Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

166 SEKTIONSMØDER Ved Ristning af Malme som Jernspath kan man danne kunstig Magnctjernslcn og adskille denne f. Eks. fra Zinkblende, hvis Vægtfylde ligger for nær ved Jcrnspathens til, at vaad Separation kan benyttes. Først ret sent og navnlig efter, at man ved Elek- tromagneten har kunnet frembringe en langt stærkere Magnetisme end Konstantmagneternes, har man for- mand at udskille ganske svagtmagnetiske, de saakaldtc paramagnetiske Mineraler, der overhovedet er upaa- virkcligc af Konstantmagneter. Det er Separationen af disse, jeg skal omtale. Del drejer sig i første Række om cn Del Jern- malme som Jerngtans, Rødjernsten, Brunjernsten, Krom- jernsten, Jernspath, Titanjern og lignende; dernæst om en hel Række Mineraler, der indeholder et magn. Metal (Jern, Nikkel, Kobolt, Mangan, Krom etc.}, dels i sin kemiske Forbindelse, dels som Forurening; del er Malakil, Kobberlasiir, broget Kobbermalm, Falerz, Zink- blende, Wolframil, Monasit, Apatit og mange andre. Disse Malme er i forskellig Grad magnetiske, hvad der muliggør en Adskillelse indbyrdes. Jeg skal senere ved de enkelte Maskiner omtale Eksempler paa Adskillelse med vedlagte Prøver og skal paa dette Sted blot nævne de Fordele, den magnetiske Separation har. Først og fremmest anvendes den i Forbindelse med vaad Separation, hvor denne glipper, som nævnt ovenfor ved Adskillelse af Jærnspath og Zinkblende uden Ristning eller Separation af Tinsten og Wolframit, hvis Adskillelse ikke før var mulig. Men selv hvor begge Metoder kan anvendes, er der føl- gende fremtrædende Egenskaber ved den magnetiske: 1) Høj Ydeevne og konstant Drift. 2) Skarp Adskillelse af de forskellige Dele. 3) Ringe Kraftforbrug. 4) Ringe Slid og ringe Tilsyn. Endvidere er den til vaad Separation nødvendige Vandmængde ofte vanskelig at skalle, og den magnetiske Separation arbejder tørt. Fælles for begge Metoder er Forbehandlingen, idel Raamaltnen maa knuses til Korn og sorteres efter Størrelsen. Princippet for den magn. Separation er nemlig, at Malmen (magn. og umagn. sammen) i ens- artet Kornstørrelse føres til Magneterne i bestemte Baner, altsaa paavirket af Bevæg- og Tyngdekraft. I det magn. Felt vil de magnetiserbare Korn paavirkes af endnu en Kraft, den magnetiske Tiltrækning, og deres Bevægelse vil da være bestemt af Komposanten for alle tre Kræfter, og bliver en anden end de umag- netiske Korns. Ved Skud og Skærme kan man da ad- skille de forskellige Produkter. For at Ditlcrcnscn paa Bevægelserne ikke skal blive for lille, maa dc to først omtalte Kræfter staa i et passende Forhold til den sidste □: i Praksis, at Malmen ikke maa have for stor Fart. Med mindre Fart forringes imidlertid Maskinens Ydeevne, og man maa derfor for hvert enkelt Stof og Maskine afpasse dette Forhold. Under alle Omstændig- heder er dog Hovedfaktoren for en god og skarp Ad- skillelse at faa den magn. Tiltrækningskraft saa stor som mulig, hvortil kræves et koncentreret, magnetisk Fell frembragt af kraftige Magneter. Hvorledes disse sidste faas, skal jeg her ikke komme ind paa, da det cr ct elektroteknisk Spørgs- maal; jeg skal kun erindre om, at Magnetismen cr til- bøjelig til at samle sig i skarpe Kanter og Spidser og herfra træde ud i Luften. For at faa et stærkt Felt med et saa stort Antal Kraftlinier som muligt, maa man stille mindst to magn. Poler og da af modsat Magnetisme op ikke for langt fra hinanden, Kraftlinierne koncentrere sig da mellem disse. Kommer magnetiserbare Korn ind i et saadant Felt, vil de søge at følge Kraftlinierne i den Retning, hvor Polen ligger nærmest. Amerikaneren Wetherill var den første, der i Aaret 1891 konstruerede en i Praksis brugbar Maskine efter dette Princip. Han benyttede fast- liggende Magneter med bevægelige Baand, og heraf har udviklet sig cn hel Række Konstruktioner, som er kommet temmelig langt fra hans originale, men dog alle benævnes efter ham. Dc er saa godt som alle konstruerede af Metallurgische Gesellschaft i Frankfurt am Main og bygges hos Humboldt i Køln. Delvis uafhængig har Ingeniør Languth i Mechernich kon- strueret cn anden Maskine, hvis Hovedprincip er, at selve Magneterne bevæges i Analogi med de Heste Separatorer af l’crromagnetiskc Malme. Disse kaldes Mechernichseparatorer, konstrueres af Elektromagnetische Gcss. i F. å. M. og bygges af Krupp i Grusonwcrk. Jeg skal omtale begge Slags Maskiner. Den første Maskine, jeg skal omtale, ser Dc paa Fig. 1, den kaldes Wetherill Type VI. Raamalmen for- Fig. 1. deles fra cn Fødctragt gennem et Fødeapparat regel- mæssigt paa Baandct B, der fører Malmen hen til det magnetiske Fell. Dette bestaar af 3 egdannede Poler N, S og N efter hverandre, hvorved Feltet bliver dobbelt saa langt som med kun 2 Poler. Under Magnetpolerne og saa nær som muligt disse løber et andet Baand B1? hvis Retning bliver omtrent parallel med Fødebaandet, men hvis Hastighed er betydelig større. Separationen foregaar, idet det af Magneterne upaavirkede ved Bc- vægelseshastighed og Fald beskriver den med V beteg- nede Kurve, medens det magnetiske springer op paa Undersiden af Baandet Dette fører det da saa langt frem, at den magnetiske Paavirkning ophører, altsaa ud af det magnetiske Felt, hvor det da falder af ved M. Ved forskellige Skud kan man opfange et umagnetisk, et magnetisk og et Mellemprodukt. Maskinen kan pr. Ctin. Baandbreddc behandle 30 ko. Malm i Timen o: med cn Baandbreddc al 50 Ctm. 1500 ko. Bqandsliddet cr meget ringe, ligeledes For- bruget af mekanisk Kraft, der kan sæltes til 0,1 HK. Elektricitetsforbruget er f. Eks. for Jernspath pr. be- arbejdet Ton i Timen kun 100 Voltampere, eller saa meget som 2 almindelige 16 Lys Glødelamper bruger. Denne Maskine formaar dog kun at tage de for- holdsvis stærkere magnetiske Malme som Jernspath, Titanjern og lignende. Til de allcrsvagestc magnetiske Malme har man en anden, kaldet Type V og afbildet skematisk paa Fig. 2. Fig. 2. Den ses foruden Fødeindretning og Fødebaand at have et Magnetfelt bestaaende af 3 Magneter, N, SL og S2, hvoraf dog den sidste til Nød kan undværes.