Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

168 SEKTIONSMØDÉR koncentrerer sig, hvor Valserne omtrent gaar sammen. Raamalmen føres til saa nær det magnetiske Felt og den øverste Valse som muligt. Det umagneliske falder upaavirket igennem, medens det magnetiske føres et Stykke med op ad den øverste Valse, derved Ad- skillelsen. Valserne er grovt eller lint rillede efter den Korn- størrelse, man ønsker at separere. Man kan lade den underste Magnet rotere eller staa stille ganske efter Ønske. Elektricitetsforbruget er ret ringe, men den mekaniske Drivkraft stor, idet Ma- skinen virker som en magnetisk Bremse. En anden Fejl ved denne Maskine er, at de magnetiske Korn er tilbøjelige til at gaa rundt med Valsen, der er mag- netisk helt rundt uden neutral Zone som ved Valse- typen. Man maa derfor anbringe Børstel’ for at holde Valsen ren. Som Eksempel skal nævnes : 9) Adskillelse af Jernspath og Zinkblende. 10) Rodonit, Zinkblende, Blyglans og Kvarts. 11) Zinkblendc-Straalsten. 12) Wolframit-Tinsten. En Sammenligning mellem de to Systemer er svær at drage, og det falder heller ikke ind under min Op- gave her. Af Prøverne vil De se nogle af samme Materiale for begge Systemer. Hermed er mit Emne ud- tomt, men jeg skal dog endnu, inden jeg slutter, vise Dem en Maskine, der ikke falder ind her- under, idet den er beregnet til Separation af ferroinagnetiske Malme, men da den er meget smuk og ganske nylig fremkom- men, fortjener den Omtale her. Den ses paa Fig. 6 og benævnes Ringtypen, idet hele Maskinen er cirkulær i vandret Snit. Magne- ten er en Klokkemagnet, hvor Nordpolen kraver sig ud og bøjer ned til Sydpolen. Ved Overgangen 1 mellem de to Mag- netismer er Jernniassen kun ganske tynd og danner en saa- kaldt Isthmus, hvor Kraftli nierne er særlig koncentrerede og ligger nærmere Overfladen. Apparatet har ingen mekanisk Indretning. Raamalmen fyldes i en Tragt, T, fordeler sig herfra nedover en F,8- 6- Kegle, K, og falder ned i hele Cirklen langs Magnetindsnevringen, her trækkes de magnetiske Korn af Kraftlinierne og falder indenfor de umagnetiske. Efter Foredraget udtalte sig ingeniør, fil. (loktor M. Ekenberg, Stockholm, och framställde till foredraganden en forfrågan, om man nu kande något närmare om den elektrostatiska skiljningsmetoden, som på senare året kommit till användning i Amerika. Denna metod representerade ett nytt uppslag af stort teoretiskt intresse och kunde vara af särskildt intresse i detta samman- hang, då den möjliggjorde särskiljande af svagt magne- tiska mineralier. Prof. Steenberg, Kbh., forespurgte, om man ikke benyttede magnetisk Separation for vaade Malme, idel disse dog meget hyppigt kom fra vaad Separation, lige- som der ofte forekom en saa stærk Sammenvoksning, at en stærk Findeling var nødvendig for Separationen. Foredragsholderen. Som Svar til Hr. Ingeniør Eken- berg maa jeg indrømme, ikke at kende noget til elek- trostatisk Separation. De hidtil kendte elektrostatiske Kræfter er saa smaa, at man ikke skulde synes, at de kunde anvendes i et saadant Øjemed, men man ved det jo ikke. Angaaende Hr. Prof. Stcenbergs Forespørgsel skal jeg meddele, at der har været arbejdet meget med Forsøg i den nævnte Retning, og hidtil er det bedste Resultat naaet med en noget ændret Valsetype. Vaad magnetisk Separation spiller navnlig en Rolle for fint- malede Malme, der vilde støve tørt. Jeg skal dog nævne en Del Ting, der taler imod en saadan. 1) Som De vil erindre, er en ganske jævn For- deling af Kornene, uden at to ligger ovenpaa hinanden, nødvendig for Separation. Ved smaa Korn, vaadt eller tørt, bliver Maskinens Ydeevne derfor ringe i Forhold til Størrelse og Elektricitetsforbrug. 2) Adhæsionen til Vandet er temmelig stærk, og Kornene forandrer vanskeligere deres Baner, derfor maa der anvendes mere Magnetisme, og for svagt- magnetiske Malme er Sagen vist helt udelukket. 3) Hvad der er saa fint, at det svømmer, er upaa- virkeligt. 4) En senere Brikettering er nødvendig. Af disse Grunde vil den vaad-magnetiske Sepera- tion sikkert kun faa Betydning for kostbare Malme, der kan bære forholdsvis store Omkostninger, og jeg skal i denne Sammenhæng gøre opmærksom paa, at man kan forstærke den magnetiske Virkning meget ved i Stedet for Vand at tage Saltopløsning, da denne er stærkt diamagnetisk. Svafvelhalten i lysgas. Ingeniør G. Maltson. Vid torrdestillation af stenkol uppstå bland den stora mängden gasformiga produkter äfven svafvel- haltiga sådana. Rå stenkolsgas är alltid svafvelhaltig. Vid reningen af densannna, vore sig den sker medels järnoxid, kalk eller andra ämnen, kvarhålles det mesta af svafvel- föreningarna, framförallt svafvelvätet, medan en del af dem hårdnackadt kvarblir i gasen och tillsamman med denna kommer ut i ledningarna. Då sedan gasen brännes, gifva svafvelforeningarna upphaf åt små mängder svafveldioxid och svafvelsgra, hvilka betinga det, som i dagligt tal benämnes svafvelhalten i lysgas. Orsakcn till, att detta ämne har af mig tagits till tal, är den, att svafvelhalten i den lysgas, som levereras af Helsingfors stads gasvärk, har befunnits täraligen hög. Denna omständighet har inom linska tekniker- kretsar lifligt diskuterats, egentligen redan från år 1889, då Aschan upptog frågan, men särskildt under de senaste åren, då sagda gasvärk från privat ägo öfver- gick i kommunens, och t. f. gaskontrollören Stenins genom mätningar påvisat en viss stegring af svafvel- halten. Det har å ena sidan påståtts, att svafveloxiden och svafvelsyran — framföralt den senare — skulle också i de absolut taget små mangeler, hvaraf desamma i lysgasens förbränningsprodukter representeras, värka i flere afseenden skadligt, dels hygieniskt (bl. a. också på växter i butiker och boningsrum), dels blekande och frötande å diverse varor (tygcr, metallforemål, bl. a. kokkarl ni. m.). Å andra sidan har det häfdats, att faran für hålsan o. s. v. på grund af de små miing- derna svafvelföreningar i luften är mer eller mindre inbillad och i fall af en hülst någorlunda god ventilation med säkerhet utesluten. Då nu frågan fortfarande tycktes sväfvande, och rätt stora intressen å konsumen- ternas sida kunna beröras af det definitiva utslagit i debatten, ansågs det i Helsingfors synnerligen önsk- värdt, att genom en diskussion i ärnnet vid tekniskt-