Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

144 SEKTIONSMØDER denne vor Boligs Udvikling altid har været — og ogsaa i Fremtiden maa blive — i væsentlig Grad afhængig af Opvarmeteknikkens Udvikling. Denne Teknik er følgelig af ikke ringe Kultur-Betydning for os Nordboere. Opvarmteknikken har ligesom alt, hvad der er under Udvikling, en Fortid, en Nutid og en Fremtid, hvilke jeg vil undersøge hver for sig. Fortiden. Opvarmteknikkens hidtidige Udvikling kan ind- deles i 3 Perioder efter de 3 Hovedformer paa de Op- varmemidler, man har anvendt, nemlig Køkkenilden. Kakkelovnen og Central-Varmeapparatet. I. Køkkenilden. I denne Periode maa Opholds- stuen være i Køkkenet, idet Madens Tilberedning er det primære Krav, som tilfredsstilles, medens Opvarm- ningen kun bliver en Behagelighed, der sekundært op- naas ligesom en Tilgift. Køkkenilden blev dog selv- følgelig ogsaa benyttet til Opvarmning alene, men kun i begrænset Omfang, naar den haarde Nødvendighed krævede det. II. Kakkelovnen. I denne Periode adskilles Stuen fra Køkkenet, idet Kakkelovnen indføres med det pri- mære Formaal at opvarme Stuen. Hver Stue kræver dog sin Kakkelovn, saa at man normalt faar lige saa mange Kakkelovne i sin Bolig, som man har Stuer, der selvstændigt skal opvarmes. Kakkelovnsperioden har gennemløbet 3 Udviklings- stadier, nemlig: 1) Ovne, der give diskontinuerlig Opvarmning ved diskontinuerlig Fyring, saa at der hver Morgen maa fyres op for at skaffe Varme, og stadig paafyres i Løbet af Dagen, medens Stuen taber sin Varme i Løbet af Natten. 2) Ovne, der give kontinuerlig Opvarmning ved diskontinuerlig Fyring. Princippet for disse Ovne er det, at en større Murmasse i Løbet af Dagen opvarmes ved gentagen Indfyring saa meget, at den i Løbet af Natten atter kan afgive den magasinerede Varme til Stuen. 3) Ovne, der give kontinuerlig Opvarmning ved kontinuerlig Fyring. Med denne Kakkelovnstype er man naaet til at kunne holde Opvarmningen i Gang hele Døgnet igen- nem ved en Indfyring om Morgenen og en Indfyring om Aftenen. 111. Centralopvarmning. Det tredje Udviklingstrin, som Opvarmningen nu er kommen til, er Central- opvarmningen, hvorved flere Stuer opvarmes fra samme Ildsted. Centralopvarmningen stammer fra den nyere Tid, men har dog allerede udviklet sig i flere Hoved- typer, hvis Karakteristik og Egenskabel' jeg for Over- sigtens Skyld har samlet i omstaaende Skema, hvor Typerne er anførte i den Rækkefølge, hvori de har udviklet sig. Det fremgaar tydeligt af Skemaet, at Manglerne ved Centralopvarmning og Vanskeligheden ved deres Instal- lation i vor Bolig aftager, efterhaanden som Udviklingen skrider frem. Dog er ingen af Systemerne fuldstændigt fortrængt af de følgende, men linder sin berettigede Anvendelse indenfor visse Grænser, hvor Forholdene særlig passe for det enkelte System. Til Opvarmning af Privatboligen maa dog Varmtvandsopvarmningen anses for den heldigste centrale Opvarmningsmetode. Nutiden. Betragtes de nutidige Opvarmningsforhold her i Norden, vil man finde, at alle 3 Hovedformer for Op- varmning med deres Underformer endnu forefindes i ikke ringe Antal. Selv Køkkenilden har ikke helt tabt sin Betydning som Opvarmer, idet Køkkenet selv i Regelen ikke opvarmes paa anden Maade. Dette be- tragtes i den Grad som det naturlige, at man kan høre det fremhævet som en væsentlig Anke