Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION VI 165 Den således tørkede torvmuld indskrabes ved håndkraft, som vist i fig. 4, eller ved hjælp maskine, der drives med en elektrisk motor. enten af cn jFig. 4. Torvmulden skrabes ind. Den indvundne torvmuld skuffes op i en elektrisk vogn, der ad et skråplan kjøres op i fabrikens 2den etage, livor torvmulden tømmes enten i Itigcrbinger eller i cn beholder foran tørkeapparatet. I selve torvbriketfabriken, hvoraf plantegning cr vist i fig. 5, bliver torvmulden så først yderligere Fig. 5. Plan af kanadisk torvbriketfabrik. pulveriseret og sorteret, hvorefter den med en elevator transporteres til tørkeapparatet, cn almindelig roterende tørketrommel med direkte fyring. Her bliver torvens vandgehalt reduceret til 10 å 12 %. Det tørkede torv- pulver bliver derefter af en elevator transporteret til et ildfast oplagsrum, hvorfra det af andre elevatorer sukse- sivc føres til briketpresserne. De færdige torvbriketter føres tilsidst af en elevator ud på lageret. Fabrikationen kan på denne måde, som man ser, indrettes fuldstændig mekanisk fra først til sidst, såat mindst mulig arbeidshjælp tiltrænges. Selve briketpresningen foregår i et aabent stålrør uden bund. Dette A er stadig i fig. 6. gjennem presse. Fig- 6. Detalje af briketp rør vist ned tisk fødning. sin yderste stilling og går indover igjen, tager den med sig alt det torv- pulver, som er ivcien, og fører det ind i røret. Herved presses dette sammen, idet modstanden af de fær- dige briketter, der allerede befinder sig inde i røret, danner ligesom en fast bund, der dog giver så meget efter, at en briket for hvert slag falder ud af røret i den modsatte1 ende. På grund at den store friktion opstår såmegen varme, at tjæren i torven smelter og danner ligesom en glasur på over- af }jrikellcrne- Trykket er omkring 1500 atm. en mekaniske brikettering af det tørre torvpulver, hvorved også en smule kemisk forandring af torven finder sted, laltfald på overfladen af briketterne, for- anlediger også en del vanskeligheder, især på grund af den store friktion og den stærke varme. Som følge fuldt af briketter, som Torvpulveret kommer en tragt med automa- Når plungeren er i heraf vil det aabne rør, hvori briketteringen foregår, let slides ud. De tyske briketpresser er af den grund konstruerede saaledes, at røret er sammensat af flere stilbare dele, og profilet af røret er almindeligvis ovalt. De kanadiske briketpresser har derimod helt rør af cylindrisk form. Desuden har man der konstrueret briketpresser med fast fjærbelastet bund, hvorved tryk- ket ikke anvendes større end tilstrækkelig til at presse briketten sammen, og varmeudviklingen bliver da ube- tydelig. Disse briketter har derimod mindre sammen- hæng og savner de vakre blanke flader, som man ser på briketter sammenpressede under stærkt tryk og ved varmeudvikling. Fra et igangværende anlæg foreligger følgende op- gaver over fabrikationsomkostningerne: Forberedende arbeider på myren . . kr. 0,10 pr. ton Opgravning og spredning af torvmulden - 0,43 — Indskrabning (ved håndkraft) .... - 0,60 — Lastning og transport til fabriken . . - 0^35 — Tørkning fra 50 % til 10 å 12 % vand- gehalt.................................... o,82 — Brikettering og transport til lagerrum - 0,95 — Tilsammen kr. 3,25 pr. ton færdige torvbriketter. Hertil kommer da administration, amortisation, palentafgift, renter af anlægget m. v., der, om dette anslåes til kr. 2,75 pr. ton, giver cn samlet produktions- pris af kr. 6 pr. ton færdige torvbriketter, eller kun halvdelen af, hvad det koster efter den tyske methode. Som det fremgår af, hvad ovenfor cr nævnt, cr fabrikationen af torvbriketter fortiden gjenstand for ad- skillige forbedringer, som gjør, at man også bør have opmerksomheden henvendt herpå i de skandinaviske lande, hvor spørgsmålet om torvmyrernes udnyttelse til brændsel er af en saa stor betydning. Under hen- visning til forannævnte opgaver over temperatur og nedbørsforholde i Kanada, skulde det ikke synes usand- synlig, at torvbriketfabriker også kan anlægges her. Elektromagnetisk Malmseparation. Ingeniør C. F. Jarl. Mine Herrer! Dette Emne er saa stort og Tiden saa knap, at jeg maa indskrænke mig til at give Dem cn ganske løselig Oversigt over de i Øjeblikket mest anvendte Metoder og Maskiner. Hvis Dc Herrer, hvad jeg haaber, i Eftermiddag vil beære Øresunds kemiske Fabrikker med deres Besøg, skal jeg der forklare Dem alle Detailler af de der arbejdende Maskiner. En meget vigtig Proces i Bjergværksindustrien er Fraskillelse af værdiløse Mineraler, hvorved det værdi- fulde bliver koncentreret, og Adskillelse af dc forskel- lige Malme indbyrdes. Thi jo mere for Øjemeddet værdiløst Stof man har i Salgsvaren, des større bliver Fragten og des dyrere Udvindingen af Metallet af Malmen. Den ældste Metode cr Haandsortering, der dog er dyr og kun kan anvendes for større Stykker ø: naar de forskellige Mineraler ikke er ret meget sammenvoksede. Herved benyttes Mineralernes forskellige Udseende til Adskillelse, og Metoden bruges sædvanlig i Forbindelse med en af de følgende. I dc fleste Bjergværker bruger man nu Mine- ralernes spccifike Vægt til Adskillelse ved Sættekasser og Herder. Hertil kræves en Knusning af Malmen til Kornslørrelse (Maksimum fra 10 til 15 m/m.) og en Klassificering efter Kornstørrelse. Da hele denne Proces sædvanlig arbejder med Vand, kaldes den vaad Separa- tion. Endelig kan man benytte Mineralernes magn. Egenskaber. Denne Metode har alt længe været kendt for de stærkt magnetiske, saakaldtc ferromagnetiske Mine- ralers Vedkommende, som Magnetit og Magnetkis, og der findes en stor Mængde Maskiner til dette Øjemed.