Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

264 SEKTIONSMØDER kommen som en fælles Udtalelse fra Læger og Pædagoger, og han vil anbefale el saadanl Samarbejde, dersom der paa ny skal blive Tale om Adresser om denne Sag. — For at Skolelægeinstitutionen skal faa større Betydning, anser han det for nødvendigt, al Skolelægerne faa Sæde i Lærerraadct og Indflydelse paa de bevilgende Myndig- heder. — Han rotter til Slutning en Tak til Prof. Herlel for det store Arbejde, han har udrettet paa Skole- hygiejnens Omraade, og hvorved han har band Vejen for Oprettelsen af Skolelægeembeder her i Landet, uden at det har mødt væsentlig Modstand. Fru Johanne Meyer er enig med Prof. Herlel i, at en virkelig Fællesskole ikke oprettes blot derved, at Undervisningen bliver fælles for Drenge og Piger, men alt maa nøje overvejes og ordnes. Hun tager Afstand fra Prof. Palmbergs Udtalelser om Kvindernes Stræben efter Kundskaber og Eksaminer og mener, at der alle- rede cr opnaaet vigtige Resultater. Er det af Betyd- ning, at Lægerne faa Sæde i Lærerraadct, hævder hun, at det er af endnu større Betydning, at Kvinder faar Adgang dertil, thi hvor samvittighedsfuld og ærlig en Mand end er, vil han dog aldrig kunne forstaa og vare- tage Kvindens Tarv, som en Kvinde kan gøre det. Dr. Siegfred Levy: Fællesskolen har Skyggesider, som det maa værc Skolelægens Sag at raade Bod paa. Den moderne Kvindebevægelse har saa dybe Aarsager og cr for stærk til, at det vil være muligt at oparbejde en Reaktion mod den, og han tror heller ikke, at det vil være klogt. Vi er midt i Bevægelsen og cr efter Taleren Mening paa god Vej; Maalet cr at gøre Kvin- derne sundere, og det er godt; om Vejen og Midlerne dertil kan Meningerne være delte. Prof. Hertel reserverede sig imod den Opfattelse, at han skulde være en absolut Modstander af Fælles- skolen; den er ganske sikkert berettiget, men den maa blot værc samvittighedsfuldt og grundigt organiseret. Man maa ikke glemme, at det ikke alene er Pigerne, (ler i et altfor stort Procentantal ere sygelige, men at det samme gælder om en Trediedel af Drengene; der maa (lerfor tilvejebringes bedre Forhold for begge Køn. Han anser Dr. Levy’s Opfattelse af, at vi er paa god Vej, for sangvinsk, saa længe Statistikken viser saa stor Sygelighed blandt Skolebørnene, og i den Henseende cr der endnu ikke stor Fremgang at spore; af større Undersøgelser fra senere Aar foreligger kun den norske fra 1895 eller 96, og den viser omtrent samme Syge- lighedsprocent som de tidligere danske Undersøgelser. — Med Hensyn til den af Dr. Ingerslev omtalte Henven- delse til Rigsdagen oplyser Taleren, at der ikke havde været Tid til at organisere nogen fælles Optræden mellem Læger og Pædagoger. Bør Drengene i vore Kommuneskoler undersøges for Farveblindhed? Dr. med. IL P. T. Ørum. Mine Herrer. Undersøgelsen af Skolebørn for Farveblindhed er for saa vidt ingen ny Tanke, idet den allerede frem- sattes af vor store Fysiolog Pannin paa det 2det nordiske Lægemøde i Gøteborg 1876. Efter et Foredrag af Holm- gren betonede Panum i Diskussionen, at Farveblindheds- undersøgelsen helst maatte foretages allerede i Skole- tiden, for at de paagældende Individer i Tide kunde advares mod at søge saadanne Livsstillinger, hvor deres Mangel i Farvesansen kunde paadrage dem eller andre ubehagelige Følger. Mødet vedlog en Resolution om, al det var ønskeligt, at en saadan Undersøgelse blev fore- taget i Skolerne. Undersøgelser