Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

266 SEKTIONSMODER Nogle særlige Krav til Belysningsforholdene i Skole- lokaler. Skolelæge F. Ingerslev, Randers. Hvor vigtigt det er for Eleverne i en Skole, at Belysningsforholdene i Klasselokalet er saa gunstige som muligt, kan man sc deraf, at Nærsynethed og Rygrads- skævhed ofte opstaar i Skoletiden og bevislig kan være direkte Følger af selve Arbejdet i Skolen. Der foreligger fra Here Sider Beviser for, at Procentantallene af nær- synede Elever tiltage fra de lavere Klasser i Skolen op i de højere. Af saadanne Undersøgelser vælger jeg at henvise til efterfølgende Tabel *), som er ret overskuelig, og som hviler paa et meget betydeligt Talmateriale; den er opgjort af Byen Münchens statistiske Bureau og an- giver Procentantallene af nærsynede Elever i Münchens Skoler Aar 1889. I Klasse: 3,6 °/0 II - 4,9 - III _ 7,o - IV - 9,4 - V — 10,8 — VI - 10,4 - VII - 10,8 - Blandt andet Bevismateriale i dette Spørgsmaal maa jeg nævne den fremragende Skolehygicjniker Prof. Her- mann Cohns grundlæggende Undersøgelser**); han fandt gennemsnitlig 1,4 °/0 svagsynede Elever i Landsbyskoler, men 26,2 °/0 i Købstadskoler, hvor der i dot hele stilles større Krav til Elevernes Øjne. At det virkelig er Nær- arbejdet, der i væsentligst Grad medvirker til al frem- kalde Nærsynetheden, er yderligere godtgjort af vor Landsmand, Øjenlægen M. Tscherning, i hans Afhand- ling for Doktorgraden ***); han har deri vist, at ved Ind- deling af unge Mænd (Rekrutter) i Klasser efter Nær- arbejdet, tiltager Nærsynetheden med dette. Ogsaa ved Rygradsskævhedens Opstaaen spiller mangelfuld Belysning i Klasselokalet nogen Rolle, idet den tvinger Eleverne til at indtage uheldige Arbejdsstillinger; det maa dog indrømmes, at uheldig indrettede Bordsæt i Reglen har størst Skyld i denne Henseende. Jeg skal ikke her gaa ind paa nogen Beskrivelse af vore Midler til at vurdere Belysningsforholdene i Undervisningslokaler; jeg skal kun fremhæve, at man i denne Henseende i den nyere Tid er naael meget vidt ved Undersøgelserne med Webers Rumvinkelmaalerf) og de forskellige Slags Fotometere, af hvilke vel nok Wingens ff) er det mest praktisk indrettede. Man er altsaa nu ad videnskabelig Vej naaet til at vide, hvorfor der maa kræves god Belysning i Skolen, og tillige ved man. hvad man der skal forstaa ved til- strækkelig Belysning, og disse Forhold bør alle nøje overvejes ved Opførelsen af enhver ny Skole. For al der kan komme rigeligt Dagslys ind igennem el Klasselokales Ruder, maa disse være store, og Vindues- sprosserne og de murede Piller imellem Vinduerne maa være saa smalle som muligt; Rudearealet maa helst ud- gøre eller x/5 af Gulvarealet. Da det Lys, som falder ind igennem Vinduernes øversle Dele, naar længst ind i Klasselokalet, hør Vinduerne især naa saa højt op som *) L. Burgerstein und A Netolitzky: Handbuch der Schulhygiene, S. 353. **) II. Cohn: Untersuchung der Augen von 10000 Schulkindern, 1867, og Die Sehleistungen von 50000 Breslauer Schulkindern, 1899. ***) Studier over Myopiens Ætiologi; Kjøbenhavn 1882. t) II. Eulenberg und Th. Bach; Schulgesundheilslehre, I, S. 212. tt) II. Colin: Messungen des Tageslichtes; Wochenschr. f. Ther. u. Hyg. des Auges, Jahrg. V, Nr. 40. muligt- deres Overkant skal være vandret og rellinict (ikke buet) og maa helst være i Flugt med Loftet, og Afstanden fra Gulvet til de øverste Ruders Overkant ansættes mest passende til 2/3 af Vinduernes Afstand fra Indervæggen. Vinduesbrystningen og Vinduernes murede Sideindfatninger maa være skraat afskaarne, bedst under en Vinkel paa 45°; nogen egentlig Vindueskarm bliver der saaledes ikke, og det maa der netop helst ikke være, da man derved vilde fristes til at henlægge Boger og deslige der. Idet Vinduerne gøres saa høje som muligt, vindes tillige den Fordel*), al de nederste Ruders Under- kant kan komme noget højere op end de højeste Elev- borde; mest passende er en Højde af 1,25 Meter (= 48 ") over Gulvet. Da kan Sollyset, selv naar det falder næsten vandret ind, ikke skinne direkte i Elevernes Øjne og »blænde« dem, og saa bliver der heller ingen Grund til at berøve Klasselokalet en Del af det værdi- fulde Dagslys ved at gøre de nederste Ruder af mat Glas. Endogsaa det almindelige Rudeglas absorberer jo en Del Lys (hvilket er af størst Betydning i Graavejrs- bclysning); det er derfor heldigst al undgaa at bruge Dobbeltvinduer, og det kan man bedst, naar Varme- legemerne anbringes langs Ydervæggen, nedenfor Vin- duerne. Det er hensigtsmæssigst og bedst al have Vin- duerne i Klasselokalet anbragte alene til venstre for Eleverne. Skulde det i enkelte Tilfælde være ønskeligt tillige at have Vinduer til højre for Eleverne, maa der være Skodder til at lukke for de højresidige Vinduer for at undgaa generende Dobbeltlys, naar Eleverne skal tegne eller skrive. Med Hensyn til Vinduernes Anbringelses- maade kan dog forskellige Forhold, som f. Eks. Skole- bygningens Størrelse og Beliggenhed, Klasselokalets F'orm og dels Anvendelse, gøre en noget forskellig Ordning *) L. Burgerstein und A. Netolitzky: Handb. der Schulhyg., s. 105.