Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903
Forfatter: A.G.V. Petersen
År: 1994
Forlag: J. Jørgensen & Co. (M.A. Hannover)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 61(063)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
164
SEKTIONSMØDER
dyreste og det, som det derfor gjælder at forsøge
på at kunne erholde billigere.
I Kanada, hvor torvspørgsmålet fortiden er meget
aktuelt, er der anlagt flere torvbriketfabriker, og har
man specielt lagt hovedvægten på at få råmaterialet
tørket billigst muligt.
Istedetfor, som i Europa, forst at skjære stiktorv,
lufttørke denne og derefter pulverisere den delvis tørre
torv, går man i Kanada frem på den måde, at man
straks påbegynder pulveriseringen af torven allerede i
våd tilstand og derefter mest mulig ved naturens hjælp
tørker torven i pulverform. Den største fordel herved
er, at når man tørker torven i små stykker eller som
torvmuld, fremmes tørkningen på den mest efektive
måde, idet vanskeligheden med tørkning af torv i store
stykker beror på, at det kræver så lang tid for vandet i
det indre af torvstykket at trænge ud til overfladen,
hvor vandet fordamper.
Forudsætningerne for, at dette system skal kunne
anvendes, er, at myren først er grundig tørlagt, samt at
man har en lang og nogenlunde varm sommer, såat
man kan indhøste tilstrækkelig råmateriale til at holde
fabrikationen gående året rundt.
Fig. 1. Harvning af torvmyr.
Sommeren i Kanada varer fra begyndelsen af Mai
og indtil udgangen af Oktober måned. Gjennemsnits-
temperaturen pr. måned varierer i denne lid imellem 12
og 23 0 C., og den samlede nedbør for disse 6 måneder
er fra 350 til 500 m/m.
Der anvendes to forskjellige arbeidsmethoder. Ved
den første harver man myren med en almindelig harve,
som vist i fig. 1, samt skraber ind det øverstc tørre
lag, der efter at være udsat for sol og vind i løbet af
nogle timer er blevet reduceret til en vandgehalt af
50 % og derunder. Ved undersøgelse af udtagne prø-
ver viste det sig, at de underliggende lag i myren inde-
holdte 85 % vand, lige under den harvede overflade
80 % og den netop harvede torv 73 %. Efter 5 timers
tørkning indeholdt torven kun 45 % vand.
Torv mulden tørkes derefter yderligere med varme
i en tørketrommel i selve fabriken, hvorefter det tørre
pulver sammenpresses til briketter ved hjælp af dertil
konstruerede briketpresser.
Fig. 2. Gravemaskine for torv.
Harvningen, så enkelt den i og for sig er, har dog
flere mangler. Torvbriketternes kvalitet vil blive uens-
artet, efterhvert som man kommer dybere ned i myren,
idet de forskjellige lag i en og samme myr som oftest
er forskjellige, og man bearbeider kun stadig det øverste
lag. Dernæst er myren, selv om afgrøftningen er fore-
taget nokså grundig, ikke det heldigste underlag for
Fig. 3. Gravemaskine for torv.
tørkningen, især når den stadig bliver harvet op, såat
dc underliggende lag holder sig porøse.
Harvemcthoden anvendes flere steder i Europa,
også i Norge, for fremstilling af det såkaldte harvestrø,
og har man den erfaring, at sålænge tælen sidder i de
underliggende lag, d. v. s. når der er et fast underlag,
kan tørkningen fremmes hurtig, men såsnart tælen går
bort, må man ophøre med torvstrøindhøstningen, idet
da fugtigheden i myren hindrer tørkningen på over-
fladen. Med andre ord, de fugtige undre lag afgiver
ved hårrørskraften stadig fugtighed til de tørrere øvre
lag, hvorved det vand, som aldunstes fra overfladen,
suksesive bliver erstattet.
Den anden arbeidsmethode søger at råde bod
herpå. Herved anvendes maskiner både til torvens
optagning, til at sprede den ud på tørkeplanen og nu
tillige til indskrabning af den tørkedc torvmuld.
Maskinen, der er vist i fig. 2 og 3, består af et
almindelig paternosterværk, hvis kjetling er forsynet
med kuttere, der skraber torven op. Maskinen drives
af en elektrisk motor og arbejder automatisk. En
mand står og passer på og styrer den. For at en
sådan maskine skal kunne anvendes, må myren være
mest mulig fri for rødder.
Prøver af dc forskjellige lag udviste, at myren var
så tørlagt, at de øverstc 20 c/m kun havde en vand-
gehalt af 63 °/0. Derunder var vandgehalten 83—84 °/o
indtil 1 m. dybde, som er den almindelige arbeidsdybde
for denne slags maskine. Da maskinen optager torv
fra disse lag samtidig, bliver torven sammenblandet,
således at man herved får ct mere ensartet materiale.
Torven, der tages op i ganske tynde lag, har ved denne
vandgehalt ikke stor sammenhæng, såat den let smuldrer.
Et andet og hurtigvirkende paternosterværk spreder
da torvmulden som en stråle gjennem luften ud på
tørkeplanen. Maskinen flytter sig lidt efter lidt auto-
matisk efter en retliniet arbeidslinie, såat torvmulden
spredes jævnt ud. Som tørkeplan anvendes den tør-
lagte og hårdvalsede myr, hvorved torvmulden i løbet
af nogle få timer reduceres til 50 % vandgehalt og
derunder.
Istedetfor myren som tørkeplan har der også
været gjort forsøg med at anvende et fast underlag
nemlig et trægulv, hvorved opnåedes meget gunstige
resultater. På grund af, at det havde regnet meget, var
myren temmelig våd. Prøver udviste 85 °/0 vandgehalt.
Efter 1 times forløb var vandgehalten af den af ma-
skinen opgravede torv, der sprededes ud over trægulvet,
reduceret til 62 %. Efter 2 timers forløb var vand-
gehalten 56 % °g efter 3 timers forløb 36 %. På
denne måde kan altså torven tørkes fra 85 % til 36 %
vandgehalt i løbet af 3 timer. Der var da solskin, og
luftens temperatur var 32 0 C. Dette viser den enorme
vinding, som kan erholdes ved at adskille den optagne
torv fra den fugtige myr.