Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

272 SEKTIONSMØDER og der overalt er isoleret ved luftschikt, kan en saadan kjælder blive næsten ligesaa god som en lav 1ste etage. Man søger dog mest mulig at modarbeide al be- nyttelse af underjordiske rum saavel til beboelse som lil arbeidsrum. Hertil skal jeg senere komme tilbage. En bestemmelse i den nye lov, der væsentlig har betydning for større kasernebygninger (arbeiderboliger), har vakt megen modstand og delte meninger. Det er bestemmelsen i § 472 og 47 s, der forlanger, at en bygning, naar den har et større grundareal end 120 m2., eller høiden fra jordsmonnet til nedre vindues- kant overstiger 4 m., skal have mindst 2 trapper, hvoraf en skal være hovedtrappe. Naar der i en bygning skal anbringes to trapper, maa deres vo*gge ikke støde til hinanden, og der skal være uhindret adgang gjennem samme etage til dem begge fra ethvert beboelses- eller arbeidsrum, hvorhos intet punkt i sammes gulv maa være fjernet mere end 15 m. fra en af disse trapper maalt i ret linie. Denne bestemmelse har forvoldt mange og store besværligheder i de forløbne aar siden lovens ikraft- træden. Den omstændighed, al dette skede samtidig med den store økonomiske krises begyndelse i juli 1899, har visselig gjort forholdene endnu vanskeligere. Man har i de fleste byggeanmeldelser, som er ind- komne efter denne tid, forgjæves søgt at løse vanskelig- hederne paa en tilfredsstillende maade, og del er derfor bleven en almindelig udbredt mening blandt byggende og andre, al det skal være en umulighed at bygge ar- beiderboliger paa regningssvarende maade efter den nye lov. Et forslag, som jeg allerede faa maaneder efter lovens ikrafttræden udarbeidede efter erfaringer fra lignende boliger i England og Skotland, har ikke ledel til noget heldigt resultat, idet kun 3 arbeiderboliger senere er anmeldt efter det nye system. Forslaget er ogsaa for en del bleven misforstaaet og har derfor mødt en uberettiget modstand. Det nævnte forslag gaar ud paa, under iagttagelse af lovens bestemmelser og uden forsøg paa omgaaelse, at tilveiebringe den forlangte uhindrede adgang til 2 trapper for leiligheder paa 7 og 2 værelser og kjøkken, altsaa for den daarligst stillede arbeiderbefolkning, del- er henvist lil at bo i de store kasernebygninger inde i byen. Delte kan ske ved at anbringe en ildfast trappe i hver ende af bygningen og lade disse være forbundne med en langs gaardsfacaden løbende balkon, der maa være saaledes indrettet, at den kan danne hovedadkomsten lil hver leilighed. Disse balkoner maa altsaa mindst være af en hovedtrappes bredde (1 m. indenfor ræk- værket) og maa støbes i beton, monier eller lignende konstruktion paa jern. For at balkonerne ikke skal hindre lyset for meget eller være til nævneværdig gene for beboerne, bør der kun lægges kjøkkener mod disse. Ved et saadant arrangement opnaaes liere hygieniske fordele. Der bliver kun entreer med direkte lys. Lei- lighederne faar altid et rum mod gaden og et mod gaardspladsen, hvorved gjennemgaaende udluftning let kan tilvejebringes. Alle rum kan ved døre sættes i di- rekte forbindelse, saaledes at den samlede luftkubus kan nyttiggjøres. Dette har væsentlig betydning i bolig med kun et eller to rum (cfr. min vedlagte aarsberetning for 1902). Istedetfor et system som dette, der i England har vundet stor anerkjendelse, er der efterhaanden blevel indført et andet system med saakaldte nødbalkoner. Disse gjøres i regelen kun af jern og sættes énten i høide med gulvene eller ogsaa i høide med vinduesposten. Man tilveiebringer med disse nødbalkoner vistnok en forbindelse mellem husets to eller flere trapper, men i regelen er dette kun en omgaaelse af loven, som i mangel af noget bedre godkjendes, men som ikke kan ansees heldig. Der er dog siden lovens ikrafttræden ogsaa bygget større arbeiderboliger, der beviser, al det lader sig gjøre al tilfredsstille dens fordringer uden balkoner og ogsaa uden saa særdeles store omkost- ninger. I henhold lil vor gamle bygningslov af 1875 kunde man bygge høie bygninger op til 6 etager med kun en trappe, naar den bebyggede Hade ikke oversteg 160 in2. I Kjøbenhavn har man jo allerede fra 1889 havt en lignende trappebestemmelse som vor nuværende. Byggevirksomheden i Kristiania har været meget forskjellig i de senere aar. Fra 1891 lil 1898 var der en jevn stigning i bygge- anmeldelsernes antal. Med krisen i 1899 gik antallet igjen betydelig ned. Forholdet hermed stiller sig saaledes: I 1891 anmeldtes 651 byggearbejder. - 1892 — 697 - 1893 — 731 - 1894 — 812 - 1895 - 916 - 1896 - 1096 - 1897 — 1387 - 1898 - 1756 - 1899 - 1282 - 1900 — 764 — - 1901 - 922 - - 1902 — 897 - Her er medregnet samtlige byggearbeider bande store og smaa, nybygning og reparationer, der er an- meldelsespligtige. Tilsyn med boliger har vistnok lil en vis grad ogsaa tidligere været ført af Kristiania sundhedskommission. Men det er særlig siden oktober 1896, al (ler er bleven ført el systematisk og effektivt tilsyn med disse. Fra denne tid blev der nemlig under sundhedskommissionen oprettet en ny afdeling og ansat en chef med assistent for sundhedskommissionens boligkontor, som jeg har den ære at bestyre. Delte kontor liar eflei' plan, som af sundhedskom- missionen godkjendes, og under jevnligt samraad med sundhedskommissionens ordfører at undersøge byens leiegaarde, forsaavidt de beboes af artøeidere eller der- med ligestillede samfundsklasser. Chefen skal give skriftlige indberetninger om hver enkelt mislig bolig, som oftest ledsaget af tegning, be- skrivelse, statistisk opgave over størrelse, luftkubus, be- boernes antal og forhold, husleiens størrelse ni. v. Han har endvidere at afgive forslag til forandringer og for- bedringer for at faa fjernet de tilstedeværende mislig- heder. Kan disse ikke fjernes paa en af sundheds- kommissionen godkjendt maade, bliver i regelen en saadan bolig sløifet som beboelses- eller arbeidsrum eller alene som beboelsesrum. Dette sker enten ved godvillig overenskomst med eieren, naar denne kan bringes lil at indrømme, at der ingen anden udvei findes, eller ogsaa ved sundhedskommissionens beslutning i henhold til sundhedsforskrifternes § 21, der hjeniler adgang Lil sløifning eller andre paalæg til forbedringer. Ifølge sin instruks har chefen endvidere ogsaa pligten, naar det fornødiges, til ogsaa al foretage under- søgelser af andre gaarde og i det hele at yde sundheds- kommissionen den nødvendige bygningskyndige bistand, som maatte kræves, samt at afgive de nødvendige ud- talelser og erklæringer. Et af hans vigtigste gjøremaal er at gjennemgaa og afgive erklæringer angaaende de gjennem bygningskom- missionen og sundhedskommissionen indkomne bygge- anmeldelser for nybygninger eller ombygning af arbeider- boliger eller dermed ligestillede bygninger. Han har herigjennem at paase, at boligerne bliver i alle dele i overensstemmelse med gjældende love og regler, og til