Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

136 SEKTIONSMØDER Glathed og Haardhcd, som i visse bestemte Farver lader sig opnaa med Portland Cement og med slaaet Kalk med forskellig Tilsætning, men al man for Resten ikke bør betænke sig paa at drage sig Kommissionens Arbejder til Nytte ved at udføre en Gaardfacade eller en Del af en saadan. Skulde det, efterhaanden som Arbejdet skrider frem, vise sig, at Teknikken kan for- bedres — saa meget bedre, men det nytter ikke at vente paa, at en Mand skal melde sig med Garanti for sin Metodes Ufejlbarhed. Jeg gaar ud fra, at den Arkitekt, hvem Restaura- tionsopgaven betros, vil komme til at arbejde Haand i Haand med Statsprøveanstalten. De for Husbygning tjenlige norske Stenarter. Arkitekt I. O. Iljorth. Som mine Herrer bekendt, er Norge et Bjergland. Omtrent 70 °/0 af Landets Fladeindhold eller ca. 215 000 km2 bestaar af Fjeld. Selvfølgelig er ikke alt dette Fjeld anvendelig til Husbygning, men vi kender dog til store Strækninger indeholdende saa al sige uudtømmelige Masser af ud- mærkede Bygningsmaterialier, hovedsagelig Granit, Syenit, Marmor og Klebersten; ligesaa Sandsten, Ser- pentin, Gabbro, Porfyr, Diorit og Ofimagnesit, om end i .betydelig' mindre Mængde. Del vil let kunne tænkes, at jeg, som Representant for et Land, der har en saadan Rigdom paa Sten- materialier, maa kunne fremkomme med interessante Meddelelser om disses Anvendelse og Eksempler paa en selvstændig national Arkitektur udledet af Ma- terialiet. Jeg maa da allerede nu meddele, at saa desværre ikke vil blive Tilfældet, og ligesaa godt med del samme bekende, at vi ligger meget tilbage med Hensyn til Anvendelse og Udnyttelse af voi'e Stenarier. Ligeoverfor en saa stor Forsamling af fremragende Mænd inden den tekniske Stand maa det være mig til- ladt med et Par Ord at fremholde Grunden hertil. Jeg har nævnt, at Norge er et Bjergland, men jeg kunde maaske med ligesaa stor Ret sige, at det er et Skovland eller i alle Fald har været det. Den Tid ligger ikke saa svært langt tilbage, da vi i vore Skove havde nok af store kraftige Gran- og Furutrær med 3/4 Al. Top paa 15 Alens Længde. At vore Forfædre under saadanne Forhold ikke brød Sten til sine Huse, men byggede af stærke malm- fulde Furutrær, ligger nær at forstaa, isærdeleshed da der p,aa den Maade var lettere at bygge med liden Hjælp paa samme Tid som Husene blev billigere og dei'til lunere under vore barske klimatiske Forholde, end Stenhuse. Dette førte til, at vort egentlige nationale Bygge- material blev Træet, og vore Forfædre udviklede ogsaa en fuldstændig national Stil i dette Material. Vore Stavkirker staar som et Vidnesbyrd herom, og vi maa beundre den logiske konstruktive Bygge- maade og den selvstændige kunstneriske Form og Detail- behandling, (ler vakkert og korrekt er udviklet i Ma- terialiet ved disse Bygværk. Da det muligens kan ha sin Interesse, tillader jeg mig at fremvise et Fotografi af en af vore Stavkirker. Kirken er beliggende paa Bygdø ved Kristiania. Den er i 1884 overflyttet fra Gol i Hallingdal og er første Gang nævnt i Historien omkring Aar 1300. En Feil har dette ellers saa udmærkede Material. Det bliver let et Rov for ødelæggende Ildebrande. Af vore interessante Stavkirker findes der nu kun bevaret omkring 20 Stk., endskjøndl vi kan antage, at der har existeret ca. 1000 fordelt paa de