Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION V 149 da, at der paa et Hospital her i Byen havde staaet Ovne med højspændt Damp i 30 Aar i 50 m/m Af- stand fra Træværk, uden at dette havde lidt noget. I et andet Hospital var Afstanden 35 m/m ogsaa uden paaviselig Skade, og Ing. Ramsing meddelte mig, at han ved Nedtagning af et Perkins Apparat havde fundet Træ, der uden Skade havde staaet i ca. 13 m/m Afstand, kun Træ, der direkte i mange Aar havde berørt Rørene, var brunet — altsaa begyndt at blive omdannet til Trækul. Jeg anmodede derefter Hr. Prof. N. Steenberg ved polyteknisk Læreanstalt om at foretage nogle Forsøg, hvilket han beredvilligt gjorde. Forsøgene bleve foretagne paa polyteknisk Lære- anstalt med en Dampovn med højspændt Damp be- staaende af lodretstaaende Ribbeelementer af det paa den hosføjede Plan antydede Tværsnit. Foran denne Ovn blev opstillet en Træflade i 13 m/m, 26 m/m og 39 m/m Afstand fra Ovnen, og Temperaturen af Overfladen blev maalt ved Hjælp af et Termoelement. Traadene blev nedlagte i ganske fine Riller dækkede af en 0,6 m/m tyk Plade Finer. Forsøgsresultaterne ere viste grafisk paa Tavlen. Medens Ovnens Temperatur varierer mellem 117 og 126 °C, er Træpladens Temperatur ved 13 m/m ca. 80 0 C, ved 26 m/m ca. 70 0 C og ved 39 m/m ca. 67 °C. Efter disse Resultater tror jeg ikke, man behøver at nære nogen som helst Betænkelighed ved at holde Træskærmen ved Ovne med lavspændt Damp og varmt Vand i 50 m/m Afstand, medens der maaske ved Ovne med højspændt Damp og Perkinske Rør kan forlanges en større Afstand. Overingeniør Holter mente, at Fugtigheden sikkert maatte tages i Betragtning ved dette Spørgsmaal, og anførte et Eksempel fra Kristiania, hvor der opstod en Ildebrand i et Tagrum, hvorigennem der var ført en Dampledning, der laa i Nærheden af Tagets Træ- værk. Dette Træværk var nemlig kun antændt paa et Sted, hvor Fugtighed var trængt ind udefra gennem en Utæthed, medens der paa flere andre Steder, hvor samme Dampledning laa i umiddelbar Berøring med Træværket, ikke fandtes Spor af Forkulning eller An- tændelse, idet Fugtighed ikke var kommet til paa disse Steder. Ingeniør Karsten fandt dette Eksempel meget inter- essant og anførte, at vi ogsaa her i Kjøbenhavn havde gjort en lignende Iagttagelse, idet en Trækanal, der var lagt i Jorden paa Udstillingsterrainet i 1888, og som tjente til Overføring af en Dampledning, brændte, for- mentlig ved Antænding fra Dampledningen. Trækanalen var fyldt med Spaaner, der var bievne fugtige ved ned- sivende Vand. Ingeniør II. II. Bruun (Bruun og Sørensen): I Foraaret spui'gte vi Bygningskommissionen, om isolerede Rør maa anbringes direkte paa Træ, naar de f. Eks. ere omviklede alene med Asbest, som er den Beskyt- telse mod Varmetab, som i Længden bedst taaler Tryk. Vi fik nu i Gaar Meddelelse fra Bygningskommis- sionen, at isolerede Varmeledninger — selv om Isole- ringen er Asbest — ingenlunde kunde tillades anbragt direkte paa Træ, men Afstandene skulle for Varme- ledninger og Varmelegemer være mindst henholds- vis i/2 " og 1 ". Ingeniør Karsten gjorde opmærksom paa, at dette maatte forstaas saaledes, at det var Afstanden fra Iso- leringens Yderflade til Træ, der skulde være henholds- vis V2 " og 1 Ingeniør Kjåldman-. Ang. möjligheten af trävirkes upphettning och antändning af nårliggande ångror, vill jag omnåmna, att exempel