Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

150 SEKTIONSMØDEH f. Eks. først kun en Skærm ved den første Ovn, men Luften smøgede sig allerede ved den anden Ovn ud i Mellemrummene udenom denne, saaledes at vi maatte opstille de paa Planen antydede 4 Skærme. Resultaterne af Forsøgene ere angivne paa Tabellen og paa Tavlen, paa hvilken Forsøgene ere angivne med Punkter. Efter at disse Forsøg vare fuldførte, fremkom 3dje Oplag af Prof. Rietschels Bog om Opvarmning og Ventilation, og i denne var opført Værdier for Varme- afgivelsen ved forskellige Lufthastigheder. Disse Værdier har jeg ladet indtegne med en punkteret Linie paa den samme Tavle. Det vil deraf ses, at de ved Forsøgene fundne Resultater ere noget lavere end Rietschels Vær- dier, hvad der ogsaa var at vente, dels fordi Rietschels Værdier gælde for glatte Smedejernsrør, og dels fordi den ved vore Forsøg maalte Lufthastighed er noget lavere end de virkelige Hastigheder ved Varmefladerne. Tilnærmelsesvis kan man efter vore Forsøg sætte, at Varmeafgivelsen ved Ribberør ved 1° Temperatur- differens pr. 1 I I Fod Overflade af Ribberøret k = 0,55 + 0,126 . v, hvori v er Luftens Hastighed i Fod. Forsøg med Ribberørs Varmeafgivelse under forskel- lige Hastigheder af den omgivende Luft. Udført i Kjøbenhavns Raadhus 1902. Forsøg I med den forreste Varmeflade. 535,2 [~| Fod. Luftens Hastighed i Fod pr. Sek. F V Min orsøgets arighed i . og Sek. Fortættet Damp å 100 0 C. i Kg. Luftens Middeltemp. C 0 Temperaturdifferens | C 0 Antal Cal. afgivet pr. Q] ' pr. Time for 1 0 C. Temp. Diff. 2,80 105Min.00Sek. 137,5 11,°0 89,°0 0,85 3,95 88 - 45 - 137,5 10,°2 89,°8 1,00 a 4,25 72 - 55 - 137,5 10,°0 90,°0 1,22 <D ä 5,93 65 - 00 — 165,0 9,u5 90,°5 1,66 o 7,60 92 - 00 - 192,0 10,°0 90,e0 1,32 c 8,30 48 - 00 - 128,0 7,°0 93,°0 1,58 8,60 30 - 00 - 82,5 8,°5 91, °5 1,76 s 10,40 63 - 00 — 176,0 9,°0 91,°0 1,76 10,60 46 — 00 - 160,0 6,°0 94,°0 2,17 E 11,30 59 - 30 - 192,5 7,°5 92, °5 2,05 12,40 21 - 45 - 82,5 7,°0 93,°0 2,38 18,20 18 - 00 - 82,5 5,°0 95,°0 2,82 Forsøg II med den bageste Varmeflade. 850,6 [ ] Fod. Luftens Hastighed i Fod pr. Sek. Forsøgets Varighed i Min. og Sek. Fortættet Damp a 100 0 C. i Kg. Luftens Middeltemp. C 0 Temperaturdifferens C 0 Antal Cal. afgivet pr. □ ' pr. Time for 1 0 C. Temp. Diff. 3,00 28Min. »'Sek. 48,0 25,°0 75, °0 0,85 S 3,50 S > 4,40 10 - . - 16,0 26,"5 73,°5 0,84 47 — » — 112,0 21,°0 79,°0 1,12 s 6,00 35 - . - 96,0 22, °5 77,05 1,32 5 7,70 44 - . - 128,0 24,"0 76,<>0 1,42 e 8>75 27 — » — 112,0 25, °0 75,°0 2,05 - 8,22 52 - . - 176,0 20,°0 80,°0 1,58 « 10,50 25 - . — 96,0 23,°5 76, °5 1,88 12 70 21 — . - 96,0 20,p0 80,00 2,13 Kaptajn A. B. Reck holdt derefter følgende Indled- ningsforedrag om Spørgsmaalet: »Hvad kan der gøres for at modvirke, at den skarpe Konkurrence forringer Kvaliteten af Opvarmnings- og Ventilationsanlæg«. Jeg skal tillade mig at begynde med at udtale, at det ikke er mig, der har Æren for Opstillingen af det Emne, hvorom denne Diskussion skal dreje sig, og at det langt mindre er mig, som har haft den Tanke, at jeg var den rette Mand til at indlede Diskussionen. Da