Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

154 SEKTIONSMØDER Ingeniørerne inert paa Raad allerede ved Projekteringen af en Bygning. Ingeniør Karsten var enig med Ingeniør Schouboe heri, men mente, at dette Spørgsmaal ikke kunde komme for ved Behandlingen af dette Punkt paa Dags- ordenen. Ingeniør O. K. Nobel udtalte, at han vilde finde det meget uheldigt, om det fremsatte Forslag, selv med eventuelle Ændringer, skulde blive vedtaget af Sektionen. En Resolution, der traadte ud i Livet med den teknisk- hygiejniske Kongres’ officielle Stempel paa sig, vilde derved faa en vidtrækkende Betydning, som slet ikke svarede til den Tid og det Arbejde, som Sektionen havde kunnet ofre paa dette Spørgsmaal. Diskussionen havde desuden vist, at Meningerne om dette Spørgsmaal var meget delte. Han stillede derfor det Forslag, at »Sektionen besluttede ikke at udtale sig om dette Spørgsmaal«. Ingeniør Dahlgren anbefalede dette Forslag. Kaptajn Reck vilde ogsaa, efter de fra de kontrol- lerende Ingeniørers Side fremkomne Udtalelser, stemme for Ingeniør Nobels Forslag. Forslaget blev derefter vedtaget af Forsamlingen. Sundhedsteknisk Indredning af Kristiania nye sygehuse ved Ullevaal. Overingeniør A. Holler. Det til sygehuskomplexet disponerede areal udgjør ca. 270 000 ni2; paa delte areal er for tiden opført 23 større og mindre bygninger for sygebrug foruden direktør- og forvalterbolig. Den første begyndelse til sygehusanlægget blev gjort i begyndelsen af 80-aarene, da der blev opført 4 epidemipavilloner, A, B, C og D (se Planen), 2 obser- vationspavilloner, E og F, efter arkitekt A. Schirmers tegninger. I begyndelsen af 90-aarene blev dette anlæg udvidet med en større epidemipavillon, G, samt en administrationsbygning, H. I slutten af 90-aarenc paa- begyndtes de nu i brug tagne bygninger for ikke smit- somme sygdomme, med det for det hele sygehus- komplex centrale fælles kjedelhus, I, kjøkken, K, og vaskeribygning, L, desinfektionsanstalt, M, pathologisk institut, N, samt en pavillon for chirurgiske sygdomme, O, 2 pavilloner, Pog Q, for hudsygdomme samt en stor epidemipavillon, R. Samtlige disse bygninger er udført efter tegninger af arkitekt Viktor Nordan. Til rest staar da at opføre et centralbad, 4 pavilloner for medicinske sygdomme, S, S, S, S, 1 afdeling for de- liranter, T, samt 1 ny epidemipavillon, V, og en ad- ministrationsbygning, X. Ogsaa til disse bygninger er der leverel planer af ark. Nordan. De nu i brug værende bygninger er beregnet for 830 senge. Naar sygehuskomplexet er fuldt udbygget, vil det kunne give plads for ca. 1200 senge; naar hertil kommer ca. 300 personer til betjening, vil (let hele sygehusanlæg huse ca. 1500 personer. — Dette er et sygehusanlæg, der selv efter europæisk maalestok er af betydelig størrelse. Fig. 1 . Generalplan. Som det af planen fremgaar, er kjedel- og maskin- huset beliggende omtrent i komplexets centrum. Det har saaledes faaet en i forhold til de øvrige bygninger gunstig beliggenhed, idet samtlige bygninger i komplexet herfra forsynes med varme, varmt vand, lys og kraft. Fig. 2 . Kjedel- og maskinhus. I kjedelrummet er for liden opstillet 4 vandrørs- kjedler af konstruktion Babcock og Wilcox; hver kjedel har en hedeflade af 186 ni-’ og' kjcdelstationen i dens nuværende skikkelse altsaa 744 m2. Der er imidlertid reserveret plads til yderligere 1 par kjedler, saaledes at naar del hele er udbygget, vil kjedelanlægget udgjøre 1116 m2 hedeflade med en samlet ydelseevne af ca. 16700 kg. damp pr. time. Kjedlernes arbeidstryk er 10 atm. Kjedelanlægget er forsynet med overhedere, hvorfra der leveres damp med ca 50 0 C. overhedning. Kjedlerne er indbyrdes forbundet, saaledes at de kan benyttes hver for sig, idet de alle leverer dampen til en over kjedelkomplexet anoi'dnet ringledning. Ved siden af kjedelhuset ligger maskinrummet, hvor der for tiden er opstillet 2 compoundmaskiner (høitryks), hver paa 135 HK efT. normalt. Til hver maskine er direkte kuplet en vexelstrømsdynamo. I kjedelhuset forefindes desuden kontor for ma- skinisten, et mindre reparationsværksted samt bad og privet. Ved siden af kjedelhuset ligger kulskur med skinnegang for kultransporten. Skorstenen har en høide af 45 m. over terrain og en lysaabning i top af 2,0 m. Fra kjedelhuset udgaar til samtlige bygninger rør- tunneller, der optager damp-, kondens- og varmtvands- ledninger. Se Fig. 1. Damptrykket, der ved kjedlerne reduceres til 5 atm., med hvilket tryk dampen føres ud til bygnings- komplexet, reduceres i hver bygning som regel til ca. 0,2 atm. Kjedelanlægget er forsynet med en automatisk kul- vægt, hvorved de fyldte kultrailers vægt registreres automatisk. Kulvægtens sidespor er forsynet med en brudskinne, hvorved kultrallen vælter, hvis fyrbøderen skulde forsøge at omgaa vægten ved at føre trallen over sidesporet. Endvidere er anlægget for kontrol af fyringen forsynet med fødevandsmaaler, system Wor- thington. Pumpearrangementet bestaar af 2 stk. Worthington dampfødepumper, der hver for sig kan levere 20 000 liter vand pr. time. Fødeledningerne er dobbelte og arrangeret saaledes, at de kan bruges hver for sig, uafhængige af hinanden. Fig. 3 . Vandopvarmere. I pumperummet er opstillet 4 vandopvarmere for den centrale varmtvandstilberedning; hver vandopvarmer har 20 m2 varmeflade i kobberrør. 3 af vandop- varmerne er tilstrækkelig for tilberedning af varmt vand for det hele komplex; man har saaledes altid en i i'eserve. Vandopvarmernes dainpledningcr er arrangeret saaledes, at vandet efter behag kan opvarmes med