Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

Forfatter: A.G.V. Petersen

År: 1994

Forlag: J. Jørgensen & Co. (M.A. Hannover)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 312

UDK: 61(063)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 358 Forrige Næste
164 SEKTIONSMØDER dyreste og det, som det derfor gjælder at forsøge på at kunne erholde billigere. I Kanada, hvor torvspørgsmålet fortiden er meget aktuelt, er der anlagt flere torvbriketfabriker, og har man specielt lagt hovedvægten på at få råmaterialet tørket billigst muligt. Istedetfor, som i Europa, forst at skjære stiktorv, lufttørke denne og derefter pulverisere den delvis tørre torv, går man i Kanada frem på den måde, at man straks påbegynder pulveriseringen af torven allerede i våd tilstand og derefter mest mulig ved naturens hjælp tørker torven i pulverform. Den største fordel herved er, at når man tørker torven i små stykker eller som torvmuld, fremmes tørkningen på den mest efektive måde, idet vanskeligheden med tørkning af torv i store stykker beror på, at det kræver så lang tid for vandet i det indre af torvstykket at trænge ud til overfladen, hvor vandet fordamper. Forudsætningerne for, at dette system skal kunne anvendes, er, at myren først er grundig tørlagt, samt at man har en lang og nogenlunde varm sommer, såat man kan indhøste tilstrækkelig råmateriale til at holde fabrikationen gående året rundt. Fig. 1. Harvning af torvmyr. Sommeren i Kanada varer fra begyndelsen af Mai og indtil udgangen af Oktober måned. Gjennemsnits- temperaturen pr. måned varierer i denne lid imellem 12 og 23 0 C., og den samlede nedbør for disse 6 måneder er fra 350 til 500 m/m. Der anvendes to forskjellige arbeidsmethoder. Ved den første harver man myren med en almindelig harve, som vist i fig. 1, samt skraber ind det øverstc tørre lag, der efter at være udsat for sol og vind i løbet af nogle timer er blevet reduceret til en vandgehalt af 50 % og derunder. Ved undersøgelse af udtagne prø- ver viste det sig, at de underliggende lag i myren inde- holdte 85 % vand, lige under den harvede overflade 80 % og den netop harvede torv 73 %. Efter 5 timers tørkning indeholdt torven kun 45 % vand. Torv mulden tørkes derefter yderligere med varme i en tørketrommel i selve fabriken, hvorefter det tørre pulver sammenpresses til briketter ved hjælp af dertil konstruerede briketpresser. Fig. 2. Gravemaskine for torv. Harvningen, så enkelt den i og for sig er, har dog flere mangler. Torvbriketternes kvalitet vil blive uens- artet, efterhvert som man kommer dybere ned i myren, idet de forskjellige lag i en og samme myr som oftest er forskjellige, og man bearbeider kun stadig det øverste lag. Dernæst er myren, selv om afgrøftningen er fore- taget nokså grundig, ikke det heldigste underlag for Fig. 3. Gravemaskine for torv. tørkningen, især når den stadig bliver harvet op, såat dc underliggende lag holder sig porøse. Harvemcthoden anvendes flere steder i Europa, også i Norge, for fremstilling af det såkaldte harvestrø, og har man den erfaring, at sålænge tælen sidder i de underliggende lag, d. v. s. når der er et fast underlag, kan tørkningen fremmes hurtig, men såsnart tælen går bort, må man ophøre med torvstrøindhøstningen, idet da fugtigheden i myren hindrer tørkningen på over- fladen. Med andre ord, de fugtige undre lag afgiver ved hårrørskraften stadig fugtighed til de tørrere øvre lag, hvorved det vand, som aldunstes fra overfladen, suksesive bliver erstattet. Den anden arbeidsmethode søger at råde bod herpå. Herved anvendes maskiner både til torvens optagning, til at sprede den ud på tørkeplanen og nu tillige til indskrabning af den tørkedc torvmuld. Maskinen, der er vist i fig. 2 og 3, består af et almindelig paternosterværk, hvis kjetling er forsynet med kuttere, der skraber torven op. Maskinen drives af en elektrisk motor og arbejder automatisk. En mand står og passer på og styrer den. For at en sådan maskine skal kunne anvendes, må myren være mest mulig fri for rødder. Prøver af dc forskjellige lag udviste, at myren var så tørlagt, at de øverstc 20 c/m kun havde en vand- gehalt af 63 °/0. Derunder var vandgehalten 83—84 °/o indtil 1 m. dybde, som er den almindelige arbeidsdybde for denne slags maskine. Da maskinen optager torv fra disse lag samtidig, bliver torven sammenblandet, således at man herved får ct mere ensartet materiale. Torven, der tages op i ganske tynde lag, har ved denne vandgehalt ikke stor sammenhæng, såat den let smuldrer. Et andet og hurtigvirkende paternosterværk spreder da torvmulden som en stråle gjennem luften ud på tørkeplanen. Maskinen flytter sig lidt efter lidt auto- matisk efter en retliniet arbeidslinie, såat torvmulden spredes jævnt ud. Som tørkeplan anvendes den tør- lagte og hårdvalsede myr, hvorved torvmulden i løbet af nogle få timer reduceres til 50 % vandgehalt og derunder. Istedetfor myren som tørkeplan har der også været gjort forsøg med at anvende et fast underlag nemlig et trægulv, hvorved opnåedes meget gunstige resultater. På grund af, at det havde regnet meget, var myren temmelig våd. Prøver udviste 85 °/0 vandgehalt. Efter 1 times forløb var vandgehalten af den af ma- skinen opgravede torv, der sprededes ud over trægulvet, reduceret til 62 %. Efter 2 timers forløb var vand- gehalten 56 % °g efter 3 timers forløb 36 %. På denne måde kan altså torven tørkes fra 85 % til 36 % vandgehalt i løbet af 3 timer. Der var da solskin, og luftens temperatur var 32 0 C. Dette viser den enorme vinding, som kan erholdes ved at adskille den optagne torv fra den fugtige myr.