Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

Forfatter: A.G.V. Petersen

År: 1994

Forlag: J. Jørgensen & Co. (M.A. Hannover)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 312

UDK: 61(063)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 358 Forrige Næste
159 SEKTION VI maskiner til 15 %. Omdannes Tørven til Gas, vil man af 1 Kilogr. god Tørv kunne faa et Kvantum Gas med en Brændeværdi af ca. 3000 Kg.0, som i Gasmaskiner vil kunne give 1,39 HK Time eller 1 HK lime af 0,72 Kg. Tørv. Regnes 0,8 Kg. og denne til 4,5 Kr. pr. Ton, bliver Brændselsudgiften pr. HK Time 0,36 Øre eller pr. Kilowatt-Time 0,55 Øre. Paa Kjøbenhavns Elektricitetsværker, der arbejder med fortrinlige Ma- skiner, og hvor alt er i mønsterværdig Orden, er den tilsvarende Brændselsudgift 3,48 Øre. Jeg skal her henvise til en for Tilfældets Skyld udkastet Plan til et Anlæg paa 2000 HK, der tænkes anbragt ved den store Aa mose mellem Sorø og Holbæk, og som af Tørven gennem Gasmaskiner udvikler Elek- tricitet, som omdannes til Strøm af høj Spænding, der ledes til Kjøbenhavns Elektricitetsværker og derfra ud i deres Ledninger. kilder, Landet ejer, at de tilvejebringe de Værdifor- i øgeiser, som det er muligt, ved at bearbejde dets Raa- ; stofler, og at de paa den fordelagtigste Maade udnytte < dets Energikilder. Medens den danske Jordbund kun i ringe Mængde frembringer Raastoffer for Industrien, men navnlig er henvist til at udnyttes gennem Ager- bruget, eje vore Broderlande jo udstrakte Malmlejer, 1 der danne Udgangspunktet for mægtige Industrigrene. Som Energikilder har jo hele Skandinavien vidtstrakte Moser, men, medens det i dem lejrede Brændsel er vor eneste Energikilde af Betydning, have voi'C Nabolande store Mængder af Vandkraft. Disse Energikilder have henligget ret upaaagtede til den allernyeste Tid, og det er først, efter at Elektriciteten er bleven vor nyttige Tjener, at man har kunnet tænke paa at skaffe fordel- agtig Anvendelse for de Energimængder, som her staar til Raadighed. Vore egne Mosestrækninger have ligget uden at give synderligt materielt Udbytte. En enkelt Digter har omsat det stemningsfulde Indtryk fra de store lavt- bevoksede Flader til Poesi, og for Jægere vare de tavse og fredelige Vildtbaner. Dalgas rejste hos os Spørgs- maalet om Mosernes Opdyrkning, og der er paa dette Omraade udført store og værdifulde Arbejder her- hjemme, og i endnu højere Grad i vore Nabolande. I vor Tid er der ogsaa med stedse voksende Iver slaaet til Lyd for Anvendelsen af Tørv som Brændsel. Som den ligger i Mosen, indeholder den saa meget Vand, at den, naar den skal tørres kunstigt, vil bruge al den Varme, den kan udvikle, til at fordampe dette Vand. For at omdanne den til Brændsel inaa den tørres ved Solvarmen. Den vand- og askefri Tørv har en Brænde- værdi af ca. 5000; i den Tilstand, hvori vi i Reglen anvende den, ca. 3700. Den har altsaa en Brænde- værdi, som er Halvdelen af Stenkullets. Een Vægtdel Stenkul kan erstattes med 2 Vægtdele Tørv, eet Rumfang Stenkul med 4 Rumfang Tørv. Det er denne store Plads, som Tørven indtager, der i høj Grad har været en Hindring for dens Anvendelse i Industrien. Trans- porten bliver dyrere og Omsætningen besværligere, det vil sige dyrere. At omdanne den til Brændsel med højere Brændeværdi lader sig gøre, ligesom den lader sig presse til smukke Briketter; men Omkostningerne blive for store. Ved Mosen kunne vi have Varmen af Tørven for Halvparten af, hvad Varmen af Stenkul koster i Havne- staden; men, skal de transporteres, vil Forholdene for- andres til Gunst for de tungere, stærkere varmende Kul. Den Tanke ligger da nær at brænde Tørven, hvor den laves, at omsætte den Varme, den frem- bringer, til Elektricitet og lede denne til de Steder, hvor der er Brug for den; thi Elektricitetens Trans- port er billig. De store Mængder maa vel gaa til Byerne og anvendes til Lys og til Mask i nd rift, men den Tid er vist ikke fjern, da Landbruget, hvor der er Lejlighed dertil, vil sikre sig en billig og let haand- terlig Maskinkraft. En Hestekrafttime koster med Menneskekraft ca. Kr. 3,30, med Hestekraft ca. Kr. 0,70, og fra Kjøbenhavns Elektricitetsværker kan den faas for Kr. 0,10, og den vil fra Mosestationer vist kunne leveres en Del billigere. Forøget Arbejde ved Jorden giver forøget Høst, men de sidste Fold koste mere Arbejde end de første, omvendt af, hvad der i Reglen finder Sted i Industrien, hvor de sidste Procents Ud- bytte ere de billigste. Der vil derfor sikkert komme en Tid, hvor Landbruget kan staa sig ved at modtage og betale større Mængder af mekanisk Kraft. Naar Tørvens Varme skal omsættes til mekanisk Kraft, vil Gasmaskiner være dem, der gøre det billigst. Jeg kan henvise til en Artikel i sidste Hæfte af Ingeniøren, hvor Ingeniør Ivar Knudsen af Firmaet Burmeister & Wain fremstiller de Nyttevirkninger, som de bedste Eksemplarer af de forskellige Maskintyper have udvist. Gasmaskiner gaar op til 29 °/0 og de bedste Damp- CO Gik disse Maskiner med fuld Belastning 18 Timer i Døgnet, vilde de frembringe ca. 7 000 000 Kilowatt Time, og Prisen pr. Kilowatt Time vilde blive ca. 4,5 Øre. Imidlertid kan et Elektricitetsværk langtfra paaregnes at gaa fuldt belastet, og den virkelige Pris vil derfor blive betydelig højere. Imidlertid vil man