden, som består i, att man vid fotograferingen ser till, att den fotografiska plåten är paralell med byggnadens fasad eller dyl.