Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

262 SEKTIONSMODER Allsaa for Hovedpine og almen Svaghed har Pigerne forsømt langt oftere end Drengene, til Gengæld har disse forsømt langt hyppigere paa Grund af »Ydre Skader«, Benbrud o. lign. Den samlede Sum af Skoleforsøm- melser giver saaledes intet sandt Billede af Sundheds- tilstanden, Undersøgelsen af de særlige Sygdomme, der har givet Anledning til Forsømmelserne, viser alter Pigernes større Svaghed. Hovedpine er nemlig, soin Prof. Axel Holst i Kristiania i en Artikel (Skolehygiejniske Undersøgelser, Tidsskrift for den norske Lægeforening 1900) har vist, sjældent et enestaaende Symptom, men i det langt overvejende Antal Tilfælde afhængig af andre Sygdomme særlig Blodmangel eller el nedarvet nervøst Anlæg. Af en særlig Undersøgelse, som Dr. Linsholm, Skole- læge ved Helsingfors Lärovärk tor gossar och llickor (Aarsbcrclning 1895—96), foretog af samtlige Elever i Skolen, fandt han følgende Sygeproccnt: Blodmangel og Almen Svaghed Ilabitucl Hovedpine Drenge Piger Drenge Piger -- 38 10 31 allsaa et ganske lignende Forhold, som vi har fundet ved de særlige Drenge- og Pigeskoler. I sin Rede- gørelse siger han: »Del er navnlig i 4. og 5. Klasserne (13—15 Aars Alderen), at rigernes Modstandskraft er svagest, hvor de er mest modtagelige for de Forstyr- relser, som et forceret Arbejde i Skolen eller Hjemmet kan medføre. I højere Grad end Drengene trænger de paa delte Tidspunkt til el hygiejnisk Tilsyn. Her fore- ligger et Felt for frugtbart Samarbejde mellem Skolen og Hjemmet.« Alle Undersøgelser herhjemme og i vore Nabolande viser saaledes uden Undtagelse, at Pigerne særlig i Over- gangsalderen, der svarer til Mellemskolen eller den nye Skolelov, har en langt større Sygelighed end Drengene, og at denne større Sygelighed skyldes Blodmangel, Hovedpine og del hele store Kompleks af nervøse Syg- domme. Men dette Faktum er meget alvorligt, thi et meget stort Anlal af Pigerne, særlig naar de maa an- slrænge sig stærkt i Udviklingsaarene, kommer aldrig helt over denne Svaghedstilstand, der følger dem hele Livet igennem og træder frem, saasnart der stilles lidt stærkere Krav til dem. Den volder ikke deres Død som Tuberkulosen, og man finder dem ikke i nogen Statistik, men Antallet af dem, som gaar Livet igennem som aandelige eller legemlige Jnvalider, er større, end de /lesle aner. Uden Sindsligevægt, uden Evne til at ud- holde el virkeligt Arbejde bliver de en Plage for dem selv og deres Omgivelser, og hvad der er endnu alvor- ligere, deres nervøse Tilfælde er i høj Grad nedarvelige paa deres Afkom under de forskelligste Former. Faren gælder saaledes ikke alene den opvoksende men ogsaa den kommende Slægt. Derfor er det af den allerstørste Betydning, hvorledes Opdragelsen ledes og ordnes i disse lor de unge saa overordentligt vigtige Aar, del gælder baade Drenge og Piger, men ganske særlig de sidste. Det maa være vor Fremtidsopgave af al Magt at kæmpe mod Nervøsiteten og den almindelige Svaghed hos den opvoksende Slægt paa samme Maade, som vi har laget Kampen op mod Nutidens andre Svøber Tuberku- losen og Alkoholismen. Først og fremmest maa vi kæmpe mod Jaget, alt skal gaa med Damp, saa hurtigt fremad som muligt, det er Løsenet. Men Jaget ødelægger selv de stærkeste Naturer. Der skal ganske vist arbejdes med Kraft men ogsaa med Ro. Al Jagen og Forceren fremad maa undgaas særlig i de Aar, hvor hele Udvik- lingen er saa stærk baade legemligt og a'andeligt; begge Sider maa fremmes og ikke den ene vanskøttes for ensidigt at drive den anden i Vejret. De skal have baade legemligt og aandeligt Arbejde og eller Arbejdet tilstrækkelig Hvile, Hvor højt man vil stille Kund- skabsmaalct, som skal naas, maa vi overlade andre at bestemme, men vi