Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

270 SEKTIONSMODER 160 Gader landlos 28, der havde 8, og 5, der havde 16 Beboere pr. 100 [I °, medens der endogsaa fandtes Huse nied 30—48 Individer paa delle Areal. Men allerede 1851 begyndte man at søge For- holdene forbedrede. I dette Aar stiftedes paa Christianshavn ct filan- tropisk Selskab, som opførte 3 Sikr. 3 Etages linse med eller Forholdene gode og i hvert Fald billige Bo- liger for Smaakaarsfolk. De rumme 62 Boliger med ca. 160 Personer. Den store Koleraepidemi 1853 gav Stødet til Dannelsen af »Lægeforeningens Boliger«, der ogsaa lide af visse Mangler; men deres 727 Lejligheder, som rumme ca. 2G00 Personer, ere stedse stærkt søgte af Arbejdere o. lign. Efter den ulykkelige Krig 1864, da Tilstrømningen lil Hovedstaden blev stærk, blev Impulserne til at hjælpe forstærkede, og Aktieselskabet af 1865 samt det »Clas- senske Fidcikommis« paatogc sig Opførelsen af et Antal Boliger, hvis Tal nu henholdsvis er 146 og 378 med ca. 400 og ca. 1500 Beboere; men foruden disse virkede liere Selskaber saavel som private i samme Aand. De nævnte og antydede Grupper, som altsaa ere af ældre Dalo, lide af forskellige tekniske og konstruktive Mangler, som ærede Medlemmer af Sektionen ville kunne overtyde sig om, saafremt De maatte ønske at benytte den nu givne Lejlighed til at aflægge Besøg i ct eller flere af Etablissementerne. De kunne betegnes som de første velmente, men endnu usikre Skridt ad den Vej, som efterhaanden er bleven banet for Sagen. En Mærkepæl paa Vejen lindes i den af Burmeister & Wains Arbejdere i 1865 stiftede »Arbejdernes Bygge- forening«, i hvis Huse vi linde en Samling Bygninger, der ikke alene med Hensyn til Indretningen tilfreds- stille alle rimelige Krav, men hvor vi ogsaa første Gang trælle Princippet »Overgang til Selveje«. Denne Forening har arbejdet med en i høj Grad følgeværdig Energi og Dygtighed, og et Besøg i en af dens 7 Kolonier, der tilsammen omfatter 1225 Huse med en Befolkning af ca. 9500 Mennesker maa betegnes som meget interessant; men det maa dog bemærkes, at kun en Del af Boligerne bebos og erhverves af egent- lige Arbejdere, medens Resten af Interessenterne ere smaa Funktionærer og Middelstandsfolk. Forinden jeg endelig flygtigt skal omtale den over- ordentlige Impuls, som gaves ved Loven af 26. Februar 1898, og ved hvilken 2 Millioner Kroner paa billige Vilkaar blev stillet til Disposition af Statskassen for Op- førelsen af Arbejderboliger, skal jeg tillade mig et Par interessante Oplysninger, der giver ct tydeligt Billede, dels af den relative Velstand, som vor Arbejderbefolk- ning er kommen i Besiddelse af, dels af den glædelige Sans for at skalle sig et bedre og sundere Hjem, som de heldigere økonomiske Kaar tillade at tilfredsstille. I Kjøbenhavn finder nemlig i Aarrækken fra 1880 til 1895 cn meget iøjnefaldende Forskydning Sted mellem 1- og 2-Værelsersboliger til Fordel for disse sidste; i 1880 lindes ca. 9000 1-Værelsers og ca. 16000 2-Væ- relscrs Boliger; men i 1895 ca. 11000 1-Værelsers og ca. 33000 2-Værelsers Boliger, eller med andre Ord, førstnævnte Boligers Tal er kun bleven forøget med ca. 25 °/0, medens sidstnævntes er vokset med mere end 100 %. * Men cn endnu mere iøjnefaldende Forandring ses, naar man betragter Boligerne samlede i Kjøbenhavn, Sundbyerne og