Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

146 SEKTIONSMØDER Da Varmefladens Varmeafgivelse maa fremkalde en Luftcirkulation i dette lukkede Kanalsystem, vil Varmen kontinuerligt blive ført rundt om hele den beboede Del af Bygningen. Systemet vil til en vis Grad virke selvregulerende, da Cirkulationen ved Ydermuren maa vokse med dennes Afkøling, saa at saavel Solens som Vindens forskellige Paavirkning paa Bygningens for- skellige Sider paa denne Maade modvirkes. Varme- fladen i Varmekammeret vilde efter Forholdene kunne indrettes efter Kalorifere-, Damp- eller Varmtvands- systemet, men dens Varmeafgivelse maatte reguleres automatisk. Figuren viser saaledes et System af Vand- rør eller Damprør lagte i en Kanal under Kælder- loftet. Ved den antydede Ordning vilde man i væsentlig Grad undgaa Kuldestraalerne og den unødvendige Ødslen med Varme paa Grund af Overhedning af Væ- relset, ligesom de store Ovne og Rørledninger i Værelset helt falde bort, saa at de resterende 4 af de frem- hævede Ulemper ved Centralopvarmning saaledes hæves. Ved Anvendelse af et tvedelt Varmesystem som det ovenfor antydede, vilde altsaa alle de Anker, som rettes mod vor nuværende Centralopvarmning, hæves, naar vor Bolig samtidigt ventileredes paa forsvarlig Maade. Der er imidlertid saa mange tekniske og arkitektoniske Forhold at tage i Betragtning, at den Anordning, jeg har antydet, kun maa tages som et Eksempel, jeg har anvendt for at illustrere min Tanke, at Opvarmeteknik- kens Udvikling vil gaa i Retning af et tvedelt Opvarme- system. Jeg har i det Foi'egaaende temmelig ensidigt holdt mig til Opvarmning af vor Bolig uden at tage Hensyn til dens Ventilation. Dette er imidlertid kun sket for at begrænse det Oini'aade, jeg vilde behandle, og ingen- lunde fordi jeg undervurderer Ventilationens sanitære Betydning. Jeg har tværtimod Øjet fuldt aabent for, i hvor høj Grad Ventilationen af vor Bolig er behandlet som Stedbarn i Sammenligning med Opvarmningen. I de oprindelige Opvarmesystemer var Opvarmning og Ventilation fast knyttet til hinanden som et Par siamesiske Tvillinger. Saa lykkedes det Udviklingens Lægesnit at skille dem ad, og det var i og for sig godt, da de Krav, de hver for sig stille til Teknikken, ikke lade sig løse under eet. Mindre heldigt er det derimod, at den ene Tvillings Udvikling er bleven forsømt, men det forekommer mig dog, at meget tyder paa, at Tiden nu er moden til, at Udviklingen ogsaa bringes å jour for Ventilationens Vedkommende, en Udsigt, som jeg haaber, at D’Herrer Opvarmningsteknikere deler min Glæde over, da det er irriterende at maatte høre ilde for en Ulempe, som det givne Program ikke tilsteder Ingeniøren at anvende det rette Middel imod. Ingeniør Nobel spurgte Foredragsholderen, om der var opstillet nogen Beregning over Udgifterne ved et saadant Anlæg. Udgifterne vilde sikkert blive for store. Han anførte, at Systemet krævede meget tykke Mure eller Mure behandlede paa en særlig Maade, for at Varmetabet ikke skulde blive altfor stort. Jess Jensen havde ikke opstillet nogen Beregning, men for ham stod det pekuniære i denne Henseende i anden Række. Det vilde nemlig aldrig, heller ikke i F'renitiden, blive muligt at gøre Centralvarme almindelig. Det almindelige Opvarmningsmiddel vilde sikkert Kak- kelovnen vedblive at være. Vi havde jo endnu den Dag i Dag ikke forladt Køkkenilden helt som Varme- middel. Det vilde formentlig gaa her som ved Varmt- vandsopvarmningen, naar først een Rigmand havde brudt Vejen ved at indføre det, vilde det i Praksis vise sine Fordele trods mulig større