Hygiejnikere maa forlange, al der gives saa megen Tid, at det kan naas uden Jag og Over- anstrængelse, og uden al den legemlige Udvikling for- sømmes. Dette gælder baade Drenge og Piger, men efter den hele foregaaende Fremstilling i særlig Grad Pigerne, navnlig naar de som i Fællesskolen paa alle Omraader skal følge sammen med Drengene. Men i Fællesskolen vil Pigerne snarest faa el større Læs al trække end Drengene. Medens disse i Sløjden har el godi legemsudviklende Fag, har Pigerne i del kvindelige Haandarbejde el anstrængende og alt andel end styrkende Arbejde. Af Hensyn til den store Betyd- ning, som Dygtighed heri har for den allerstørste Del af Kvinderne senere i Livet, kan der næppe blive Tale om nogen Indskrænkning heri. Men ogsaa i andre Fag, som nærmest gaar ind under Privatundervisningen, saa- ledes i Musik, stilles der, og sikkert med Rette, store Krav til Pigerne. Men Musikundervisningen hører nær- mest til de stærkt nerveangribende Fag og kræver efter vore tidligere Undersøgelser gennemsnitlig henved 1 Time daglig til Undervisning og Øvelser. I de senere Aar ci- der i mange Pigeskoler optaget el nyl Fag: Kvindelig Husgerning, ct praktisk Fag, der vel nogenledes kan stilles i Klasse med Drengenes Sløjd. Paa cn Gang aands- og legemsudviklende er del sikkert af stor Værdi, men selvfølgelig lægger det ogsaa Beslag baade paa Tid og Kræfter. Ogsaa i Sundhedslære maa der sikkert stilles andre Fordringer end til Drengene, saaledes vil den person- lige Hygiejne og Hjemmets Hygiejne dog i Fremtiden væsentlig hvile paa Kvinden. Og naar vi ser hen til, at det langt overvejende Antal Kvinder bliver gift og faar Hjem og saaledes ogsaa har cn slor Sandsynlighed for at blive Mødre, er det da ikke rigtigt paa det Tids- punkt, hvor Kønslivet vaagner, og dermed Stemninger og Følelser opstaa, som trænger til at rctledes, at (ler da ogsaa tages Hensyn til denne Side af deres Udvik- ling? Omsorgen for Afkommet er saa ubetinget Kvin- dens særlige Opgave, skal der slet ikke tages Hensyn hertil under hendes Udvikling og Opdragelse, skal alt ofres paa et teoretisk Lighedsbegrebs Alter? De instinkt- mæssige Følelser, som tidligt vaagner hos Kvinden, kan kues og vanskøttes, saa de senere kun ufuldkomment kommer til Udvikling, saa den Taalmod, den Ømhed, som det spæde Barns Pleje kræver, gaar tabt, men de kan ogsaa, naar de faar Lov at udvikle sig naturligt, ligge bevarede som en Skat, for hvilken der rigelig bliver Brug senere i Livet. Er her ikke cn Opgave, som bør lages op, og, ledel med varlig taktfuld Haand kan faa stor Betydning for den unge Kvinde. Hvad her er sagt om Pigerne gælder i lige Maade Drengene, ogsaa her er der særlige Anlæg og Evner, der bør og skal udvikles i de unge Aar. Forskellen mellem Kønnene skal ikke udviskes, hvert af dem har sine Ejendommeligheder, som skal have Lov at komme til Udvikling, hvis der ikke skal ske Brud paa Naturens Ordon og Love. At Undervisningen i Gymnastik maa være særlig for hvert Køn tør betragtes som en Selvfølge. Foruden alle de Fag, som bliver fælles for Drengene og Pigerne, er der saaledes flere, der er særlige for de sidste, og som i ikke ringe Grad maa lægge Beslag paa (leres Tid og Kræfter. Det er derfor sikkert meget uheldigt, at den Bestemmelse, som tidligere var gæl- dende her hjemme, at for at gaa op til Real- eller Studentereksamen skulde Pigerne være et Aar ældre end Drengene, nu er ophævet ved den nye Skolelov, og del uagtet der fra Bestyrelsen for Den almindelige danske Lægeforening var indgivet et Andragende til Rigs- dagen om, at denne Bestemmelse maalte blive genoptaget i Loven. Den længere Studietid var utvivlsomt del bedste Middel til at forebygge Overanstrængclse. For- at hindre Overanstrængelse er foreslaaet Valgfrihed i et