mod Kogegas, at den ikke evner at opvarme Køkkenet tilstrækkeligt Af de 2 andre Opvarmeformer har Kakkelovns- princippet langt den største Udbredelse, medens Cen- tralvarmeprincippet, som naturligt er, særlig trænger igennem hos den Klasse af de mere bemidlede, som søger at følge med Tiden. Fremtiden. Jeg har nu fulgt Opvarmeteknikkens Udvikling op til Nutiden og vil dernæst vende Blikket mod Frem- tiden. Hvad vil denne bringe ? Besvarelsen af dette Spørgsmaal afhænger af, om der er Trang til en yder- ligere Udvikling eller ikke. Er der en saadan Trang til Stede, som kræver sin Tilfredsstillelse, vil det Krav stilles til Teknikken at fortsætte Udviklingen, og først da er Hovedbetingelsen for en Udvikling til Stede. De Krav, der stilles til Udviklingen, kunne nærmere præciseres ved at danne sig et Overblik over de Anker, der rettes mod Opvarmningen i dens mest fremskredne Form som Centralopvarmning ved varmt Vand. Disse Anker ere i Hovedtrækkene følgende: 1) . Tør Varme. Der klages over, at Luften i centralopvarmede Rum er tør. Dette vilde være let at rette ved at anbringe Fordampningspander, men Fejlen ligger dybere, da Ulempen væsentlig hidrører fra Mangel paa frisk Luft. En Centralopvarmning ved Damp eller Vand fordeler nemlig Varmen i Værelset ved en Cirkulation af Værelsets egen Luft uden at kræve nogen som helst særlig Luftfornyelse hertil. Den for Værelsets Beboelse fornødne Ventilation maa følgelig indrettes særlig for sig, og det kan ikke lægges selve Centralopvarmningen til Last, at et Anlæg er mangel- fuldt ventileret. 2) Langsom Lokalregulering. Der ankes over, at Temperaturen i Værelset ikke kan varieres hurtigt nok, idet man ønsker hurtigt at kunne mærke Temperatur- forandringen, naar man har forandret Ventilstillingen. 3) Kaminlys savnes. Der ankes over, at Central- opvarmningen er mørk, medens man meget ønsker i nogle Værelser i det mindste at have en flammende Ild at samles om. 4) Kuldestraaling. Der ankes over, at man føler Kulde trods høj Termometerstand. Denne Ulempe hidrører fra Ydermurens Kuldestraaling og formindskes derfor meget ved kontinuerlig Opvarmning og ved Varmeovnenes Anbringelse ved Ydermuren. Denne Ulempe er derfor ikke særlig fremtrædende ved Varmt- vandsopvarmning, men bør dog søges bekæmpet. 5) Ødslen med Varme. Der ankes over, at Cen- tralopvarmning giver Anledning til unødvendigt Varme- spild, idet Brugeren er for meget tilbøjelig til at regulere Temperaturen ved at holde sine Vinduer aabne fremfor at regulere Ovnens Varmeafgivelse efter Behovet. 6) Ovne og Rør. Varmeovnen i Stuen og de Rør- ledninger, der føre Damp eller Vand til og fra Ovnen, ere en Gene, hvad enten man søger at skjule dem eller lægger dem frit. Man kan give Ovnen et saa smukt Ydre, man vil, den passer dog ikke til Ensemblet i Værelset, naar den staar frit, og selv om man skjuler den bag den nydeligste Kaminindfatning, synes den dog at være en umotiveret Genstand, der ligesom mangler Berettigelse til at være i Stuen. Det er derfor meget naturligt, at saavel Bygherre som Bygmester betragter Varmeovnen i denne Form som et nødvendigt Onde, man maa finde sig i, men som man ikke kæler for og soignerer, saa at Forholdet jævnlig indrettes siettere end egentlig nødvendigt. 7) Utætheder. Der ankes over, at Centralsystemet indfører den Fare i selve Stuen, at dennes Udstyr og