Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION IV 139 Jeg skal tillade mig som Exempel herpaa at frem- vise den netop færdige Bygning for den Kgl. Kunst- og Haandværksskole samt Kunstindustrimuseet. (Ark. Greve & Hjorth). Anvendt paa denne Maade koster Stenen ca. Kr. 230 pr. ni3. Den netop færdige Justitsbygning, Ark. H. J. Sparre, er bygget i det samme Material og koster antagelig det samme pr. m3. Gjennemført i den omtalte grønlige Klebersten fra Bergen (Nr. 22) er en forholdsvis ny Bygning, Grændsen No. 17, Ark. Schytte-Berg, endvidere helt i Klebersten fra Gudbrandsdalen (No. 19), Karl Johs. Gade No. 2, Ark. Nissen, og Tordenskjolds Gade No. 1, Ark. Mi- chaelsen, alle i Kristiania. Serpentingaarden No. 4 i Storthingsgadeh, Ark. Kr. Rievertz, er udført i Serpentin (No. 11) behandlet dels som Brudflade og dels i finhuggen sleben Stand. Centralbanken for Norge, (Ark. W. Hansteen), der nærmer sig sin Fuldendelse, er udført i gulrød norsk Sandsten fra Brumundalen (No. 23). Stenen er dels anvendt i tiltugtet, spidset Flade og dels som Finhuggen ved Baand, Vinduesindfatninger og Gesims. Koster ca. Kr. 160 pr. m8. Her har jeg mine Herrer forsøgt at give en sam- mentrængt Fremstilling af, hvad der hjemme hos os specielt i Kristiania har været anvendt af Naturstene, og Maaden, hvorpaa Materialet er behandlet. Til Slutning maa jeg faa Lov til at fremkomme med en Del personlige Bemærkninger om, hvad der fra Arkitekternes Side bør iagttages ved Projektering og Anvendelse af naturlig Material. De fleste af vore Stenbrud, hvorfra der i noget længere Tid er taget Bygningssten, frembyder sæd- vanlig et trist Skue. Masser af Raamaterial opfylder ikke alene Bruddene selv men ogsaa de nærmeste Om- givelser. Dette har tilfølge, at Arbeidet hindres, og Brud- denes Værdi begrændses og forringes, da det senere vil koste for meget at skaffe disse uhyre Masser tilside. Feilen herfor, vil man vel sige, ligger hos Sten- leverandøren, der disponerer Bruddet, men jeg tror ogsaa, at Arkitekterne har nogen Skyld i dette Forhold; ihvertfald bør der gjøres, hvad gjøres kan, for at raade Bod herpaa. Det vil vistnok medgives, at man med nogen god Vilje og Forstaaelsø af Spørgsmaalet maatte kunne ind- rette Fugesnittet saaledes, at ogsaa den mindre Sten, der falder sammen med Udtagning og Opdeling af større Blokke, vilde finde Anvendelse ved samme Byg- værk. Dette vilde ogsaa have tilfølge, at Prisen blev lavere, og at Arbeidet kunde erholdes paa kortere Tid. Der bør efter min Mening finde et intimere Sam- arbeide Sted mellem Stenleverandørerne og Arkitekterne, saaledes at der ved Projektering af Arbeider i en be- stemt Sort Sten paa Forhaand bliver søgt Oplysning hos Leverandørerne af Materialet om, hvordan og i hvilke Dimensioner disse fortrinsvis lader sig udbryde med det for Øie at indrette Størrelse og Fugesnit herefter. Paa samme Maade kunde der ogsaa ind- hentes værdifulde Oplysninger om Materialiets Be- arbeidelse og andre Egenskaber. Man kan hertil indvende, at selv om Arkitekten med god Vilje forsøgel' at indrette sig under dette Hensyn, vil der alligevel blive en større Del uanvende- lig Sten i Bruddene. For yderligere at afhjælpe dette har jeg tænkt mig, at man ved et Samarbeide mellem de Lande, der er i Besiddelse af Stenarter til Bygningsbrug, burde forsøge at etablere Normalmaal for mindre Brudsten, anvendelig til Fagademur og lignende. Tanken er vistnok ikke ny, men mig