forskellige Egne af Landet. Vore ældre mindre Byer er saa at sige udeluk- kende bebyggede i Træ; Følgen heraf har været store ødelæggende Ildebrande og store Tab. Saaledes nedbrændte der ifjor i Laurvig, en By i Kristianias Nærhed, over 100 Huse. Husker jeg ikke Feil, var det under denne Ilde- brand, at en dansk Kunstner indlagde sig megen For- tjeneste for sin dristige, mandige Optræden, idet han bogstavelig talt gik i Ilden for mine Landsmænd. Nu bliver vore Byer for, en stor Del underlagt Murtvang, hvorved der ikke alene undgaaes saadanne store Ulykker, men muligens ogsaa banes Vei for større Anvendelse af vore Naturstene. Jeg beder om Undskyldning for, at jeg i saa lang Tid har lagt Beslag paa mine Herrers Taalmodighed med at tale om Træ og Træbygning, naar Foredraget skulde omhandle vore Stenarter, men jeg mener, at det bør være nævnt som et forklarende Moment for vor Bygningstekniks Udvikling og for det knappe Bidrag, der fra vort Hold kan gives om det foreliggende Emne. En af de Stenarter, der tidligst blev Gjenstand for Forædling, er Kleberstenen. Ikke alene til Husbygning men ogsaa til Gjenstande for huslig Brug blev denne Stenart paa Grund af sin Blødhed og store Holdbarhed meget benyttet. Norges største og herligste monumentale Bygværk, Trondhjems Domkirke, er hovedsagelig udført i Klebersten, rigt ornamenteret og sammenstillet med Søiler i norsk hvid Marmor som varierende Stenart. Tiltrods for, at dette Bygværk antagelig er kjendt af de tilstedeværende, vil jeg dog tillade mig at frem- vise et Par Fotografier af Kirken. (For en Del opført i Tiden 1100-1300). Ved liere af vore ældre Bygværk i Natursten ved vi ogsaa, at Klebersten blev anvendt specielt til de rigere ornamenterede Dele. Dette lader sig let forklare, da Stenen paa Grund af sin Blødhed og Seighed er meget let at behandle paa enhver tænkelig Maade, paa samme Tid som den er i Besiddelse af en usædvanlig stor Modstandsevne. Klebersten er sammensat navnlig af de bløde Mineralier Talk og Klorit. Tiltrods foi' dets Blødhed tillader dog Bygnings- autoriteterne i Kristiania samme Belastning paa dette Material som Granit nemlig 50 kl. pr. cm2 eller det dobbelte af, hvad der tillades paa Marmor. Porøsiteten er omtrent lig 0. Holdbarheden saa at sige ubegrændset, og Modstandsevnen for Ild saa stor, at den kan betragtes som ildfast. Den findes paa mange Steder i vort Land i liere Variationer, saaledes er Kleberstenen fra Gudbrands- dalen (Prøve no. 19) Otta og Sell lys blaa med hvide Aarer, Kleberstenen fra Smaalenene (Prøve No. 20 og 21) lys grønlig og fra Omegnen fra Bergen (Prøve No. 22) kraftig grønlig, noget mindende om patineret Bronce. Kleberstenen egner sig specielt forrige profilerede, ornamenterede og skulpturelle Arbeider og kan med lige stort Held anvendes saavel til udvendigt som ind- vendigt Arbeide. Som Brudflade lader Stenen sig derimod ikke godt benytte, da den mangler selv den ringeste Spalt- ningsevne og bliver derfor som oftest saget. At bruge Klebersten til Gulvfliser eller paa anden Maade, hvor den er udsat for stærk Slitage, viser lidet Kjendskab til Materialiets Egenskaber, og hvortil det bør anvendes. Vore Kleberstens Ovne roses meget for at være økonomiske og for at give en behagelig sund Varme. Prisen paa Raamaterial varierer mellem Kr. 120 og Kr. 130 for ni3. Jeg skal tillade mig at fremvise et Interiør fra