Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

Forfatter: A.G.V. Petersen

År: 1994

Forlag: J. Jørgensen & Co. (M.A. Hannover)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 312

UDK: 61(063)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 358 Forrige Næste
SEKTION V 143 1903. No. Konserveringsmediets bentunning Medel pointtalet 3 Kreosottjära, impregn 4,91 14 Do. bestrykn 4,60 5 Finsk trätjära och beckolja, impregn.. 4,58 4 Finsk trätjära, impregn 4,42 C Beckolja, impregn 4,42 12 Kreosotolja, bestrykn 4,14 7 »Preparerad trätjära«, impregn 4,08 11 Carbolinæum avenarius, bestrykn. . 4,00 18 Vanlig träfernissefärg, bestrykn 3,85 21 Svensk carbolinæum, bestrykn 3,75 15 Arboritolja, bestrykn 3,14 16 Beckolja, bestrykn 3,00 2 Klorzinklösning 4 0 B., impregn.. , . . 2,75 17 »Preparerad trätjära«, bestrykn 2,67 1 Klorzinklösning 2°B., impregn 2,33 20 S. k. »Carbolinæumpreparat«, bestrykn. . 1,75 8 Oskyddadt virke 1,00 Anmärkas bör, att de med konserveringsmediet No. 19, Klorzinklösning 2 0 B. bestrukna virkesprofven redan år 1902 utgingo ur täflingen. Samma förhällande äger denna gång rum med det oskyddade virket. Alt några konserveringsmedel i år erhållit större medelpointtal an år 1902, beror till störsla delen derpå, att de af röta angripna profven år 1902 blefvo utgall- rade, och sålunda endast de motståndskraftigare denna gång varit foremål för undersökning. Såsom vid senaste undersökning visade sig äfven nu ingen nämnvärd skillnad i afseende å motståndsfor- mågen mol röta uti virkesprofvens beskaffenhet af ångtorkadc (medelpointtal 3,8) eller lufttorkade (3,7), af bjälk (3,9), plankor (3,5) eller bräder (3,8). Deremot synes furuvirke (4,2) hafva stått sig märkbart bättre än gran (3,3). lakttagelserna, som kontinuerligt göras under föl- jande år, komma att publiceras i Tekniska Foreningens i Finland forhandlingar. V. Sektionen for Opvarmnings- og Ventilations- teknik. Formand: Afdelingsingeniør A. C. Karsten. Viceformænd: Ingeniør J. W. Dahlgren, Sverrig. Overingeniør A. Halter, Norge. Ingeniør II. de Neergaard, Danmark. Professor C. G. Nystrom, Finland. Kaptajn A. B. Reck, Danmark. Ingeniør II. Theorell, Sverrig. Sekretærer: Arkitekt R. Björnberg, Finland. Ingeniør Haakon Hang, Norge. Ingeniør Svend Koch, Danmark. Docent K. J. Ljungberg, Sverrig. Sektionen aflagde Besøg paa Kjøbenhavns nye Raad- hus, Øresundshospitalet, det militære Epidemihospital, Almindeligt Hospital, Kunstmuseet, Frederiksberg Hos- pital, Vestre Fængsel, Haderslevgades Skole og Frederiks- borg Slot. Referat af Forhandlingerne. Generaldirektør Ambt gav nogle Meddelelser fra det Udvalg, der paa Foranledning af en paa Tekniker- mødet i Stockholm 1897 vedtagen Resolution blev ned- sat af Dansk Ingeniørforening og teknisk Forening til, i Forbindelse med lignende Udvalg i de andre nordiske Lande, at behandle Spørgsmaalet om Lokalers Varme- behov, saa at man om muligt kunde komme til en fælles Norm. Det af »Den tekniske Forening« og »Dansk Ingeniør- forening« nedsatte Udvalg bestod oprindelig af: Ingeniør I. Bang, Professor E. P. Bonnesen, Ingeniør H. H. Bruun, Ingeniør Jess Jensen, Ingeniør C. Ramsing og Kaptajn A. B. Reck. Dette Udvalg er senere suppleret med: Stadsingeniør Jochimsen, Afdelingsingeniør A. C. Karsten og Generaldirektør Ambt som Formand. »Svenska Teknologforeningen«, Norrkjöpings poly- tekniske Forening, »Tekniska Samfundet« i Gøteborg m. fl. nedsatte ligeledes Udvalg; disse meddelte, at de forventede Forslag til en fælles Arbejdsplan fra Kjøben- havn. Paa Udarbejdelsen af en saadan har der saa været arbejdet, dels af det samlede Udvalg og dels af forskellige Underudvalg. Et af disse havde gennemgaaet en stor Del af den eksisterende Litteratur angaaende Spørgsmaalet i det Øjemed kritisk at sammenligne de forskellige For- søgsmetoder og disses Resultater m. H. t. Transmissions- koefficienterne. Denne Undersøgelse har imidlertid be- redt store Vanskeligheder bl. a. ogsaa, fordi det ikke var muligt at konstatere, om det var de samme Stoffer, de forskellige Eksperimentatorer havde undersøgt under det samme Navn. For paa et enkelt Punkt at komme til nogen Klar- hed har Udvalget ved en Fysiker ladet foretage en Række Forsøg til Bestemmelse af enkelte Transmissions- koefficienter. Disse Forsøg frembød imidlertid saa store Vanskeligheder, at de have maattet stilles i Bero, indtil det, ved Fastsættelsen af det endelige Program, kunde blive fastslaaet, hvor vidt der skulde gaas med Forsøgene, ligesom der ogsaa maatte tilvejebringes Midler til Afholdelsen af disse Forsøg. Et andet Underudvalg har udsendt et Cirkulære til forskellige danske Varmeteknikere, saavel Ingeniører som Entreprenører, for at faa en Oversigt over de Regler, de benytte ved Beregning af Varmebehovet. Man opnaaede i næsten alle Tilfælde et tilfredsstillende og udtømmende Svar. Det viste sig, at det langt over- vejende Flertal benyttede Rietschels Koefficienter, der som bekendt er udledede paa Grundlag af Peclets Under- søgelser. Spørgsmaalet om Transmissionsformlen og der- igennem ogsaa Varmens Ind- og Udtræden af Legemerne har ogsaa været drøftet, og bl. a. har Ingeniørerne Ramsing og Reck behandlet Spørgsmaalet fra forskellige Synspunkter. Udvalget haaber nu inden ret længe at kunne forelægge de andre nordiske Udvalg et Forslag til Pro- gram for en fælles Arbejdsplan. Hovedpunkterne ved Opvarmeteknikkens hidtidige og fremtidige Udvikling. Ingeniør Jess Jensen. Under vore klimatiske Forhold er Opvarmningen en saa vigtig Faktor ved Indretningen af vor Bolig, at