Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION X 265 larveblindes Ansættelse. Man maatte derfor nedsætte Fordringerne overfor det allerede ansatte Personale. Da det dog kun drejer sig om ca. 4 af 100 Mænd, vil disse let kunne finde et Erhverv, der er aldeles uaf- hængig af Farveopfatteisen. Vil man hævde den rigoristiske Paastand, at Sam- fundet kan fordre de farveblindcs Udelukkelse fra Pladser i Trafikvæsenet, og jeg tror, at i Farveblindespørgsmaalet gælder ingen eller hele Forholdsregler, saa skylder Sam- fundet ogsaa disse Individer at gøre dem i Tide op- mærksom paa deres fejlagtige Farveopfattelse, for at ikke en paabegyndt Livsbane pludselig skal blive af- brudt, naar Individet er Familieforsørger og i en Alder, livor ingen ny Livsbane let kan brydes. Det naturligste vilde være at gøre Individet opmærksom paa hans med- fødte Fejl paa det Tidspunkt, hvor han forlader Skolen og træder ud i Livet, hvad enten det nu er for al blive Haandværker eller Skibsdreng o. s. v. Arbejdsgivere vilde ogsaa sikkert skønne paa at vide, om Lærlingen i visse Haandværk var farveblind. Skolebørn har nu været undersøgt i mange Lande, og et stort Materiale er tilvejebragt. Jeg skal nævne nogle Tal: Højere Skoler. Borgerskoler. 8682 3854 Holmgren. . . . 3,4j /o 4,54 % 2002 1055 Magnus 2,65 % 4,36 % 1424 1005 Cohn *) 3,65 % 4.8 % 1501 1000 Carl *) 1,7 % 3 5 °/ /o 14469 Jou Jeffins............. 4 3 0/ 1348 Fontenay............... 2,67 % 205 Daae................... 4 88 °/0 Pigerne vise Tal mellem 0,2—0,4 %. Den amerikanske Statistik har 13458 Piger med 0,06 %. Fontenay har 1366 Piger med 0,37 %. Efter Statistikken at dømme skulde de danske Skole- drenge møde med de færreste farveblinde og endda være bedre end deres Fædre, hvoraf 3,70 var farveblinde. For at overbevise mig om Farveblindhedens nu- værende Stilling, og om den her hjemme forekom sjældnere end i andre Lande, søgte jeg Skoledirektøren om Til- ladelse til at foretage en mindre Undersøgelsesrække i vore Kommuneskoler, hvorfra de fleste vordende Jernbane- folk og Søfolk udgaar. Mine Undersøgelser har i alt omfattet 15 Skoler, og jeg tillader mig paa dette Sted at takke D’Herrer Skole- læger, Skoleinspektører samt Lærere for Deres Velvilje mod mig. I alt har jeg undersøgt 2001 Drenge samt 510 Piger. Af Drengene gik i Betalingsskole 963 med 5,5 °/0 Friskole 1038 > 7,4 % Ialt 2001 med 6,5 °/0 Af disse var Bet. Friskole. Rødblinde 20 43 = 48,8 «/„ Grønblinde 10 9 = «,7% Ufuldst. farveblinde 24 23 = 36,5 % 54 75 *) Kun fuldstændig farveblinde. I Betalingsskolen træffes altsaa kun halvt saa mange rødblinde som i Friskolen. Af de 510 Piger fandtes kun 2 ufuldstændig farve- blinde = 0,4 °/0. Med svag Farvesans har jeg i mine Optegnelser betegnet 173 Drenge = 8,6 °/0, denne skyldes dog ikke Farveblindhed men kun Mangel paa Øvelse. 517 Drenge = 25,7 % forvekslede grønt og blaat, for hvilke 2 Farver det arabiske Sprog ogsaa har samme Benævnelse. I de øverste Klasser var der færre med svag Farve- sans og Grøn-blaaforvekslen end i de mindre Klasser. Mine Undersøgelser har kun omfattet Drengene i Afgangsklasserne, I. og II. Klasse, altsaa i Aldersperioden fra 10 — 15 Aar. Mine Tal er noget højere end de fleste Statistikkers, men dette Forhold tror jeg skyldes, at vore Kommune- skoler ikke dækker Begrebet Borgerskoler eller Folke- skoler, hvilket nærmest vil svare til vor Mellemskole. For at faa de samme Tal skulde vore Borger- og Real- skoler være tagne med. Det er nu ca. 25 Aar, siden den sidste danske Undersøgelse foretoges, og det er ingenlunde umuligt, at der kan være Svingninger i Tallet i de forskellige Menneskealdre. Middeltallet af Fontenay s og mine Tal svarer til ca. 4—5 %• Man maa °Ssaa erindre, at de tydske Folkeskoletal næsten bør fordobles, da ufuldstændig farveblinde ikke er medregnede, jeg vilde med Udeladelse af disse faa 4,1 %. Daae (Norge) undersøgte alle Drenge paa et lokalt Omraade, fandt 4,88 °/0. Man ser altsaa, at Tallene kan være noget vekslende, og at Sverrig, der er det bedst undersøgte, møder med mindre Procent end de andre nordiske Lande. Jeg har anvendt Holmgren’s Uldgarnsmetode. Denne Metode egner sig bedst af alle til Masseundersøgelser og er efter min Erfaring udmærket til Undersøgelse af Børn. Jeg skal i Korthed demonstrere den og vise, hvilke Fejltagelser de forskellige Grupper af farveblinde gør. Jeg har forsøgt andre Metoder og har selv kon- strueret en Farvetavle, dog med Bibeholdelse af det Holmgren’ske Princip. Jeg skal ikke paa dette Sted gaa nærmere ind paa Princippet, men demonstrere Metoden. Som en Hovedfordel ved den skal nævnes, at den ikke fordrer nogen som helst Øvelse af Undersøgeren, hvilket Holmgren’s Metode gør, og derfor godt kan bruges af Lærere. Procenten af farveblinde afhænger en Del af den anvendte Metode, men min og den oprindelige Holmgren’ske Metode gav samme Procent. De Drenge, som viste sig farveblinde efter Holm- gren’s Metode, har jeg prøvet efter en anden Metode (Krenchels Farvetavle) med Benævnelse af Farver, som mere tydelig lader Forvekslingerne fremtræde, og som er fremstillet paa den ophængte Tavle for de grønne Farvers Vedkommende. En saadan Metode egner sig derimod i alt Fald ikke i Skoler til at være Hoved- metoden. 2den Side i min Farvetavle er særdeles egnet til denne Kontrolundersøgelse og kan med Lethed be- staas af enhver normal. Undersøgelsesmetoden er hurtig, og intelligente Børn kan fatte den straks, og det er da muligt at undersøge ca. 100 i Timen. I Kjøbenhavn, hvor der findes Skole- læger, ville disse med Lethed kunne undersøge Drengene i Afgangsklasserne. Procenten er slet ikke saa ringe, at det ikke vil lønne sig Umagen. En Kontrol ved Ansæt- telse ved Trafikvæsenet er dog ikke unødvendig, men Individet er da i Forvejen varskoet og er da selv Skyld i fejlslagne Forhaabninger. Prof. Hertel havde med Interesse hørt om Dr. Ørum’s Undersøgelser, men hævdede, at for Skolen som saadan havde de ikke nogen Betydning, og han kunde derfor ikke slutte sig til den af Foredragsholderen fremsatte Tanke 0111 at indføre saadanne Undersøgelser som Led i Skolelægernes Gerning. 34