af Farveblindheden blev nu foretaget i de Heste Lande ogsaa omfattende Skolebørn, men dog kun for Statistikkens Skyld og snart derefter opgive«. I vor Tidsalder, hvor alt Trafikvæsen gaar frem med rivende Fart, og Fordringerne til den enkeltes Paa- passelighed skærpes, vil den mindste Vaklen eller Tvivl om et givet Signals Farve kunne foraarsage Tabet af liere Menneskeliv. Tidligere omfattede Farvesansundersøgelsen kun Personer, ansatte ved Jernbanen, eller Befalingsmænd paa Skibe, nu er den ogsaa udvidet til, at f. Eks. Spor- vognsfunktionærerne blive undersøgte. Foruden at medføre Ulykkestilfælde kan Mangel paa Farvesans fuldstændig udelukke Individet fra liere Grene af Kunst, Handel og Industri. En farveblind Person kan umulig have med Tøjer at gøre, f. Eks. staa i en Manufakturforretning eller være Væver, og egner sig heller ikke til Maler, Farveriarbejder o. s. v. Man har Eksempler paa, hvordan Lærlinge har været til Spot for deres Kammerater, faaet Prygl af deres Mester o. s. v. og efter egen Etablering paaført sig selv følelige økonomiske Tab. Med Hensyn til Farveblindheden eller inaaske bedre Farveforvekslingen, da det snarest drejer sig om en fejl Farveopfattelse og ikke en Blindhed for Farver, skal jeg blot omtale den Ejendommelighed, at den næsten kun forekommer hos mandlige Individer og nedarves især fra Moderens Familie dog med Overspringen af el Slægtled. Dette mærkelige Forhold medvirker til, al paagældende Individ er aldeles uvidende om sin Farvc- blindhed. Farveblindhed er efter all at domme uhelbredelig, hvilket bekræftedes af en Kommission, nedsat i 1879 af Pariserakademiet. At Undervisning i Farver dog kunde være til Nytte for kommende Generationer synes at fremgaa af, at Kvinderne, hvis Farvesans til alle Tider har været niere opøvet, næsten aldrig er farveblinde. Man har inddelt Farveblindheden i forskellige Grup- per, f. Eks. Rød- og Grønblindhed, hvilket dog kun har teoretisk Interesse, derimod har Inddelingen i fuldstændig og ufuldstændig Farveblindhed nogen mere praktisk Betydning. Samtlige Statistikker over Farveblindhed, f. Eks. Holmgren’s store svenske Statistik, viser, at den fore- kommer hos 3,25 °/0 af de mandlige Individer. Af Jernbanefolk undersøgtes ca. 8000 med 2,15 °/0 farve- blinde, af ca. 4000 Søfolk 2,22 °/0, Studenter 3,08 °/0, Fabriksarbejdere 4,77 °/0 og Fanger og Fangevogtere 5,60 °/0. I Holmgren’s Statistik udgøre Søfolk og Jern- banefolk over x/3, som har en meget lav Procent; ude- lades disse, naar man ca. 4 °/0. Værnepligtige af alle Samfundsklasser gav 3,81 °/0. En Mulighed er, al en Del farveblinde har holdt sig borte fra Erhverv, hvor Farveerkendelsen havde Betydning. I Statistikker fra andre Lande svinger Tallet om ca. 4 %. Holmgren’s Procent af rødblinde er 0,77 %, af grønblinde 0,85 % ogaf ufuldstændig farveblinde 1,53 °/0, Altsaa næsten Halvdelen. Fonlenay fandt herhjemme 3,70 °/0 farveblinde Mænd; heraf var over dobbelt saa mange rødblinde som grøn- blinde; i en amerikansk Statistik er Forholdet rød- blinde : grønblinde som 3:1. Flere Forfattere regne ikke de ufuldstændig farve- blinde med til de farveblinde, men deres Tal bevæger sig dog ved ca. 4 °/0. Holmgren, der har den største Fortjeneste af Farve- blindheden som socialt Spørgsmaal, opstillede som For- dring enhver farvcblinds Fjernelse fra Trafikvæsenet, hvilken Bestemmelse var meget rigoristisk paa et Tids- punkt, hvor ingen havde tænkt paa at forhindre de