Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

Forfatter: A.G.V. Petersen

År: 1994

Forlag: J. Jørgensen & Co. (M.A. Hannover)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 312

UDK: 61(063)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 358 Forrige Næste
SEKTION V 151 Det er dog ikke paa disse Ting, jeg særlig vil henlede Sektionens Opmærksomhed, men paa hvad der mulig kunde gøres indenfor vort eget Fags Kreds. Det ligger da nærmest for mig som Fabrikant og Leve- randør af Opvarmningsanlæg at se, hvad der mulig kan gøres indenfor denne særlige Afdeling af Faget. Jeg frygter nu for det første for, at det undertiden kan siges, at en og anden af os Leverandører, især af dem, derere nye i Faget, lade sig hidse af Konkurrencen til at tilbyde Anlæg til altfor lave Priser, og, hvad der er værre, derefter søge at undgaa Tab ved at lade det skorte paa Arbejdets Kvalitet Efter min Erfaring bliver der imidlertid af Le- verandørerne ikke syndet nær saa meget af ond Villie som ganske ligefrem af Ukyndighed. Beviserne se vi næsten daglig. Et nyt Firma viser sig. Der bydes, hvor man kan komme til. Den ene Gang bydes der billigt, saa billigt, at man maaske næppe slipper skades- løst igennem selv med meget tarveligt Arbejde. Den anden Gang er man højt oppe i Rækken af de bydende. Man ved altsaa simpelthen ikke, hvad der skal til. Det er nu ikke altid de nye i Faget, dette hænder, det hænder ogsaa andre. Er det nu en Mand med god teoretisk Uddannelse men med manglende praktisk Erfaring, der begynder i Faget paa denne Maade, saa Ukyndigheden er paa det praktiske Omraade, bliver hans Saga som Installatør erfaringsmæssig stedse meget kort. Det koster nemlig mægtige Lærepenge i vort Fag at ville konkurrere med de gamle Firmaer uden gode praktiske Erfaringer. Her behøver man altsaa ikke at gøre noget Det besørges af Livet. De svage forsvinde af sig selv. Nej, der hvor der efter mine Erfaringer virkelig er noget »at gøre«., det er i de Forretninger, hvor det ingenlunde skorter paa praktisk Kendskab til Arbejds- metoder og Materialer, men hvor det er den teo- retiske Indsigt, der enten slet ikke er til Stede eller i alt fald kun er dette i utilstrækkelig Grad. Indehavere af denne Slags Forretninger ere ofte Folk, der ere virkelige Dygtigheder ikke alene paa deres praktiske Felt, men ofte tillige i rent forretningsmæssig Hen- seende, saa de klare sig særdeles godt gennem Tiderne uagtet jævnlige Fejlgreb. Disse Fejlgreb skyldes da som Regel paa ingen Maade Mangel paa Villie til at udføre noget virkelig godt, men ene og alene, at de ikke beskæftige Folk hos sig, der have erhvervet sig solid teoretisk Indsigt. At forhindre, at Indehaverne af de Forretninger, jeg her taler om, lave Opvarmningsanlæg uden Anvis- ning af erfarne Ingeniører, er ganske haabløst. De have i Regelen mange Venner i Haandværkerkredse, der ere villige til at betro dem Arbejde, og de have paa Tider, hvor der ingen særlige Vanskeligheder er til Stede, ofte Held til paa egen Haand at udføre Anlæg, som fungere tilfredsstillende; men saa kommer der jo andre Steder, hvor Praksisen ikke forslaar; der bliver det galt, og nu er Forholdet jo det, at der lales meget mere om et enkelt uheldigt Anlæg end om ti, der gaa godt, og derfor gøre disse gode Firmaer mellem Aar og Dag en ikke ringe Skade. Man maa ganske sikkert gaa en fuldstændig anden Vej for at hjælpe paa ovennævnte uheldige Forhold. Det er vist rent undtagelsesvis, at der paa de Steder, jeg taler om, endnu er noget tilbage af den gammel- dags Foragt for teoretisk Indsigt og Boglærdom. Det maa være klart for ethvert Nutidsmenneske, at der har hørt meget mere end rent praktisk Fagdygtighed til for at fuldbyrde de store Fremskridt paa alle tekniske