bekjendt endnu ikke helt ud realiseret. Et saadant Material vilde kunne leveres til en usædvanlig billig Pris og frembyde et taknemmelig Stof til mange smukke og interessante Variationer, baade hvad Form og Farve angaar. Jeg finder Spørgsmaalet af stor Interesse og vil tillade mig at foreslaa, at der vælges en Repræsentant fra Danmark, Finland, Sverig og Norge til at arbeide for Sagens Realisation. Ikke alene vilde det herved være opnaaet at levere et smukt og solidt Material til billig Pris, men ogsaa at skalle Arbeiderne en mere jevn Bcskjæftigelse hele Aaret rundt. Hvad dette har at betyde forstaas bedst af den, som kjender lidt til Forholdene inden Stenhuggerfaget. Jeg taler selvfølgelig kun om Forholdene, saadanne som de i det store Hele er hjemme hos os. Mellem vore Stenleverandører og Stenhuggere har der altid hersket et spændt Forhold. Har det været meget at gjøre for Stenhuggerierne, saa har Arbeiderne øjeblikkelig forlangt Prisforhøielse paa Arbeidet, og er ikke dette straks godvillig indrøm- met af Arbeidsgiverne, saa er der sal Streik igang. Til Gjengjæld har Arbeidsgiverne passet paa, naar det er mindre Arbeide paa Markedet, at sætte Priserne ned igjen paa samme Tid, som der efter Behovet har fundet større eller mindre Opsigelser af Arbeiderne Sted. Som enhver vil forstaa, har dette været til stor Skade ikke alene for Stenleverandørerne men ogsaa for Arbeiderne og Konsumenterne, idet den rolige jevne Udvikling, der skal skabe et smukt billigt Produkt og en dygtig Haandværksstand, ikke altid paa Grund af de nævnte Forhold har været tilstede i ønskelig Grad. Et Par Ord om de forskjellige Materialiers An- vendelse og Egenskaber maa det ogsaa være mig tilladt at fremholde. Ved Valg af Natursten til et Bygværk bør der ikke alene, som tidligere nævnt, paases, at Materialet udnyttes i størst mulig Udstrækning, men ogsaa om dettes Udseende, Struktur, Farve m. v. passer til og er forenligt med den Karakter, som Bygværket skal have. Et Material, der har god Bust og Kløv, det vil sige, at det er let at dele langs efter og tversover, og som Følge heraf vil faa forholdsvis glatte, jevne Brud- flader, passer bedst til mindre Bygninger, eller Byg- ninger med lette Detailer. Til Monumentalbygninger med store Flader og Detailer vil et Material, der giver en tungere ru kraftig Brudflade, passe bedst; ligeledes vil et grovkornet Material passe bedre for større Byg- ninger end et finkornet. I bearbeidet Stand vil selv- følgelig dette Hensyn for en stor Del bortfalde. Til den første Gruppe er bedst anvendelig Prøverne mær- ket 6, 7, 10, 12, 13, 14, 15, 16, 17 og 18 og til den sidstnævnte Prøverne 1, 2, 3, 4, 5 og 9. Som tidligere nævnt, lader vor Klebersten sig an- vende saavel til udvendige som indvendige Arbeider, da Materialet kan bearbeides paa alle ønskelige Maader fra den fineste helt gjennembrudte Ornamentik til slet og ret sagede eller høvlede Flader. Serpentin bør helst anvendes til indvendigt Ar- beide og kun i sleben eller poleret Stand, da Ma- terialiets Farve og Struktur ikke kommer fuldstændig til sin Ret behandlet paa anden Maade. Vor Sandsten passer bedst paa Grund af sin Farve og Struktur til udvendig Brug. Norsk Marmor bør fortrinsvis anvendes til ind- vendigt Arbeide. De mange vakre og gode Variationer i delte Ma- lei'ial vil vistnok, som tidligere nævnt, allerbedst kunde ses og bedømmes ved den Ankerske Marmorforretnings Kontor og Værksted her i Kjøbenhavn. 18’