Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION X 263 hyppigt vil linde Sted. Og saaledes paa mange for- skellige Omraader. Men skal der komme et virkeligt Samarbejde mellem Hygiejnikere og Pædagoger, da maa baade Lærere og Lærerinder ogsaa selv have en hygiejnisk Uddannelse, der kan give dem fuld Forstaaelse af og Kendskab til Børnenes fysiske og fysiologiske Udvikling. Der vil i deres daglige Gerning i Skolen blive fuld Brug derfor, ligesom det maa anses som en Selvfølge, at Lærerinder kommer til at undervise helt op i de øverste Klasser og bliver medbestemmende i hele Skolens Orden og Indretning. Der er mange Forhold, som kun en Kvinde har Øje for, og som kun hun kan tale om til de større Piger. — Den fysiske Opdragelse, det legemlige Arbejde, Fri- luftslivet og overhovedet all, hvad der kan styrke og kraftiggøre Ungdommen, særlig i Udviklingsaarene, maa i langt højere Grad, end det nu sker, drages frem baade i Hjem og Skole. Det maa stilles klart for Øje, at del er den Vej, vi maa gaa, skal vi have Udsigt Lil med Held at kæmpe mod den saa udbredte Slaphed og Nervøsitet hos de unge og have Haab om at faa cn sund og kraftig opvoksende Slægt, der er i Stand Lil al fyldestgøre de store Krav, som Livet senere stiller Lil dem, uden at altfor mange af dem skal gaa aandeligt og legemligt til Grunde. Og delte Maal maa kunne naas, naar vi tage de rcLtc Hensyn til den legemlige fysiologiske Udvikling og undgaa all Jag og Forceren fremad over Evne. Skoleinspektør Siersted vil bringe Prof. Hertel en varm Tak for det interessante Foredrag; det har siyrket ham i hans gennem mange Aars praktisk Virksomhed indvundne Erfaring, at Drenge og Piger nok i de første Skoleaar kunne følges ad, men al de senere maa under- vises hver for sig. Prof. A. Palmberg (Helsingfors): Medens Drengenes Opdragelse bør tilstræbe at gøre dem til Familieforsørgere, maa Pigerne opdrages og oplæres med Hjemmets Tarv for Øje, og denne Opgave mener han ikke, at Fællesskolen cr i Stand til at løse, efter den Erfaring han har fra Finlands mange Fællesskoler. Man siger, al Kvinden skal have en videre Uddannelse for at blive ligestillet med Manden, men dette sker ikke ved, al Mandens og Kvindens forskellige Maal sammenblandes. Han er i Tvivl om den Nytic, Landet i det hele, ja de enkelte Personer selv har af de mange kvindelige Studenter, og mener, at det cr uendelig lidt i Forhold lil den der- paa anvendte Tid og i Forhold til det, som samtidig forsømmes. At der derved skaffes Kvinden lettere Ad- gang til selvstændigt Erhverv, er muligt, men den vor- dende , Hustru og Moder har kun liden Nytte deraf. Skal Kvinder blive Studenter, bør man være betænkt paa Oprettelsen af særlige kvindelige Fakulteter, med den Opgave at uddanne dem videre for deres virkelige Kald — som Husmoder. Og dog er det muligt, at denne Uddannelse selv da kommer for sent. Dr. Ingerslev: Selv om de 2 Køn opdrages hver for sig, bør Uddannelsen dog i det væsentlige gaa i samme Retning, for at de kan lære at forstaa hinanden og dermed staa enige i Hjemmet; ved at kende hin- andens forskellige Livsvilkaar vil de lettere kunne gennemføre, hvad Taleren vil kalde Hjemmets Hygiejne. — Han er ikke enig i de af Prof. Palmberg fremsatte Udtalelser og mener, at der gennem større Kundskabs- erhvervelse maa gives Kvinderne lettere Adgang til at kunne forsørge sig selv. — Om Den aim. danske Læge- forenings Henvendelse lil Rigsdagen for at opnaa en Forandring i den i Skoleloven fastsatte Aldersgrænse for Piger i Mellemskolen udtaler han, at den maaske havde gjort større Virkning, dersom den var frem- eller maaske liere Fag, saaledes al de helt frilages for et Fag, som volder særlig Besvær, eller