Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

160 SEkTiONSMøDÉft vel altid kunne paaregne en Del afsat som Belysnings- elektricitet til hojere Priser. Men for der tages fat i denne Retning, maatte vi her i Danmark have en Lov, der sikrede Tilladelse til at føre højt spændte Strømme fra Sted til Sted, naar Anlægene vare forsvarligt ud- forte. Anvendelsen af den Energi, som ligger i Vand- faldene, har i Fortiden været ligesaa ringe som An- vendelsen af Moserne. I beboede Egne er den brugt til Møller og til Træsliberier, til Fabrikker, der fordre forholdsvis stor mekanisk Kraft. Hvor Vandmasserne vare imponerende sLore og bortødslede Energien i skummende Fald, bleve de, efterhaanden som Befor- dringsvæsenet udvikledes, til søgte Punkter for Turist- livet. Det var Elektricitetens Omdannelse til kemisk Energi, som aabnede Udsigt til, at disse Tusinder og Tusinder af Hestekraft kunde finde frugtbar Anvendelse. Vandkraften er den billigste af alle Energikilder, og i jo større Maalestok den kan anvendes, desto billigere bliver den. Gennem kemisk Industri kan den bruges i mnaadelig Mængde og bruges jævnt og stadigt; medens de Heste andre Anvendelser af Elektriciteten medfører meget ujævnt Forbrug. Det kan derfor forstaas, at Videnskabsmænd og Ingeniører kappedes om at frem- stille forskellige Produkter ved Anvendelsen af Elek- tricitet, og der arbejdes endnu meget ivrigt paa dette Omraade. Mange Skuffelser har dette Arbejde bragt, idet der hurtigt er kommet stor Overproduktion paa de Artikler, som bleve Genstand for Masseproduktion, og Priserne ere derfor gaaet stærkt ned paa disse Ar- tikler. Forholdene ville vel nok bedres, idet Markedet for nogle af disse Varer vel vil udvides i Tidernes Løb; men der henligger paa den anden Side endnu meget store Mængder unyttet Vandkraft, og Søgningen efter Anvendelser er stadig ivrig. Det første Slof, som frembragtes i større Mængder, var Aluminium, som navnlig produceres i Schweiz og i Amerika. Produktionen er nu ca. 4 500 Tons aarlig og Salgsprisen ca. 3 fr. pr. Kilo. Udvindingen beskæf- tiger 25 000 HK, men de deri deltagende Fabrikker disponere over 61 000, saa de kunne betydeligt forøge Produktionen. Brugen af Aluminium er trængt meget mindre igennem, end man havde ventet. Kogekar deraf hører til Sjældenhederne, skønt delte smukke, hvide Metal, der saa godt modstaar organiske Syrer, skulde synes at egne sig godt dertil. Som elektrisk Ledningstraad er det nu billigere end Kobber. Til Legeringer og til Reduktion af Metalilter bruges en Del. Hvor meget der vil blive Brug for til Dr. Goldschmidts Aluminothermi, er vel ikke let at sige; men her vil kunne bruges en Del. Den beror jo paa, at Aluminium udvikler en Forbrændingsvarnie af 7140, og man er derfor i Stand til at reducere Jern, Krom, Mangan, Wolfram Molybdæn og Titan af deres Illforbindelser med Al. Det reducerede Jern bruges som Svejsemiddel, og paa en Del af Berlins Sporveje ere Skinnerne svejsede paa denne Maade. Nogen Nedgang i Prisen kan ikke ventes. Kalkulationsprisen er 2,8 fr., naar den an- vendte Energi regnes lil 0,4 fr. Kalciumkarbid er det gaaet endnu daarligere med. De eksisterende Værker have ca. 120 000 HK, og Produktionen er ca. 1 Ton pr. Hestekraftaar. Men der bruges i Øjeblikket kun ca. 40 000 Tons, og at Prisen derfor er et Minimum, kan ikke undre. Schweiz, Norge, Sverrig, Østrig og Amerika deltage i Produktionen. Kaliumklorat var et velkomment Stof at lave for de elektrokemiske Fabrikker, idet del slugte en stor Mængde Energi. 