Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903
Forfatter: A.G.V. Petersen
År: 1994
Forlag: J. Jørgensen & Co. (M.A. Hannover)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 61(063)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
159
SEKTION VI
maskiner til 15 %. Omdannes Tørven til Gas, vil man
af 1 Kilogr. god Tørv kunne faa et Kvantum Gas med
en Brændeværdi af ca. 3000 Kg.0, som i Gasmaskiner
vil kunne give 1,39 HK Time eller 1 HK lime af 0,72
Kg. Tørv. Regnes 0,8 Kg. og denne til 4,5 Kr. pr.
Ton, bliver Brændselsudgiften pr. HK Time 0,36 Øre
eller pr. Kilowatt-Time 0,55 Øre. Paa Kjøbenhavns
Elektricitetsværker, der arbejder med fortrinlige Ma-
skiner, og hvor alt er i mønsterværdig Orden, er den
tilsvarende Brændselsudgift 3,48 Øre.
Jeg skal her henvise til en for Tilfældets Skyld
udkastet Plan til et Anlæg paa 2000 HK, der tænkes
anbragt ved den store Aa mose mellem Sorø og Holbæk,
og som af Tørven gennem Gasmaskiner udvikler Elek-
tricitet, som omdannes til Strøm af høj Spænding, der
ledes til Kjøbenhavns Elektricitetsværker og derfra ud i
deres Ledninger.
kilder, Landet ejer, at de tilvejebringe de Værdifor- i
øgeiser, som det er muligt, ved at bearbejde dets Raa- ;
stofler, og at de paa den fordelagtigste Maade udnytte <
dets Energikilder. Medens den danske Jordbund kun i
ringe Mængde frembringer Raastoffer for Industrien,
men navnlig er henvist til at udnyttes gennem Ager-
bruget, eje vore Broderlande jo udstrakte Malmlejer, 1
der danne Udgangspunktet for mægtige Industrigrene.
Som Energikilder har jo hele Skandinavien vidtstrakte
Moser, men, medens det i dem lejrede Brændsel er vor
eneste Energikilde af Betydning, have voi'C Nabolande
store Mængder af Vandkraft. Disse Energikilder have
henligget ret upaaagtede til den allernyeste Tid, og det
er først, efter at Elektriciteten er bleven vor nyttige
Tjener, at man har kunnet tænke paa at skaffe fordel-
agtig Anvendelse for de Energimængder, som her staar
til Raadighed.
Vore egne Mosestrækninger have ligget uden at
give synderligt materielt Udbytte. En enkelt Digter
har omsat det stemningsfulde Indtryk fra de store lavt-
bevoksede Flader til Poesi, og for Jægere vare de tavse
og fredelige Vildtbaner. Dalgas rejste hos os Spørgs-
maalet om Mosernes Opdyrkning, og der er paa dette
Omraade udført store og værdifulde Arbejder her-
hjemme, og i endnu højere Grad i vore Nabolande. I
vor Tid er der ogsaa med stedse voksende Iver slaaet
til Lyd for Anvendelsen af Tørv som Brændsel. Som
den ligger i Mosen, indeholder den saa meget Vand, at
den, naar den skal tørres kunstigt, vil bruge al den
Varme, den kan udvikle, til at fordampe dette Vand.
For at omdanne den til Brændsel inaa den tørres ved
Solvarmen. Den vand- og askefri Tørv har en Brænde-
værdi af ca. 5000; i den Tilstand, hvori vi i Reglen
anvende den, ca. 3700. Den har altsaa en Brænde-
værdi, som er Halvdelen af Stenkullets. Een Vægtdel
Stenkul kan erstattes med 2 Vægtdele Tørv, eet Rumfang
Stenkul med 4 Rumfang Tørv. Det er denne store
Plads, som Tørven indtager, der i høj Grad har været
en Hindring for dens Anvendelse i Industrien. Trans-
porten bliver dyrere og Omsætningen besværligere, det
vil sige dyrere. At omdanne den til Brændsel med
højere Brændeværdi lader sig gøre, ligesom den lader
sig presse til smukke Briketter; men Omkostningerne
blive for store.
Ved Mosen kunne vi have Varmen af Tørven for
Halvparten af, hvad Varmen af Stenkul koster i Havne-
staden; men, skal de transporteres, vil Forholdene for-
andres til Gunst for de tungere, stærkere varmende
Kul. Den Tanke ligger da nær at brænde Tørven,
hvor den laves, at omsætte den Varme, den frem-
bringer, til Elektricitet og lede denne til de Steder,
hvor der er Brug for den; thi Elektricitetens Trans-
port er billig. De store Mængder maa vel gaa til
Byerne og anvendes til Lys og til Mask i nd rift, men
den Tid er vist ikke fjern, da Landbruget, hvor der er
Lejlighed dertil, vil sikre sig en billig og let haand-
terlig Maskinkraft. En Hestekrafttime koster med
Menneskekraft ca. Kr. 3,30, med Hestekraft ca. Kr. 0,70,
og fra Kjøbenhavns Elektricitetsværker kan den faas
for Kr. 0,10, og den vil fra Mosestationer vist kunne
leveres en Del billigere. Forøget Arbejde ved Jorden
giver forøget Høst, men de sidste Fold koste mere
Arbejde end de første, omvendt af, hvad der i Reglen
finder Sted i Industrien, hvor de sidste Procents Ud-
bytte ere de billigste. Der vil derfor sikkert komme
en Tid, hvor Landbruget kan staa sig ved at modtage
og betale større Mængder af mekanisk Kraft. Naar
Tørvens Varme skal omsættes til mekanisk Kraft, vil
Gasmaskiner være dem, der gøre det billigst. Jeg kan
henvise til en Artikel i sidste Hæfte af Ingeniøren,
hvor Ingeniør Ivar Knudsen af Firmaet Burmeister &
Wain fremstiller de Nyttevirkninger, som de bedste
Eksemplarer af de forskellige Maskintyper have udvist.
Gasmaskiner gaar op til 29 °/0 og de bedste Damp-
CO
Gik disse Maskiner med fuld Belastning 18 Timer
i Døgnet, vilde de frembringe ca. 7 000 000 Kilowatt
Time, og Prisen pr. Kilowatt Time vilde blive ca.
4,5 Øre. Imidlertid kan et Elektricitetsværk langtfra
paaregnes at gaa fuldt belastet, og den virkelige Pris
vil derfor blive betydelig højere. Imidlertid vil man