Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903
Forfatter: A.G.V. Petersen
År: 1994
Forlag: J. Jørgensen & Co. (M.A. Hannover)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 61(063)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SEKTION V
143
1903.
No. Konserveringsmediets bentunning Medel pointtalet
3 Kreosottjära, impregn 4,91
14 Do. bestrykn 4,60
5 Finsk trätjära och beckolja, impregn.. 4,58
4 Finsk trätjära, impregn 4,42
C Beckolja, impregn 4,42
12 Kreosotolja, bestrykn 4,14
7 »Preparerad trätjära«, impregn 4,08
11 Carbolinæum avenarius, bestrykn. . 4,00
18 Vanlig träfernissefärg, bestrykn 3,85
21 Svensk carbolinæum, bestrykn 3,75
15 Arboritolja, bestrykn 3,14
16 Beckolja, bestrykn 3,00
2 Klorzinklösning 4 0 B., impregn.. , . . 2,75
17 »Preparerad trätjära«, bestrykn 2,67
1 Klorzinklösning 2°B., impregn 2,33
20 S. k. »Carbolinæumpreparat«, bestrykn. . 1,75
8 Oskyddadt virke 1,00
Anmärkas bör, att de med konserveringsmediet
No. 19, Klorzinklösning 2 0 B. bestrukna virkesprofven
redan år 1902 utgingo ur täflingen. Samma förhällande
äger denna gång rum med det oskyddade virket.
Alt några konserveringsmedel i år erhållit större
medelpointtal an år 1902, beror till störsla delen derpå,
att de af röta angripna profven år 1902 blefvo utgall-
rade, och sålunda endast de motståndskraftigare denna
gång varit foremål för undersökning.
Såsom vid senaste undersökning visade sig äfven
nu ingen nämnvärd skillnad i afseende å motståndsfor-
mågen mol röta uti virkesprofvens beskaffenhet af
ångtorkadc (medelpointtal 3,8) eller lufttorkade (3,7), af
bjälk (3,9), plankor (3,5) eller bräder (3,8). Deremot
synes furuvirke (4,2) hafva stått sig märkbart bättre än
gran (3,3).
lakttagelserna, som kontinuerligt göras under föl-
jande år, komma att publiceras i Tekniska Foreningens
i Finland forhandlingar.
V. Sektionen for Opvarmnings- og Ventilations-
teknik.
Formand: Afdelingsingeniør A. C. Karsten.
Viceformænd: Ingeniør J. W. Dahlgren, Sverrig.
Overingeniør A. Halter, Norge.
Ingeniør II. de Neergaard, Danmark.
Professor C. G. Nystrom, Finland.
Kaptajn A. B. Reck, Danmark.
Ingeniør II. Theorell, Sverrig.
Sekretærer: Arkitekt R. Björnberg, Finland.
Ingeniør Haakon Hang, Norge.
Ingeniør Svend Koch, Danmark.
Docent K. J. Ljungberg, Sverrig.
Sektionen aflagde Besøg paa Kjøbenhavns nye Raad-
hus, Øresundshospitalet, det militære Epidemihospital,
Almindeligt Hospital, Kunstmuseet, Frederiksberg Hos-
pital, Vestre Fængsel, Haderslevgades Skole og Frederiks-
borg Slot.
Referat af Forhandlingerne.
Generaldirektør Ambt gav nogle Meddelelser fra det
Udvalg, der paa Foranledning af en paa Tekniker-
mødet i Stockholm 1897 vedtagen Resolution blev ned-
sat af Dansk Ingeniørforening og teknisk Forening til, i
Forbindelse med lignende Udvalg i de andre nordiske
Lande, at behandle Spørgsmaalet om Lokalers Varme-
behov, saa at man om muligt kunde komme til en
fælles Norm.
Det af »Den tekniske Forening« og »Dansk Ingeniør-
forening« nedsatte Udvalg bestod oprindelig af:
Ingeniør I. Bang, Professor E. P. Bonnesen, Ingeniør
H. H. Bruun, Ingeniør Jess Jensen, Ingeniør C. Ramsing
og Kaptajn A. B. Reck.
Dette Udvalg er senere suppleret med:
Stadsingeniør Jochimsen, Afdelingsingeniør A. C.
Karsten og Generaldirektør Ambt som Formand.
»Svenska Teknologforeningen«, Norrkjöpings poly-
tekniske Forening, »Tekniska Samfundet« i Gøteborg
m. fl. nedsatte ligeledes Udvalg; disse meddelte, at de
forventede Forslag til en fælles Arbejdsplan fra Kjøben-
havn. Paa Udarbejdelsen af en saadan har der
saa været arbejdet, dels af det samlede Udvalg og
dels af forskellige Underudvalg.
Et af disse havde gennemgaaet en stor Del af
den eksisterende Litteratur angaaende Spørgsmaalet i
det Øjemed kritisk at sammenligne de forskellige For-
søgsmetoder og disses Resultater m. H. t. Transmissions-
koefficienterne. Denne Undersøgelse har imidlertid be-
redt store Vanskeligheder bl. a. ogsaa, fordi det ikke
var muligt at konstatere, om det var de samme Stoffer,
de forskellige Eksperimentatorer havde undersøgt under
det samme Navn.
For paa et enkelt Punkt at komme til nogen Klar-
hed har Udvalget ved en Fysiker ladet foretage en
Række Forsøg til Bestemmelse af enkelte Transmissions-
koefficienter. Disse Forsøg frembød imidlertid saa
store Vanskeligheder, at de have maattet stilles i Bero,
indtil det, ved Fastsættelsen af det endelige Program,
kunde blive fastslaaet, hvor vidt der skulde gaas med
Forsøgene, ligesom der ogsaa maatte tilvejebringes
Midler til Afholdelsen af disse Forsøg.
Et andet Underudvalg har udsendt et Cirkulære
til forskellige danske Varmeteknikere, saavel Ingeniører
som Entreprenører, for at faa en Oversigt over de
Regler, de benytte ved Beregning af Varmebehovet.
Man opnaaede i næsten alle Tilfælde et tilfredsstillende
og udtømmende Svar. Det viste sig, at det langt over-
vejende Flertal benyttede Rietschels Koefficienter, der
som bekendt er udledede paa Grundlag af Peclets Under-
søgelser.
Spørgsmaalet om Transmissionsformlen og der-
igennem ogsaa Varmens Ind- og Udtræden af Legemerne
har ogsaa været drøftet, og bl. a. har Ingeniørerne
Ramsing og Reck behandlet Spørgsmaalet fra forskellige
Synspunkter.
Udvalget haaber nu inden ret længe at kunne
forelægge de andre nordiske Udvalg et Forslag til Pro-
gram for en fælles Arbejdsplan.
Hovedpunkterne ved Opvarmeteknikkens hidtidige og
fremtidige Udvikling.
Ingeniør Jess Jensen.
Under vore klimatiske Forhold er Opvarmningen
en saa vigtig Faktor ved Indretningen af vor Bolig, at