Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903
Forfatter: A.G.V. Petersen
År: 1994
Forlag: J. Jørgensen & Co. (M.A. Hannover)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 61(063)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
138
SEKTIONSMØDER
Vor hjemlige Erfaring med Hensyn til norsk Mar-
mor strækker sig kun til en sparsom Anvendelse mest
i Form af indvendige Arkitekturdele.
Jeg har ingen Prøver at forevise af disse Materi-
alier, da de betydeligste hidtil aabnede Brud i Marmor
tilhører et dansk-norsk Konsortium med Kontor og
Fabrik her i Kjøbenhavn, hvor Prøver og Oplysninger
vistnok vil erholdes.
En i alle Retninger heldig Begyndelse med An-
vendelse af Marmor i Brudflade er gjort ved det store
nye Sindssygeanlæg i Rønvik ved Bodø, men da Ark.
Bugge udførlig har omtalt Materialet og Arbeidsmaaden,
behøver jeg ikke at gaa nærmere ind paa Sagen.
Serpentin (Prøve No. 11), væsentlig bestaaende af
Mineraliet Serpentin (Magnesiasilikat), ei' en blød Sten-
art, der let lader sig skjære og bearbeide med Meisel.
Den findes paa flere Steder i vort Land men ikke i
stor Mængde.
Farven er smuk gul og grønflammet, der først
kommer til sin Ret i sleben eller poleret Stand. Dette
dikterer igjen, at Stenen fortrinsvis bør anvendes til
indvendige Arbeider i Form af Søiler, Vægbeklædninger,
Trappebrystninger m. v.
Materialet er i alle Dele holdbart og tillades af
vore Bygningsautoriteter belastet som Marmor med 25
Kg. pr. cm2. Prisen paa Raamaterial dreier sig om ca.
Kr. 200 pr. m3; kan ikke leveres i store Blokke,
Ofimagnesit lindes sammen med Serpentin og er
en Blanding af Magnesit og Serpentin. Farven er
spraglet hvid, rød og grøn.
Materialet har de samme Egenskaber som Serpen-
tin og bør anvendes og bearbeides paa samme Maade.
Nogen Opgave over Pris er det ikke lykkedes mig at
faa, men jeg antager, at den er noget dyrere end Ser-
pentin.
Endelig har vi Gabbro i flere Variationer, væsentlig
bestaaende af Labi'ador og Augit, mørke næsten sorte
Stenar Ler — og en Del Porfy rarter som Feltspatporfyr
med store lyse Feltspatkrystaller og Augitporfyr, —
mørk med næsten sorte Augitkrystaller, men da der for
Tiden ikke drives Brud i disse Stenarter, har jeg heller
ikke anskaffet mig Prøver af samme.
Kun et Material, henhørende under den sidst-
nævnte Gruppe, vil jeg nævne, nemlig en overordentlig
smuk saakaldt Granitporfyr fra det nordlige Norge. Da
denne Sten imidlertid for første Gang bliver anvendt
ved Glyptotheket her i Kjøbenhavn, har Leverandøren
af Materialiet Hrr. Grønseth & Co. i Kristiania ikke
tilladt mig at fremvise nogen Prøve heraf, men inter-
esserede kan muligens paa Stedet med vedkommendes
Tilladelse tage det i Øiesyn.
Et af de ældste Exempler paa en mere gjennem-
ført Anvendelse og udviklet haandværksmæssig Be-
arbeidelse af Materialet er Midtpartiet ved Universitets-
komplexets Domus Media, som jeg skal tillade mig at
fremvise. Det her anvendte Material er den lyserøde
Feldspatsyenit nord for Kristiania (No. 6 og 7).
Helt op til Ottiaarene anvendtes i Kristiania næsten
udelukkende den samme Sort Syenit til Sokkel-Sol-
bænke og andre Bygningsdele i Forbindelse med Puds
eller Teglsten som Hovedmaterial.
Først efter denne Tid blev vore Granit- og Syenit-
stenarter et mere almindelig anvendt Material ved vore
bedre Bygværk specielt ved nyere større Forretnings-
gaarde i Kristiania, hvor det ogsaa meget hyppigt blev
anvendt i poleret Stand.
Mere gjennemført Benyttelse af Granitmaterialierne
har i de aller sidste Aar fundet Sted ved en Del Byg-
ninger i og ved vore større Byer dog væsentlig i Kri-
stiania. Jeg skal tillade mig at nævne og fremvise
nogle af de sidstnævnte.