3 Moleculer Vand skal adskilles for hver Mole- cule Klorat, der dannes. Man vinder eet Kilo Salt for 24 HK-Time. Produktionen er 12 000 Tons, som sluger 40 000 HK, eller maaske lidt mindre, da man nogle Steder arbejder med større Nyttevirkning. Prisen er sunket fra 1,1 til 0,65 Rm. pr. Kilo. Elektrolyse af Kloralkalier med Udvinding af Klor og Alkalihydrater eller kulsure Alkalier foregaar i 14 Fabrikker, der anvende 23 000 HK Vandkraft og 13 700 HK Dampkraft. Gennem Vandets Elektrolyse vindes Ilt og Brint. Een Kubikmeter Ilt og 2 Kubik- meter Brint repræsentere 22 Hestekrafttimer. Ilvor man bruger Vandkraft, kan man regne 1 m3 Ilt og 2 m3 Brint til 0,8 fr. og i komprimeret Tilstand til 0,9 fr. 8 Værker i Italien, Schweiz, Holland, Frankrig og Tyskland beskæftige sig dermed. Luftarterne an- vendes til Belysning, og have været anvendt saaledes paa Askov Højskole, hvor Professor la Cour har drevet Fabrikationen med Vindkraft. Til Lodning og Svejs- ning er Knaldluften brugt, ja til Glassmeltning. Man kan smelte 1 Kilo Krystalglas med 1 ni3 Knaldluft. Siliciumkarbid, Karborundum, er jo et allerede stærkt anvendt Slibemiddel, og kunstig Korund — smeltet Ler- jord — fremstilles og bruges i samme Øjemed. I Metalindustrien har Elektriciteten ogsaa faaet Anvendelse. En stor Mængde Raakobber raffineres ad elektrolytisk Vej, man regner ca. 600 Tons daglig. Kob- beret vinder i Værdi, idet det rene Metal leder Elek- triciteten bedre, og de ringe Mængder ædelt Metal, som Raakobberet indeholder, udvindes af Anodeslammet. For Øjeblikket hidrører ca. l/3 af det producerede Sølv herfra. Ved en i Italien opslaaet Fremgangsmaade, Stassano- Processen, vindes med Anvendelse af 1500 HK 4000 Tons Smedejern aarlig. Højtprocentige Malme briket- teres med Trækul og Tilslag og smeltes i en elektrisk Ovn. Svenskeren Kjellin har angivet en Metode, ved hvilken han vinder Digelstaal af fortrinlig Kvalitet. Ovnen er bygget som en Transformator, og det flydende Staal fungerer som den sekundære Rulle. Uagtet disse forskelligartede Anvendelser ligger der endnu megen Vandkraft ubrugt hen, og der spejdes stadig efter nye Anvendelser. Bedst vilde det jo være, om man kunde fremstille Varer, der havde en meget udstrakt An- vendelse, kunde bruges i næsten ubegrænsede Kvan- titeter. Man er nu i Virkeligheden begyndt at frem- stille Kvælstofforbindelser, som kan anvendes som Gød- ning. De store Salpeterlejer i Sydamerika ere stærkt medtagne, og skal den herfra aarlig udførte Mængde erstattes ved elektrisk tilvirket Salpeter, vil der siuges ca. I1/, Million HK. Foreningen af Luftens Kvælstof og Ilt kan jo ske ved den elektriske Gnist, og da Salpetersyren er en exotermisk Forbindelse, er der en Mulighed for, at man kan naa til at danne den med Anvendelse af en forholdsvis ringe Energianvendelse. For Øjeblikket bruges Traade, bøjede som ved den Siemenske Lynafleder, X. Naar Elektricitetens Spænding i Traadene vokser til en vis Grad, slaar en Lysbue over paa det Punkt, hvor Traadene ere hinanden nær- mest. Opvarmningen vil drive Lysbuen i Vejret, og naar den er kommet tilstrækkelig højt op, gaar den ud og dannes alter forneden. Paa denne Maade opvarmes Luften mindst muligt, og Udbyttet bliver bedst. For- modentlig ligger Dannclsestcmperaturcn og den Tem- peratur, livor Dissociationen indtræder, hinanden ret nær, saa det gælder om hurtigt at faa afkølet de dan- nede Kvælstofilter. Ogsaa gennem Dannelsen af Cyan har man forsøgt at binde Kvælstoffet. Ledes denne Luft over Kalciumkarbid, dannes Kalciumcyanamid CN—NCa, som med Vand giver CN—NH C*1 I Jorden forvandles denne Forbindelse til Urinstof og derpaa til kiilsur Ammoniak, der til Slutningen bli- ver til Salpetersyre, og Atmosfærens Kvælstof er blevet til et Plantenæringsmiddel. Det er at haabe, at disse eller lignende Opgaver i en ikke for fjern Fremtid maa naa en praktisk Løsning, saa at den ikke anvendte Energi maa kunne finde Anvendelse i Industriens Tje- neste.