Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION V 147 anbringas till redan befintliga lågtrycks- och varm- vattens-värmeledningar för befuktningen af evakuations- luften ? Dette besvaredes af Formanden, idet denne nær- mest henviste til Eksempler og Erfaringer fra Kjøben- havns nye Raadhus. Ingeniør Ramsing indledede Diskussionen om: 1) Hvilke Bestemmelser bør en Byggelov inde- holde for Til- og Afgangskanaler for frisk Luft i almin- delige Beboelsesbygninger. Som de fleste hygiejniske Fordringer til Beboelses- lejligheder giver ogsaa dette Anledning til Konflikt imellem de Krav, som Hygiejnen maa stille, og de økonomiske Hensyn, som Husejerne fordre respekterede. En Byggelov har formentlig den Pligt ligeoverfor Ejerne at varetage Beboernes (Lejernes) Tarv uden dog at gaa videre hermed, end fornuftige, økonomiske Hen- syn tillader; saadanne Hensyn søge deres Begrundelse ikke alene deri, 1) at der bør tages retmæssigt i Be- tragtning den Forringelse i Ejendommens Værdi, der kan fremkomme ved de paakrævede hygiejniske For- anstaltninger, f. Eks. derved, at Beboelseslejlighedernes Areal formindskes, — men ogsaa deri, 2) at disse For- anstaltningers Gennemførelse fordyre Ejendommen og derigennem kunne foranledige en Forhøjelse af Hus- lejen. Et fornuftigt Skøn imellem modstridende Inter- esse maa her finde Sted. Luftkanaler for Ventilation bør paabydes i saadan Udstrækning, at der gives hver Beboelseslejlighed Mu- lighed for at faa nogen Ventilation, om ønskes. Men i saa Henseende stiller Forholdet sig forskelligt for 1) Tilledningskanaler for frisk Luft og 2) Udsugnings- kanaler. Disse sidstnævnte maa som Regel antages at gaa op igennem flere Etager som almindelige Skorstens- rør og ville som Følge deraf praktisk talt næsten ikke kunne tilvejebringes, dersom de ikke ved Husets Op- førelse ere indrettede. Tilledningskanaler ville derimod i Reglen kunne tilvejebringes som horisontale Led- ninger i den paagældende Lejlighed, uden at det derfor bliver nødvendigt at gøre Indgreb i andre Lejeres Be- kvemmelighed. Denne Forskel medfører formentlig, idet en Byggelov maa varetage de forskellige Inter- esser, at 2) Byggeloven maa foreskrive Indretning af Ud- sugningsskorstene ved Husets Opførelse, men kan und- lade at tage Hensyn til Indførselskanaler. Hvor store og hvor mange Udsugningskanaler der bør foreskrives, er det vanskeligt at give nogen Regel for, idet en saa- dan maa rette sig efter, hvad man i hver enkelt Stad vil anse for nødvendigt. Der bør sørges for, at hver eneste Beboelseslejlighed forsynes med mindst 1 Rør til Udsugning, og at dette bliver mindst x/4 |~] Fod. Et saadant Rør vil i de kolde Aarstider kunne udsuge Luften med 4 Fods Hastighed eller tilvejebringe ca. 1 Gangs Luftveksel i 1 å 2 Stuer; i de mildere Aarstider bliver Virkningen mindre, men til Gengæld haves der Mulighed for at udlufte ved Vinduer. Hvor der er Indfyringsovne i Etagerne, ville disse ofte af sig selv skaffe en ret betydelig Udsugning gennem Ildstedet, saa at den nævnte Fordring kunde anses for overflødig; men da de moderne Ovntyper gaar ud paa at varme saa økonomisk som muligt og derfor bruge saa lidt Lufttilstrømning til Ildstedet som muligt, er det i sin Orden, at man ogsaa ved Anvendelse af Indfyringsovne i det hele taget kræver et særskilt Luftrør til Udsug- ning. Kjøbenhavns gældende Byggelov foreskriver, at der kuir maa gaa 12 Ildsteders Røg til 1 Stk. %" Skorsten; af Hensyn til Skorstenens Benyttelse til mulig Ventilation skal tilmed dette Antal indskrænkes fra 12 til 8 Ildsteder, medmindre der opføres ekstra Rør til Luftudsugning = i/2 Gang