1. Kristiania Sparebank bygget af Ark. Ilenr.
Nissen, fuldført for et Par Aar siden. Her er anvendt
graa Granit fra Idefjorden (No. 10) i Brudflade med
finhugne Kvaderfuger (slag). Til de polerede og
ornamenterede Vinduesindramninger, Tympanfeltet, For-
dakningcn med de to Løvefigurer over Hovedindgangs-
døren er der anvendt den tidligere nævnte Klebersten
fra Bergen (No. 22), hvis grønne Farve staar særdeles
godt sammen med den graa Granit. Søllerne ved 2den
Etages Vinduer er udført i norsk hvid Marmor; de to
Søiler ved Hovedindgangen er udført i poleret Gneiss.
Granitmaterialiet leveret paa Byggepladsen koster
ca. Kr. 200 pr. m3 og Kleberstensarbeidet i samlet
Sum ca. Kr. 22 000.
2. Vaalerengens Kirke bygget af Hrr. Ark. Sinding-
Larsen, taget i Brug for vel x/2 Aar siden.
Fladerne er her udført i graa Granit fra Idefjorden
staaende i rent Brud. Skiftegangene er af ujevn Høide,
ligesaa Stenens Størrelse.
Farven varierer mellem rødlig, graa og gulrød.
Hovedindgangspartiet — Vinduesindfatninger — Gesims
og Taarnhjelm er udført i grøn Klebersten fra Bergen.
(No. 22).
Sokkelen er af en Art blaa-graa Gneiss ogsaa fra
Bergen.
Brudfladen koster antagelig ca. Kr. 100 pr. m3 og
Klebersten Kr. 250 pr. m3.
3. Fagerborg Kirke, Ark. Schytte-Berg. Den er
for Tiden under Opførelse og bliver bygget i samme
Material anvendt paa samme Maade i Fladerne og fin-
hugget ved Døre, Vinduesomramninger og Gesimser.
Materialiet koster paa denne Maade ca. Kr. 180
pr. m3 iberegnet de finhugne Dele.
4. Den under Bygning værende søndre Fløi af den
nye Regeringsbygning — Ark. H. Bull — udføres i
forskjellige Arter rødlig Granit, dels fra Bruddene ved
Kristiania (No. 6 og 7) og dels fra Brud i Røken ved
Drammensfjorden, noget lig No. 17.
Stenen staar i Fladerne med naturlig Brud, kun
tiltugtet ved Fugerne.
Skiftegangene og Størrelsen af de enkelte Stene er
ujevn. Baand, Gesimser og Vinduesindfatninger m. ni.
finhugges i samme Material.
Granitarb. indbefattet de finhugne og skulpturelle
Dele kommer paa ca. Kr. 190 pr. m3.
5. Ny Bygning for Norges Banks Hovedsæde,
(Ark. Hjorth), der endnu kun hæver sig i Høide med
1ste Etages Gulv over Terrainet, bliver opført af Augit-
Syenit fra Laurvig og Fredriksværn (No. 2, 4 og 9);
Fladerne staar i rent Brud kun afsat noget ved Fugerne.
Inddelingen er regelmæssig. Sokkel, Vinduesindfatninger,
Gesims m. v. finhugges i samme Material.
Brystningsfyldningerne i Hovedfagaden og Gruppen
ved Midtpartiet udføres i graa, lidt grønlig Klebersten
fra Smaalenene (No. 21).
Fugerne har en Tykkelse af 15 mm, for at Cement-
mørtelen, der anvendes til Indstøbning, skal have lettere
for at fylde godt ud alle Uregelmæssigheder mellem
Stenene.
Prisen pr. m3 ogsaa indbefattet den finhugne Del
er Kr. 140 pr. m3.
Endvidere er Kria. Glasmagasins store Forretnings-
gaard ved Stortorvet og Kirkegaden No. 17, ogsaa en
stor Forretningsgaard, udført helt i flnhuggen Sten
henholdsvis Idefjordgranit (No. 10) og rød Augit-Syenit
(No. 3). Anvendt til Fagadebeklædning i Form af
skaarne Plader har vi et Par Bygninger i rød Granit
og blaahvid norsk Marmor. Denne mindre konstruktive
Byggemaade har ikke vundet nogen større Udbredelse
tiltrods for, at de anførte Bygværk hidtil har vist sig
holdbare i enhver Retning.
Ved Siden af de her nævnte Bygningei' er der i
den sidste Tid udført flere større Bygværk med For-
blendsten i Fladerne og finhuggen Idefjordgranit til
Sokkel, Baand, Vinduesindfatninger og Gesimser.