Om- raader, vi se omkring os for ethvert Skridt, vi gaa. Nej, det Svar, man vil faa overalt, er simpelthen: vi har ikke Raad til at give saa høje Lønninger i vort Kontor, som dem, der skal til for at betale de Folk, der kommer fra polyteknisk Læreanstalt og lignende Steder. Her er det, Skoen trykker; det kan vist mangen en Polytekniker tale med om, der har været ude at søge at faa Arbejde i Fabrikkerne. Og Svaret er be- rettiget, mine Herrer. Der er i Virkeligheden for Øje- blikket i den Slags F'orretninger nu ikke saa megen Brug for teoretisk Indsigt, at det kan betale sig at antage Polyteknikere paa Tegnestuerne. Her er det, der absolut kan gøres noget. Simple Henstillinger nytte intet, og kunne vi ved god Villie fra alle Sider skabe bedre Betingelser for Brugen af teoretisk vel uddannede Ingeniører hos Fabrikanterne, vinde vi paa dobbelt Maade; vi formindske Antallet af slette Anlæg, og vi gavne i høj Grad de unge Mennesker, der, naar de komme ud af de tekniske Læreanstalter, mere end noget andet trænge til at supplere deres teoretiske Viden med egen Erfaring i, hvorledes man ikke alene kan producere godt, men tillige billigt, en Erfaring, der neppe faas paa nogen anden Maade end ved selv at være i de udførendes Rækker. For Øjeblikket havne altfor mange af dem straks efter Eksamen i de kom- munale eller kontrollerende Ingeniørers Kontorer, medens de faktisk først høre hjemme her efter nogle Aars Ophold hos Fabrikanterne. Svaret paa Spørgsmaalet, hvad der inden Entre- prenørstanden kan gøres for at modvirke uheldige Følger af Konkurrence, ligger, naar nian først er paa det rene med, at det gælder om indenfor Standen at skabe Betingelser for Tilstedeværelse af bedre teoretisk Indsigt, i Virkeligheden lige for. Den første Betingelse, der maa opfyldes, maa da være, at man virker hen til, at enhver Bygherre, der ikke har en saadan Tillid til et enkelt Firma, at han uden videre bestemmer sig til at betro dette Udførelsen af et Anlæg, han har Brug for, faar Forstaaelse af, at han, inden han lader Arbejdet udbyde i Konkurrence, maa sørge for, at der som Grundlag for denne kommer til at foreligge et fuldtud teknisk bearbejdet Program. Hvis et saadant nemlig ikke foreligger, kan jo nemlig ikke engang den forlangte Pris sige Bygherren, hvilket Tilbud han staar sig ved at antage. Han vælger føl- gelig simpelthen paa maa og faa. Konkurrencer af den Art ere lidet tiltalende, og det vil her aldrig kunne betale sig for de bydende at sætte større Arbejde ind paa deres Projekter. Har man nu først opaaet, at Bygherren har fuld Forstaaelse af, hvor vigtigt det er, at der før Konkur- rencen bliver opstillet et godt Program, bliver det altid lettere at faa ham til at engagere en erfaren og upar- tisk Tekniker til at udarbejde Programmet. Mange kommunale Autoriteter have jo som Regel saadanne Teknikere i deres Tjeneste, saa her falder det for saa vidt af sig selv, at disse anvendes. Men nu kommer Valget mellem de to Former for Anlægets Udbydelse, nemlig enten 1) Bortlicitation efter et af den af Bygherren engagerede Tekniker detailleret udarbejdet Projekt eller 2) Indbydelse til Konkurrence efter et Program, der stiller den Fordring til de by- dende, at de selv skulle udarbejde deres Projekt, idet det giver dem en vis Frihed til at foreslaa de Metoder, de selv mene ere de i det foreliggende Tilfælde fordel- agtigste. Den eneste Fordring, der stilles til de bydende ved Anvendelse af den førstnævnte Metode, altsaa Licitationsmetoden, er, at de maa kende Priserne paa de forskellige Materialer og den Arbejdstid, der vil medgaa til Anlægets Udførelse. Disponerer de saa blot over en Stab af dygtige Arbejdere, gaar det hele saa temmelig af sig selv. For teoretisk Indsigt og selv-