Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

SEKTION XI 271 Byens folkemængde udgjorde i 1801 i 1900 9527 personer 227626 - Folkemængden er altsaa i 100 aar blcven 24 gange større. Kjøbcnhavn og Stockholm har i samme tidsrum faael sin folkemængde forøget 4 gange. Ved folketællingen 31. december 1901 udgjorde folkemængden 224909 mennesker. Altsaa en tilbagegang af 2717. Byen er inddelt i 15 menigheder eller kirkesogne. Ifølge den sidste trykte statistiske opgave fandtes i Kristiania ved decbr. 1900: 6705 beboede matr. no. 1316 side- og bagbygninger = 8021 beboede huse. I 1891 var antallet af beboede huse (5954, altsaa en stigning af henved 16 °/0, samtidig som tilvæksten i folkemængde i delte tidsrum var ca. 50 %. Det gjen- nemsnitlige antal beboere pr. hus udgjorde i 1891 . . og i 1900 I 1900 var der af: 21,7 personer 28,2 1 etages huse.............................1058 2 - —..............................1863 3 - -................................1533 4 — -..............................1775 5 - -.............................. 278 Forskj. bygninger med særskilt bestemmelse 198 G705 huse. Ifølge Statistiken pr. 37. december 1900 var der iall 62804 husholdninger, medens der i 1891 var 38668. — Antallet er altsaa tiltaget med ca. 55 % i disse 10 aar. Gjennemsnitstallet pr. husholdning i 1900 var 4,5 per- soner. Antallet af enslig levende personer er i samme tidsrum vokset med 84,2 °/0. Folkelilvæksten for byen var i samme tidsrum 54,6 °/0. Kristiania bygningskommission bestaar af: Bygningschefen, Politimesteren, Stadsingeniøren, Reguleringschefen, Stadsfysikus og 5 af magistrat og formandskab for 4 aar beskikket bygningskyndige medlemmer, hvoraf mindst en skal være arbeider. Byen er delt i 3 bygningsdistrikter, nordre, østre og vestre distrikt. Hvert distrikt bestyres af en byg- ningsinspektør med hver sin assistent. Samtlige disse ere arkitekter. Bygningschefen, der ogsaa er arkitekt og har den øverste ledelse af bygningsvæsenet, har lo assistenter, hvoraf en arkitekt og cn civilingeniør. Desuden er der, foruden anden fornoden assistance, i hvert distrikt byg- ningsbetjente , der fører det daglige tilsyn med bygge- arbeiderne i byen. I henhold til vor nye bygningslov af 26. mai 1899 er der hjemlet sundhedskommissionen en udstrakt be- fatning med byggearbeider, navnlig naar bygværket er bestemt til varigt ophold for mennesker, eller der til samme forøvrigt knytter sig særlige sanitære interesser. Saaledes skal sundhedskommissionens erklæring af- gives, forinden et til varigt ophold for mennesker be- stemt bygværk tillades taget i brug (§ 27 13). Puds og inredningsarbeider maa ikke paabegyndes tidligere end G uger, efterat bygningen er opført. Findes bygværket ikke eller den tid tilstrækkelig Lørrcl, kan fristen forlænges. Uden forudgaaende skriftlig anmeldelse til bygnings- chefen maa intet byggearbeide foretages. Gravnings- arbeider, reparationer, forandringer eller i nd redninger, hvortil bygnings-, brand- cllcr sundhedslovgivning knytter forskrifter, maa saaledes anmeldes. Byggeanmeldelserne skal ledsages af alle nødvendige tegninger, beregninger og beskrivelse. De gjennemgaaes af de forskjelligc autoriteter, der afgiver sine indstillinger, nemlig reguleringschefen, opmaalingschefen, stadsinge- niøren, vand- og kloakvæsenet og veivæsenet samt sund- hedskommissionen. Derefter afgiver bygningsinspektøren sin indstilling, og det hele afgjøres af bygningschefen. I tilfælde af, at der tiltrænges dispensation,, afgjøres dette i regelen af bygningskommissionen, efterat sundhedskommissionen har fattet sin beslutning angaaende sagen. Hvad sundhedskommissionen forøvrigt har sin op- mærksomhed henvendt paa ved nybygninger er følgende: Gaardsrummenes størrelse og udstrækning, samt lej- lighedernes beliggenhed til gade og gaardsplads. Byg- ningernes høide i forhold til gadens bredde, samt gaardsrummets størrelse i forhold til det bebyggede areal. I denne henseende er byen delt i: indre, mellemste og ydre zone. I indre zone, der udgjør en forholdsvis mindre del af byens centrum, kan saaledes gaardspladsen have et mindste areal af 1/i eller ved hjørnetomt det bebyggede areal og en mindste udstrækning af 4 ni. samt et fladeindhold af mindst 40 m2. I mellemste zone, der gaar til bygrændsen, skal gaardspladsens areal svare til l/s eller ved hjørnetoint af bebyggelsens areal, være mindst 60 m2. og have en mindste udstræk- ning af 6 m. Ydre zone, der ligger udenfor bygrændsen, danner det saakaldte byggebælte, og strækker sig 1,4 km. fra denne. Dette byggebælte er ogsaa underkastet Kristiania bygningslov. Endvidere har sundhedskommissionen ved behand- lingen af byggesagerne for øie: Bygningernes lysforhold, adgang til udluftning, klosetforholdene, badeindretninger, varme- og ventilationsanlæg, behandling af gaardspladsene med brolægning eller paa anden maade, og i særlig grad underste etages beliggenhed i forhold til det tilstødende terrain. Dette sidste er hos os, hvor terrainet er meget kuperet, af stor vigtighed nøie at iagttage. Ingen ny bygning eller bygning, der har undergaaet en større forandring, maa tages i brug, forinden den er besigtiget og godkjendt af sundheds- og bygningskom- missionen. Det forlanges, at alle rum til beboelse skal have direkte lys og en mindste effektiv lysflade svarende Lil i/10 af gulvfladen. Ogsaa til alle klosetter forlanges di- rekte lys og effektiv ventilation til særskilt pibe. Lovens § 40 8 har en for boligerne overmaade viglig bestemmelse, der sikrer enhver bolig, liden eller stor, mest mulig lys og luft. Ifølge denne § maa nemlig »Familiebolig ikke indredes, eller rum benyttes som saadan med vindu mod gaardsplads eller passage i etager, hvis gulv ligger mere end gaardspladsens eller passagens mindste udstrækning under den i henhold lil gadens bredde tilladte største gesimshøide, medmindre boligen tillige har vaaningsrum med vindu mod gade eller offentlig plads eller mod anden gaardsplads med en mindste udstrækning, der er saa stor eller større end den i henhold til gadens bredde tilladte størsle gesimshøide.« Indredning af beboelsesrum i kjældere er tilladt i henhold Lil § 43, (ler dog sætter temmelig strænge regler for disse. I vort kuperede terrain vil det ofle kunne hænde, at man kan faa kjælderetager, der ligger helt over jorden med sin forside. Naar der da er kjælder under,