Røgrørenes lovlige Areal efter den førstnævnte Regel. Da man imidlertid ved Ventiler direkte ind til en Røgskorsten faar Ulemper fra Skorstensfejningen, (allerede 1 Gang Fordærvelse af en Stues Tæpper og øvrige Interiører er tilstrækkelig afskrækkende), saa vil man næppe i Virkeligheden gøre Brug af Røgskorstene som Udsugningskanaler, og*dct er da en rimelig Fordring, 3) at hver Lejlighed erholder mindst 1 særlig Ud- sugningskanal, som ikke er Røgskorsten, og som gaar særskilt op gennem Taget. Naar dette Rør er 36 | |", kan det anses for at have nogen Værdi for Lejlig- hederne. Derimod bør der være nogenlunde frit Valg af Materiale til at bygge disse Udsugningskanaler af, naar blot det er brandfrit. Der bør sikkert ikke paalægges Bygherren samme Betingelser for dem som for almin- delige Røgskorstene, naar det ikke kan befrygtes, at Luftkanalerne kunne blive anvendte til at bortføre Røg, hvilket de formentlig ikke kunne, saa snart Røret ikke føres ned i Kælderen og erholder Rensedør der. Der- for kan man tilføje, 4) at en Byggelov skal tillade Opførelse af Ud- sugningskanaler, der ikke gaar ned i Kælderen, af andet Materiale end Murværk, f. Eks. 1 " tykt Beton, Gibs- planker eller desl. Fordringen til Afstand fra Træ kan formentlig indskrænkes til ca. 2 Særlige Rør til Udsugning bør foreskrives for Klosetter, Fyrrum, Vadskeri, Køkken og desl., og for Klosetternes Vedkommende forsynes Røret med Appel- blus, der enten sættes i en Lygte i Skorstensvæggen eller sættes udenfor Røret i selve Rummet, med en Tragt til Opfangning af Forbrændingsprodukter for Blusset og sammes Indførelse i Skorstenen. Denne vil vel omtrent have Døgnets Middeltemperatur og suge ret godt om Natten og Formiddagen; men i Resten af Døgnet, naar det ude i det Frie er varmere, vil den snarest virke negativt til stor Ubehagelighed; et Gas- blus vil kunne hindre dette og behøver kun at tændes om Sommeren. Det turde derfor være retfærdigt at forlange 5) Udsugningsrør med Appelblus for Klosetterne, 1 for hver Beboelseslejlighed, samt særlige Udsugnings- rør for Bade, Vadskerum og Fyrpladser. 11) Vægtykkelserne af de i det foregaaende om- handlede Kanaler er bestemt ved Reglen for I, saa snart det gælder Afstand fra andre Udsugningsrør eller Koldluftsrør. Afen naar det gælder Adskillelse fra Til- førselsrør for varm Luft eller fra Røgrør, bør der anvendes enten 1 Stens Mur eller 2 halve Stens Mur med Luftrum imellem, eller 1/2 Stens Mur med et Luft- rum og en tyndere Væg af et Udsugningsrør. Ingeniør Karsten var i det hele og store enig med Indlederen, idet han dog betonede, at Kravet om en enkelt Udsugningskanal paa x/4 [J Fod var for beskedent. Kanalernes Størrelse og Antal maatte vel være af- hængigt af Værelsernes Antal. Der burde være en saadan Udsugningskanal i hvert andet, tredje Værelse. Hvad Udsugninger fra Klosettet angik, maatte man, hvis Appelblus anvendtes, kunne nøjes med en fælles muret Kanal for flere, f. Eks. 3 Klosetrum. Udsugningskanaler blive her i Kjøbenhavn forlangt behandlede som Røgrør, hvilket ikke var nødvendigt, og han vilde foreslaa, at der i en ny Byggelov skete en Forandring derhen, at Udsugningskanaler, der ikke kunde benyttes som Røg- rør, heller ikke blive behandlede som saadanne. Ingeniør Dahlgren-. Jag finner den af ingeniör Ramsing uppstälda fordran på minst en evakuerings- kanal i hvarje lägenhet vara [alltför knapp. Vi vela alia, hur obehagligt det är att vistas i ett alldeles slu- tet rum, som icke liar någon slags ventilation. Uti en lägenhet är man ju ofta nödsakad att stänga dörrarne, och då blir ju lätt ett rum i en lägenhet, som endast