Frederiksberg ved Folketællingen 1895, den giver af 1-Værelsers Boliger.........ca. 12 °/0 2- - - ....... - 40 % 3- og 4-Værelsers Boliger. . - 31 % over 4- — — . . - 17 °/0, hvoraf altsaa fremgaar, at 2-Værelsers Boligerne endnu ere i Overtal. Betragtes imidlertid, hvad der i ovennævnte Di- strikter er opført af Nybygninger i 5-Aaret 1 <895—1900 faar man lil Resultat, at af disse Nybygninger indeholde ca. 2 % 1-Værelsers Boliger - 27 % 2- - 55 % 3- og 4-Værelscs Boliger og - 16 % 4- — — og derover. Det fremgaar heraf, at 1-Værclsesboligernc snart er en Saga blot; al Boliger med 2 Værelser ere svært paa Retur, medens 3 og 4 Værelser er den Type, der mest er eftertragtet af vor velstillede Arbejderbefolkning. I nævnte 5-Aar var det nelop, at Dannelsen af Byggeselskaber saavel i Hovedstaden som i Provinserne optraadte med cn fuldstændig epidemisk Karakter. De Heste af dem vare de saakaldte Hundredemandsforeningcr, der hvilede paa Gensidighedsprincippet, og saa fortræffe- ligt forstod man at ordne disse Foreningers Love og Vedtægter, al Grupper af Mennesker, der ikke ejede andet end cn god Villie og ct Par kraftige Hænder, ind- gød saa megen Tillid hos Pengeinstitutter og Rigmænd, at (ler stilledes overordentlig store Beløb til deres Raa- dighed. Loven af 26. Februar 1898 gav Bevægelsen yderligere Fart, idet cn halv Snes af de nystiftede For- eninger modtoge Laan af Statskassen, og trindt om saa man i de Aaringcr opvokse Kolonier af disse venlige Sniaahuse, som vare Medlemmernes Haab. Den langt overvejende Del af disse Huses Arbejder- boliger omfatter 3 Værelser, foruden de nødvendige Bi- rum, og de gøre alle ct lyst, venligt og velindrettet Ind- tryk, medens man naturligvis hist og her kan spore visse Mangler, som ere en nødvendig Følge af, at Penge- midlerne have været lovlig knapt tilmaaltc. En meget anvendt Type er bleven dos-å-dos Systemet, i hvilken en Brandmur er fælles for 2 Ejendomme, der da som oftest have 2 Etager med enten 1 eller 2 selvstændige Boliger. Kun en mindre Del ere sammenbyggede i Gader; men fælles for dem alle cr, at der til hver Bolig hører ct Stk. Have. Af Kongressens Oversigt over de paatænkte Besøg vil det fremgaa, at et Antal af disse Kolonier i disse Dage ere aabnede for ærede Medlemmer af Sektionen. Jeg tillader inig at anbefale at benytte denne gunstige Lejlighed til at faa et Overblik over, hvad vor Arbejder- befolkning her i Hovedstaden har kunnet udrette ved Sammenhold og Energi. Jeg tror at turde sige, at vore fremmede Gæster herved ville faa et godi Indtryk af vort Standpunkt paa Arbejderboligspørgsmaalcts Omraade, og vi, der leve midt i Udviklingen, have godt af ude i de under Opvækst værende Haver, hvor en forfærde- lig Mængde solbrændte og sunde Smaafolk tumle sig, at betragte den Tilfredshed og Glæde, hvormed man til- sniiles af de vordende Sinaaproprietærer. Boligforholdene i Kristiania. Ingeniør Th. Svane. Foredragel oplæstes af Kontorchef Trap, da Foredrags- holderen ikke var til Stede. Kristiania by har el fladeindhold af 1629,39 hek- tarer og havde ved nytaar 1902 af Bebygget grund.............................ha 544,55 Ubebygget do................................- 808,73 Oparbeidede og regulerede gader, pladser, brygger etc.................................- 245,51 samt fæstningens grund......................- 30,60 = ha 1629,39.