Meningen med Opstillingen af Emnet selv- følgelig maa være, at der skal klages over, at adskillige Entreprenører, der ikke ere tilstrækkelig inde i Op- varmningsfaget, opstille utilfredsstillende Opvarmnings- anlæg, finder jeg nemlig, at det havde været mest naturligt, at det havde været en af de Herrer kontrol- lerende Ingeniører, som havde indledet Diskussionen. Hvorom alting er, har jeg nu indvilliget i at gøre det og haaber, at det, jeg har at sige, maa kunne danne et brugeligt Grundlag for Diskussion. Her er aabenbart i det opstillede Diskussionsemne ikke Tale om Kvaliteten af de Materialer, der bliver stillet op i et Anlæg, f. Eks. Kvaliteten af Rør og Fit- tings, men aabenbart om, hvad der kan gøres for at modvirke, at der bliver stillet Anlæg op, hvor alt nok kan være ganske ordentlig oplagt, men hvor Planen for hele Anlæget er forfejlet, Dimensionerne for Rør, Ovne og Kedler overalt eller paa mange Steder for smaa, saa der i Bygningen ikke kan blive varmt nok, ikke heller Luftfornyelse nok, eller saaledes, at Re- gulering af Varmen i Lokalerne ikke er mulig, saa der snart ikke er varmt nok og til andre Tider for varmt, eller saaledes, at der bruges for meget Brændsel. Naar der i vort Diskussionsemne er talt om Kon- kurrence, maa man straks gøre sig klart, at det ikke er al Konkurrence, der er af det onde. Opvarmning og Luftfornyelse er Livsfornødenheder ganske ligesom Næringsmidler, og det er jo givet, at der, hvad disse sidste angaar, kan være en Konkurrence, som gør meget godt. Skaffer man nemlig først Publikum fuld Kundskab om de P'ordringer, der kan og bør stilles til Nærings- midler, viser det sig stedse meget hurtigt, at Efter- spørgslen efter gode Kvaliteter bliver saa stærk, at der mellem Leverandørerne hurtigt bliver' en stærk Kon- kurrence om at levere de bedst mulige Kvaliteter. Med dette for Øje tror jeg sikkert, man kan paastaa, at et virksomt Middel til at forbedre Kvaliteten af Opvarm- nings- og Ventilationsanlæg vilde være i størst mulig Grad at ildbrede Kendskab ti], hvorledes saadanne An- læg bør være, og hvorledes de kunne være, naar man blot vil ofre det nødvendige paa dem. Det vil saaledes være let for mig at holde en smuk Tale om, at alt det, der er galt, nok vilde blive anderledes, naar blot de, der skulde betale for An- lægene, kunde bringes til at indse, at de maa ofre noget mere paa dem, end de nu mange Gange ere vil- lige til; det er nemlig sikkert, at her er i Virkeligheden noget »at gøre« for enhver i vort Fag. Baade gennem Artikler i Blade og Tidsskrifter og ved Samtaler med Arkitekter, Læger, Medlemmer af kommunale Raad osv. kan der gøres ikke saa lidt for at hæve Sansen for hygiejniske Forbedringer. Vi skandinaviske Ingeniører maa være taknemmelige for, at vi leve og virke i en Befolkning, der i Almindelighed langtfra er paaholdende, naar det gælder Formaal, den kan indse ville virke til Gavn for Samfundet. Meget er her allerede vundet, men Arbejdet for Fremskridt maa aldrig slappes. En- hver af os Teknikere maa navnlig stadig holde sig å jour med Fremskridtene i andre Lande og udbrede Kundskaben hertil hver i sin Kreds.