Anlægsomkostninger og efterhaanden indføres i Huse, der tilhørte de vel- situerede Klasser. Nobel mente tværtimod, at Centralopvarmningen vilde trænge igennem, maaske ikke saa meget paa Grund af de økonomiske og hygiejniske Fordele, den direkte medførte, men snarere indirekte derved, at Fyring i Kakkelovne og Brændselstransport fra Kælder eller Loft vanskeliggjordes mere og mere af vore Tje- nestepiger, der snart ikke vilde paatage sig denne Gerning. Han mente, at »Tjenestepigespørgsinaalet« vilde bevirke, at Centralopvarmning blev almindelig indført. Derfor var det pekuniære netop af saa stor Betydning. Kaptajn A. B. Reck mente, man burde være Ingeniør Jess Jensen taknemmelig, fordi han har erindret om de forskellige ofte meget lidt berettigede Klager, der fremføres mod Centralopvarmning. Blandt de mindst berettigede af dem, der er anført af Foredragsholderen, tror jeg, man kan betegne først, at Reguleringen af Temperaturer ved Centralvarme skulde være lang- sommere end ved Opvarmning ved Ovne. Ved rigtigt udførte Anlæg er absolut det modsatte Tilfældet. Lige- ledes er Ødslen med Varme sikkert lige saa godt mulig ved Ovne sorn ved Centralvarme, men ved Central- varmeanlæg ved varmt Vand kan man centralt ned- sætte Temperaturen paa alle Ovne, saa at Ødslen med Varme meget vanskeligt finder Sted. Reck henledede i øvrigt Opmærksomheden paa, at det, navnlig naar Klager af denne Art kommer offentlig frem i Blade eller Tidsskrifter, vilde være meget ønskeligt, at Varme- teknikerne havde en Forening, fra hvis Bestyrelse saadanne Klager langt bedre kunde imødegaas, end naar den enkelte prøver paa at imødegaa dem. Ingeniør Karsten udtalte sin Anerkendelse af den smukke Tanke i Hr. Jess Jensens Foredrag, navnlig fore- kom det ham, at den Omstændighed, at den muliggjorde en Centralregulering, vilde blive af Betydning for Drifts- udgifterne. Derefter sluttede Formanden med en Tak til Hr. Jess Jensen og Deltagerne i Diskussionen. Lektor Kjåldman fremkom derpaa med følgende Spørgsmaal: M. H.l Ehuru det ej direkte härflyta ur Herr Ing. Jess Jensens nyss afslutade foredrag, önskar jag dock vid detta tillfålle framställa en fråga, berörande första anmärkningen emot ccntralvärmeledningar, »/or torr luft«. Såsom kändt, hafva vi i norden om vintrarne ibland en kold intill — 30 0 C. Då en så kali luft genomgår en centralvärmelednings evakuationsanläggning, biir den torr och medför obehag for i lokalarna vistande personer. Emedlertid hafva några firmor vid af dem i Finland utförda centralvärmeledningsanlägg- ningar endera insatt odugliga befuktningsapparater för evakuationsluften eller också helt och hållet bortlemnadt desamma. För att bortskafTa obehaget af den torra luften böra alltså inrättningar uppställas, hvilka öka luftens fuktighet. Vid samteliga ifrågavarande värme- ledningsanläggningar uppvärmes luften en gång i värme- kammare medelst ribbrör, genomströmmade af lågtrycks- ånga (0,1 — 0,2 atm.), i ett fall af varmt vatten (-J- 80 0 C.). Af utförda befuktningsapparater har jag sett: ofvanom ribbrören uppställda vattenlådor af tunn plat, med automatisk påfyllning och uppvärmda dels af den varma luften, dels utstrålning och dels direkt värnie- alledning vid berøringen med ribbrören, dels medelst i vattenkärlen insatta vårmespiraler af kopparrör, och ändteligen Körtingska s. k. Streudüsen för vattenled- ningsvatten, endera med eller utan vattnets foregående uppvärmning. Nu gålier frågan: hvilken af dessa olika anordningar anses bast motsvara andamålet, eller existerar det någon lämpligare anordning, som kunde