for hvilkel de mangle Evner og Forstaaelse. I den svenske Skole- kommissions Betänkande 1902 (Andra Bandet, S. 445) siges saaledes om Fællesskolen, at da Pigerne i Over- gangsalderen er mere ømtaalelige og, hvis de udsættes for Overanstrængelse, let tage Skade for Fremtiden, kan det blive nødvendigt at skalle dem Lettelser i Skole- arbejdet f. Eks ved Fritagelse for et fremmed Sprog og noget af Matematikken — men dette medfører Tab af Retten til at gaa op til Eksamen. Dette er i Virkelig- heden en Inkonsekvens; thi for alle dem, som vil eller maa underkaste sig Eksamen, vedbliver Faren for Over- anstrængelse; er den til Stede for dem, som kun vil følge Undervisningen i Klassen, er den det selvfølgelig i endnu højere Grad for dem, som skal døje hele Eksamenspresset og den dermed forbundne Spænding. Fritagelse for et enkelt Fag vil saaledes kun blive en Lettelse for dem, som vil gaa Skolen igennem uden at tage Eksamen, og deres Tal vil næppe blive stort. Der- for er denne Udvej næppe af stor Betydning for Fler- tallet af Børnene. Da Arbejdet snarest er større og Modstandsevnen utvivlsomt ringere hos Pigerne, maa Reglen være, at de have længere Tid til deres Eksamensforberedelse end Drengene; dette hindrer ikke, at de i mange Fag kan have Undervisning fælles med disse, men det nødven- diggør en bestemt og omhyggelig lagt Plan for Under- visningen hele Fællesskolen igennem med fuld Hensyn- tagen til de for begge Kon ejendommelige fysiologiske og hygiejniske Forhold. Som Regel bør Pigerne, naar ikke deres hele fysiske Udvikling skal tage Skade, anvende et Aar læn- gere paa al gennemgas Mellemskolen end Drengene. For de Piger, der undtagelsesvis er saa legemlig kraftige og har saa let ved at følge med i alle Skolens Fag, at de uden Skade kan gennemgaa alle Klasser i samme Tid som Drengene, kan Tilladelse hertil gives, naar der foreligger fyldestgørende Lægeerklæring for, at dette kan ske uden Fare for deres Helbred. Efter den Udvikling, som Skolehygiejnen har haft i Løbet af den sidste Snes Aar, har det vist sig niere og mere, at der paa næsten alle Skolens Omraader er hygiejniske Krav, som der maa lages Hensyn til, naar Skolen fuldt ud skal løse sin Opgave. Dette indrømmes ogsaa af mange Pædagoger. Men for at delle skal blive mere end en tom Talemaade, bør der ved de højere Skoler og navnlig ved alle Fællesskoler ansættes særlige Skolelæger, og disse maa, naar de virkelig skal udfylde deres Plads, have Sæde og Stemme i Skoleraad og Lærerforsamlinger i alle Spørgsmaal, der kan have hygiejnisk Betydning. Dette kræver saaledes ogsaa den svenske Skolekommission i sine Forslag til Ordningen af Fællesskolen (Andra Bandet S. 473). Iler vil blive Opgaver nok for en dygtig og veluddannet Skolelæge, og for at være Skolelæge maa man have sat sig grun- digt ind i de specielle Forhold, som man her faar med at gøre. Han bør følge de enkelte Børns Udvikling fra deres Indtræden i Skolen gennem alle Klasser. Erfa- ringer fra Skoler i andre Lande t. Eks Amalie Hansens Pigeskole i Bergen og Prof. Pippings Undersøgelser i Helsingfors viser saaledes, hvor stor Betydning hyppige Maalinger og Vejninger kan faa, hvorledes Skolen ofte har kunnet meddele Hjemmene, at der var noget i Vejen med Barnets Udvikling, som disse slet ikke var bleven opmærksom paa. Dette kan ikke undre, da vi ved Vejninger af smaa Børn vide, at Aftagen af Vægt eller blot Stillestaaen ofte er det første Tegn paa en alvorlig, sig langsomt udviklende Sygdom. Ved Spørgs- maal om Oprykning i en højere Klasse eller Fritagelse for enkelte Fag vil Konference mellem Lærer og Læge kunne være af stor Betydning ogsaa for at overvinde el uforstandigt Pres fra Hjemmels Side, der sikkert