finnes, der friktionen emellan det i rörelse varande röret och träets yta måste anses hafva framkallat en antändning, därvid fuktighet och dam ökat faran. För undvikande deraf anser jag, att obeklädda ång- och vannvattensrör ej få läggas nar- mare än 40 å 50 m/m (l^ " å 2 ") från trä, och att obehindrad ventilation rundt röret förefinnes. Isolerade rors fria afstånd från trä bör vara minst 13 m/m (l/2 Ingeniør Karsten gav derefter nedenstaaende Med- delelser til Belysning af Spørgmaalet; »Hvilken Ind- flydelse har Luftens Hastighed paa Varmefladers Nytte- virkning«. Da det ved forskellige Projekteringer af Varme- anlæg har været af Betydning at kende den Indflydelse, den forbistrømmende Lufts Hastighed har paa Varme- fladers Varmeafgivelse, og da jeg ikke kunde finde paa- lidelige Oplysninger derom, blev der foretaget nogle Forsøg derover i et af Forvarmekamrene i det nye Raadhus. Den friske Luft til Raadhusets Forbygning indtages gennem fem Forvarmekamre beliggende ved Siden af hinanden, og da Luften suges gennem dem ved Hjælp af fælles Ventilatorer, er det muligt at variere Luftens Hastighed i dem meget betydeligt ved at indtage den samlede Luftmængde gennem flere eller færre af disse Varmekamre, og ved f. Eks. at indtage hele Luft- mængden gennem det ene kan opnaas indtil 18' Hastighed. Forsøgene bleve foretagne i det midterste Kammer, hvilket er vist i Snit og Plan med de deri opstillede Varmeflader paa den hermed følgende Plan. Varmefladerne bestaar af 3 særskilte Ovne af 4" Ribberør med Bøjninger, saaledes, at der i den forreste Ovn er 3 Elementer, i den anden 4 og i den tredje 5. Der blev forsøgt med den første og den tredje Ovn. Hver Ovn har sin særlige Damp- og Returledning med en Vandudlader. Der blev maalt, hvor stor en Returvands- mængde der blev kondenseret i Ovnen, idet der blev aabnet saa meget for Dampventilen, at der gennem en Hane paa Returvandsledningen foran Vandudladeren netop ikke strømmede Damp ud af den, kun Vand, og denne Vandmængde blev vejet og maalt. For at skaffe tør Damp blev der paa Dampledningen indskudt en Damptørrer. Dampens Tryk og derigennem dens Temperatur blev maalt ved et Manometer, og da den ved alle For- søgene var meget nær ved 1 Atm. Tryk, blev regnet med en Temperatur af 100 0 C. Det udstrømmende Vands Temperatur var ogsaa 100 °C. Luftens Hastighed blev maalt med et fast Anemo- meter hvis Omdrejninger bleve optegnede grafisk paa en Papirstrimmel, der dreves fremad ved et Urværk. At maale Hastigheden direkte ved Varmefladerne er som bekendt ugørlig, den blev maalt mellem Varme- fladerne. Ved den første Forsøgsrække er Hastigheden maalt paa 1 Sted, medens den ved den anden er maalt paa 3 Steder i Mellemrummet y. Soin D’Hrr. vil se, kan Forsøgene ikke gøre Fordring paa nogen videnskabelig Nøjagtighed, men de vil netop give et Overblik over, hvad der kan naas i Praksis, og det var det, jeg tilstræbte. Luftens Temperatur blev maalt foran og bagved Varmefladerne, og der er da regnet med en deraf resul- terende Middeltemperatur. Ved den første Forsøgs- række er Temperaturen maalt paa 1 Sted foran og bagved, ved den anden paa 4 Steder foran og 8 Steder bagved. Det viste sig ved Forsøgene, at det var i høj Grad nødvendigt at anbringe Skærme udenom Ovnene, saa- ledes at Luften blev tvungen til at passere Ovnen, og det Skærme i ret smaa indbyrdes Afstande. Vi havde